I sensommeren 2024 sendte Stevns Kommune 4 sager vedrørende afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til Ankestyrelsen til brug for undersøgelsen 'Handicapsagsbarometret'. Formålet med barometret er at belyse, om kommunerne følger regler og praksis på handicapområdet i sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 385 sager på tværs af alle landets kommuner, og barometret giver således et billede af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen af sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste på tværs af landets kommuner. Ankestyrelsen anfører i barometret, at resultaterne ikke kan anvendes til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling, da antallet af sager fra den enkelte kommune er for lille til at være repræsentativt for hele kommunens sagsbehandling.

Overordnet resultat på tværs af landets kommuner
Handicapsagsbarometret viser, at Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget. I perioden fra 2021-2023 omgjorde Ankestyrelsen 49 procent af afgørelserne i klagesager om tabt arbejdsfortjeneste. Handicapsagsbarometret har alene behandlet sager i undersøgelsen, som ikke har været påklaget.

• Retlige mangler

Barometret viser, at kommunerne har en eller flere retlige mangler i 54 procent af sagerne. 

Den mest almindelige fejl i de gennemgåede sager er utilstrækkelig sagsoplysning, som er fundet i 41 procent af sagerne. Typisk handler utilstrækkelig sagsoplysning om, at sagen mangler oplysninger om, hvorvidt der er et nødvendigt pasningsbehov som følge af barnets funktionsnedsættelse, eller om borgeren har et indtægtstab af samme årsag, mens den retlige mangel i 34 procent af sagerne handler om, at kommunens begrundelse er utilstrækkelig.

Resultaterne ligner det, Ankestyrelsen allerede ser i de sager, som bliver påklaget. 

• Sagsbehandlingsfejl

Kommunerne giver i et stort flertal af sagerne korrekt klagevejledning og foretager en helhedsvurdering.

Kommunerne ses imidlertid at have udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne. Kommunerne overskrider deres egne fastsatte frister i 48 procent af sagerne, og i 42 procent af disse sager overskrider kommunerne fristen med ti uger eller mere. Kun i få tilfælde får borgeren besked om en ny frist, selvom det er et lovkrav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette billede gælder for de undersøgte sager om tabt arbejdsfortjeneste i nærværende undersøgelse, men har også vist sig at være en problematik i tidligere handicapsagsbarometer fra 2024 om merudgifter (nu: kompensationsydelse), hvor kommunerne i 46 procent af sagerne ikke overholdte egne sagsbehandlingsfrister.

På baggrund af kommunernes gentagne udfordringer med overholdelse af sagsbehandlingsfristerne, har Ankestyrelsen anmodet kommunerne om en udtalelse, hvor kommunalbestyrelserne skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder hvilke foranstaltninger de vil sætte i værk (Bilag 4). Center for Børn & Læring sendte udtalelsen til Ankestyrelsen d. 10. februar 2026 (Bilag 3). Ankestyrelsen har efterfølgende, d. 17. marts 2026, kontaktet Stevns Kommune, hvor de tydeliggør, at de også efter politisk møde i Udvalget for Familier, Børn & Læring, d. 8. april 2026, ønsker en opdateret udtalelse, hvori det skal fremgå, at resultaterne fra Handicapsagsbarometret er forelagt udvalget, samt hvordan udvalget forholder sig til de igangsatte initiativer, herunder om der er behov for yderligere initiativer med henblik på at overholde sagsbehandlingsfristerne (Bilag 5).

Forvaltningen vil efter udvalgets behandling af sagen, fremsende en opdateret udtalelse til Ankestyrelsen, hvor udvalgets beslutning vil indgå.

Resultater for Stevns Kommune

Som anført tidligere vurderer Ankestyrelsen, at de konkrete resultater for de enkelte kommuner ikke kan anvendes, da antallet af sager fra de enkelte kommuner er så lavt, at det ikke vil give et retvisende og repræsentativt billede. For Stevns Kommunes vedkommende har Ankestyrelsen gennemgået 3 ud af de 4 indsendte sager. De gennemgåede afgørelsessager er fra perioden maj til oktober 2024.

Resultaterne viser, at alle tre afgørelser ville være blevet hjemvist, hvis afgørelserne havde været påklaget til Ankestyrelsen. Alle tre afgørelser indeholder retlige mangler, der består i utilstrækkelig sagsoplysning og mangelfuld begrundelse. Det fremgår også, at der kun i en ud af de tre af afgørelser er sket inddragelse af barnet. Derimod opfylder alle tre afgørelser krav til hjemmelshenvisning, partshøring og klagevejledning. 

Det er vurderingen, at der siden tidspunktet for indsendelsen af sagerne (sommer/efterår 2024) er sket en markant udvikling i Specialteamet under BUF Myndighed. Der har været en fuldstændig udskiftning af rådgivere, der er kommet en fast faglig leder med ansvar for området, og der er udviklet en lang række materiale i form af afgørelsesskabeloner, opslagsværker, hjælpedokumenter og arbejdsgange på området.

Der er i marts 2026 ansat en ny medarbejder i Specialteamet, der ligeledes vil bidrage til endnu bedre og mere effektiv sagsbehandling. Derudover er det besluttet at forlænge to nøglemedarbejderes deltagelse i erfaringsnetværk på området, som ligeledes løbende skaber ny viden, inspiration til arbejdsgange og et kvalificeret sparringsrum med kolleger på tværs af landets kommuner. 

Det er forventningen, at ovenstående forbedringsinitiativer sammen med de løbende ledelsestilsyn (jf. dagsordenspunkt 46) samt taskforce-arbejdet (jf. dagsordenspunkt 47) vil bidrage til, at afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste fremover lever op til forvaltningslovens regler og principper.