For nærmere uddybning henvises til den udarbejdede rapport i bilag 1 samt relevante måleskemaer i bilag 2 og 3. 

Nedslagspunkter i forebyggende indsatser (§ 32)

Tilsynet har fokuseret på følgende nedslagspunkter:

1. Underretning
2. Screening
3. Afdækning
4. Børnefaglig undersøgelse
5. Valg af indsats
6. Barnets plan/ungeplan
7. Opfølgning

Generelt for sager med forebyggende indsatser

Tilsynet viser en generelt god sagsbehandling, hvor håndtering af underretninger er systematisk, og 24-timers vurderinger samt kontakt til forældremyndighedsindehaveren gennemføres i alle relevante sager. Screeninger og afdækninger er i hovedparten af sagerne fagligt tilfredsstillende, og fagligheden har løftet sig efter barnets lovs ikrafttræden; blandt andet som følge af temadage og nye arbejdsgange mv.

Udfordringerne ligger især i manglende dokumentation af samtaler med barnet eller den unge samt manglende dokumentation for orientering til barn og forældre om iværksat afdækning. De børnefaglige undersøgelser har generelt god kvalitet og inddragelse, men fristoverholdelsen er ikke konsekvent, og i enkelte sager mangler barnets perspektiv helt. Valg af indsats matcher børnenes behov, men skriftlige afgørelser mangler i nogle sager. Barnets plan/ungeplan er endnu ikke fuldt implementeret i forebyggelsessagerne, og opfølgninger gennemføres i alle sager, men ikke altid rettidigt.

For uddybende beskrivelser henvises til den udarbejdede rapport i bilag 1. 

Nedslagspunkter i anbringelser med samtykke (§ 46)

Her har tilsynet fokuseret på følgende nedslagspunkter:

1. Børnefaglige undersøgelser – kvalitet og frister
2. Afgørelser – kvalitet og forvaltningsretlige krav
3. Barnets plan/ungeplan
4. Personrettet tilsyn

Generelt for anbringelsessager

Anbringelsessagerne viser kvalitet i de børnefaglige undersøgelser med systematisk inddragelse af barn, familie og relevante fagpersoner; især i de nye undersøgelser. Dog ses fortsat udfordringer i fristoverholdelsen, hvor kun halvdelen af undersøgelserne er færdiggjort inden for 4-månedersfristen. Afgørelser foreligger i alle sager, men enkelte ældre afgørelser mangler klagevejledning eller angivelse af formål og varighed.

Barnets plan/ungeplan udarbejdes konsekvent og rettidigt i alle udtrukne sager med undtagelse af et enkelt tilfælde, og både børn og forældre inddrages tilfredsstillende. Det personrettede tilsyn gennemføres som udgangspunkt efter gældende krav, men deltagelse af to rådgivere sker kun i en mindre del af sagerne; umiddelbart som følge af organisatoriske forhold, der siden er blevet håndteret. Det er i den forbindelse forventningen, at der vil ske en udvikling i forhold til dette område.  

For uddybende beskrivelser henvises til den udarbejdede rapport i bilag 1. 

Samlet vurdering

Målingen viser en positiv udvikling i sagsbehandlingen; særligt efter implementeringen af barnets lov. Dokumentation, systematik og inddragelse er styrket, og de nye arbejdsgange understøtter en mere ensartet praksis i de nyere sager. Der er dog fortsat behov for forbedringer indenfor rettidighed, ensartet dokumentation, gennemførelsen af inddragende samtaler, anvendelse af skriftlige afgørelser og klagevejledninger samt fuld efterlevelse af reglerne for personrettet tilsyn.

Ramme for målingen og brug af resultaterne

Det er væsentligt at være opmærksom på, at målingen omfatter 30 sager, hvilket svarer til 4,97 % af afdelingens samlede sagsmængde. Samtidig strækker de udtrukne sager sig over en lang tidsperiode fra før implementeringen af barnets lov og frem til 2025. Det betyder, at materialet både rummer sager behandlet efter tidligere lovgivning og sager behandlet efter nye regler, arbejdsgange og faglige standarder.

Selvom der ikke er tale om en fuldstændig gennemgang af alle sager, og selvom periodens længde skaber variation i kvalitet, dokumentationspraksis og lovgrundlag, giver målingen alligevel et billede af centrale tendenser i afdelingens praksis. Resultaterne peger både på områder, hvor der ses en udvikling – eksempelvis som følge af temadage, skærpede arbejdsgange og fokuseret implementeringsarbejde – og på områder, hvor der fortsat er behov for styrket opmærksomhed.

Tilsynet giver dermed et relevant og brugbart grundlag for det videre kvalitets- og udviklingsarbejde. Opfølgningen på de indsigter og læringer, der trækkes ud af det kvalitative ledelsestilsyn vil udgøre et særligt udviklingsmål i 2026, som leder og centerchef sammen har ansvar for. Det vil i 2. kvartal bliver udarbejdet en specifik projektbeskrivelse og plan herfor, så vi sikrer systematisk opfølgning på ovenstående fund, indsiger og læringer, der kan understøtte prioritering af fremtidige indsatser og sikre fortsat styrkelse af sagsbehandlingen på myndighedsområdet for børn, unge og familier. Der vil blive aftalt specifikke mål, herunder eksempelvis mål om, at barnets eller den unges perspektiv altid er inddraget og dokumentationen heraf styrkes på sagerne.

Derudover vil forvaltningen i designet af det kommende ledelsestilsyn styrke fokus på, at tilsynet får et målrettet fokus på den del af sagsbehandlingen, der vedrører de seneste års praksis. Dette for at sikre, at tilsynet målrettes forbedringspotentialerne i aktuelle praksis.