Stevns Kommune har mange lokalplaner på tegnebrættet. Forvaltningen arbejder pt på 6 igangsatte lokalplaner. Derudover er der en længere liste over lokalplaner, som kan/skal igangsættes. Det er ikke muligt at igangsætte nye lokalplaner før en eller flere igangværende lokalplaner er endelig vedtaget og dermed afsluttet. 

Af de 6 igangværende lokalplaner forventes 1-2 af planerne at blive vedtaget i år:

• Lokalplan 224 for udvidelse af Rødvig Kro og Badehotel har Udvalget for Plan, Miljø og Teknik mulighed for at vedtage på mødet i dag.
• Lokalplan 225 for et nyt boligområde i Hårlev arbejdes på at få gjort færdig mhp. at udsende et forslag i offentlig høring og forvaltningen arbejder på at den vedtages ultimo 2026.

Såfremt det forløber planmæssigt med at vedtage 1-2 lokalplaner i løbet af 2026, vurderes det muligt for Center for Teknik og Miljø at igangsætte 1-2 nye lokalplaner i løbet af 2026. Udvalget bedes således prioritere, hvilke lokalplaner, der ønskes igangsat (Bilag 1 Lokalprioritering marts 2026 og bilag 2 Beskrivelse af lokalplaner til prioritering).

Forvaltningen har modtaget to private anmodninger om igangsættelse af lokalplaner. De to lokalplansanmodninger er i overensstemmelse med gældende kommuneplan. Derfor følger det jf. Planlovens § 13, stk. 3, at hvis et projekt er lokalplanpligtigt og samtidig er i overensstemmelse med kommuneplanen, så påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt.

Udover de private anmodninger har Stevns Kommune også interesse i udarbejdelse af flere lokalplaner. Bl.a. for kystbeskyttelsesprojektet ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads, for Håndværkerparken i St. Heddinge, hvor den eksisterende lokalplan ikke længere er i overensstemmelse med kommuneplanen, og for at muliggøre udvidelse af institutionen Bulderbo i Hårlev. Der er mulighed for at tilkøbe konsulenthjælp til dele af udarbejdelse af lokalplan for Bulderbo for at reducere ressourcetrækket i centeret. 

Fra Udvalget for Plan, Miljø og Teknik har igangsat en lokalplan, tager det normalt mellem 10-18 måneder at udarbejde en lokalplan afhængig af kompleksitet, ressourcer og antal igangværende planer. Lokalplaner, som kræver kommuneplantillæg, tager det ofte 3-4 måneder længere tid at udarbejde. Afhængig af lokalplanens kompleksitet kan processen også vare et par måneder længere. Forud for igangsættelse af en lokalplan er der en indledende dialog med bygherre omkring projektet. Længden af denne proces afhænger af projektet. De fleste lokalplaner vil ofte have et ressourcetræk på natur og/eller miljøteamet, hvorfor dette også skal tages i betragtning i forbindelse med estimering af tidsplanen for den enkelte lokalplan. 

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen, er kommunen forpligtet til som myndighed at vurdere og håndtere forhold omfattet af bl.a. miljø-, natur- og vandløbslovgivningerne. Denne involvering er afgørende for at sikre, at potentielle miljøpåvirkninger, beskyttet natur og vandløbshensyn bliver korrekt behandlet, og at lokalplanen kan gennemføres lovligt og uden konflikter. På den måde sikrer forvaltningen, at vedtaget lokalplaner er juridisk holdbar og realiserbar, når den forelægges til endelig politisk vedtagelse.
 
Ressourcetrækket til håndtering for at sikre overholdelse af f.eks. miljø-, natur- og vandløbslovgivningen afhænger af den konkrete lokalplan, ift. hvad lokalplanen skal omfatte, og hvor fyldestgørende bygherre har beskrevet og taget højde for gældende lovgivning. Det er forvaltningens erfaring, at der kan være et større ressourcetræk fra natur og miljø, når lokalplanen indeholder udledning af regn- og overfladevand til vandløb grundet meget restriktive lovgivninger. Ressourcetrækket og kompleksiteten af sagen medvirker til forlænget sagsbehandlingstid på omkring 6 måneder. Ligeledes har forvaltningen erfaring med at vurdering af bilag IV-arter efter EU’s Habitatdirektiv forlænger sagsbehandlingstiden yderligere. Såfremt der ønskes gennemført flere lokalplaner, eller sagsbehandlingstiden skal reduceres, vil dette derfor medføre et tilsvarende behov for opnormering inden for natur- og miljømyndighedsområderne i forvaltningen.

Bygherre yder bistand til lokalplanerne ved at udarbejde forslag til selve plandokumentet og bidrager ofte også i forbindelse med udarbejdelsen af andre dokumenter som kommuneplantillæg og hvidbog. Størstedelen af arbejdet ligger fortsat i forvaltningen. Afhængig af lokalplanens kompleksitet og bygherres bidrag vurderer Planteamet, at omkring halvdelen af arbejdsbyrden fortsat ligger i forvaltningen, hvilket skyldes en forholdsvis stor ledelsesopgave med at kvalitetssikre materialet fagligt og juridisk samt koordinere bygherres leverancer internt og efterfølgende med bygherre. Typisk betyder det, at forvaltningen ved udarbejdelse af "bygherre-lokalplaner" kan reducere ressourcetrækket i forvaltningen med op til 50%. Den ressoucemæssige besparelse er ikke altid tilfældet, da nogle "bygherre-lokalplaner" kan ende med at have samme ressourcetræk, som de lokalplaner, kommunen selv udarbejder.

Der pågår et arbejde i forvaltningen med at få et mere samlet overblik over lokalplaners ressourcetræk generelt i Center for Teknik og Miljø afhængig af deres kompleksitet teknisk, juridisk og ift. myndighedsbehandling. Der arbejdes på at optimere og effektivisere processerne ift. udarbejdelse af lokalplaner i centeret inden for den nuværende økonomiske ramme.