Den Grønne Trepart er en national strategi for omlægning af ca. 16,5 % af landbrugsarealet i Danmark til vådområder, skov og natur. Omlægningen skal bidrage til at forbedre vandmiljøet, sænke landbrugets klimabelastning, sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse - og samtidig sikre grundlag for et levedygtigt landbrug i fremtiden. 

Kommunerne indtager en central rolle i implementering af den Grønne Trepart som både planlægnings-, miljø- og vandmyndighed, samt projekt og procesfacilitator for samarbejdet mellem lodsejere, landbrugsorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening og nabokommuner i de Lokale Treparter.    

Grøn Trepart bygger på landspolitiske aftaler, lovgivning og EUs direktiver

Grøn Trepart bygger på tre landspolitiske aftaler:

• Aftale om et Grøn Danmark: Den første aftale fra juni 2024 indgået mellem Regeringen og en lang række interesseorganisationer (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og CONCITO). Aftalen opstiller de overordnede målsætninger og virkemidler i arealomlægningen, herunder etableringen af Den Grønne Arealfond, CO2-afgift på lavbundsjorde, ny og øget kvælstofregulering, samt implementering gennem lokalt samarbejde på tværs af parterne.
• Aftale om implementering af et Grøn Danmark: Efterfølgende indgik regeringen i november 2024 et bred forlig med en række af Folketingets partier (Venstre, Moderaterne, Konservative, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Liberal Alliance). Her udmøntes Aftale om et Grøn Danmark i et konkret kvælstofindsatsbehov, tidsplaner, virkemidler, og finansiering, herunder 43 mia. til arealomlægning i regi af Den Grønne Arealfond.
• Aftale om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen: De politiske aftaler med interesseorganisationer og folketinget dannede grundlag for en aftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Kommunernes Landsforeninger i december 2024, der beskriver kommunernes opgaver i forbindelse med implementeringen af den Grønne Trepart, samt den finansiering, der følger med.

Den Grønne Trepart blev etableret for at understøtte, at Danmark kan leve op til de målsætninger, der er opstillet i national og EU-lovgivning på området. Det omfatter: 

• EU's Vandrammedirektiv, som forpligter Danmark og de øvrige medlemslande til at beskytte og forbedre vandmiljøet, herunder at bremse udvaskningen af næringsstoffer og opnå "god økologisk tilstand" senest i 2027, og som er omsat til en serie af vandmiljøplaner i Danmark
• EU’s naturgenopretningsforordning, som forpligter Danmark og de øvrige medlemslande til at vende tabet af biodiversitet og sikre min. 20 % beskyttet eller strengt beskyttet natur inden 2030,
• Klimaloven og Landbrugsaftalen, som foreskriver at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030, hvor landbrugssektoren skal bidrage med 55-65 % reduktion senest i 2030.

De nationale målsætninger og virkemidler i den Grønne Trepart 

De politiske aftaler opstiller følgende målsætninger for den Grønne Trepart på nationalt niveau:

• Reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet på 13.780 tons kvælstof pr. år senest i 2030 gennem arealomlægning og markregulering.
• Reduktion af drivhusgasudledningerne fra landbruget gennem udtagning af 140.000 hektar (ha) lavbundsjorde, teknologiudvikling (fx biogas, pyrolyse og foderstoftilsætning) og skovrejsning, samt CO2-afgift fra 2028.
• Skovrejsning på 250.000 hektar frem mod 2045, herunder 100.000 ha "urørt" skov som understøtter natur og biodiversitet.
• Beskyttelse og genopretning af naturen på 20 % af Danmarks areal senest i 2030.

Det centrale middel til at nå disse mål er lodsejernes frivillige omlægning af landbrugsarealer til vådområder, skov og natur mod kompensation for værditab, jordbytte eller opkøb af jord og ejendomme. Der er afsat 43 mia. kr. fra 2025 til 2045 til dette formål. For at sikre stærke incitamenter til arealomlægning for lodsejerne indeholder aftalerne også en ny og strammere regulering af landbrugets kvælstofudledninger fra 2027, samt en CO2-afgift fra 2028. 

Lokale treparter laver omlægningsplaner - kommunerne står for planlægning og implementering 

De politiske aftaler giver kommunerne ansvaret for organisering af 23 "Lokale Treparter", hvor kommunalpolitikerne, Naturstyrelsen, repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer og Dansk Naturfredningsforening arbejder sammen om at realisere målsætningerne i den Grønne Trepart. De Lokale Trepart er samarbejdsorganer, som skal understøtte koordination, samarbejde og helhedstænkning på tværs af kommunegrænser og spiller derfor en central rolle i implementeringen af omlægningsindsatsen under den Grønne Trepart. 

Vejle Kommunes geografi indgår i fem lokale treparter (se figur 1), hvoraf Klima-, Natur- og Miljøudvalget har valgt at kommunen skal være aktive medlemmer i to lokale treparter (Lillebælt/Jylland og Ringkøbing Fjord) og passivt medlem i tre lokale treparter (Vadehavet, Horsens og Randers Fjord).

Figur 1 - Lokale Treparter som Vejle Kommune er en del af

Hver Lokal Trepart har ansvaret for at udarbejde en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Omlægningsplanen skal vise vejen til målindfrielse af kvælstof og lavbundsindsatsen, og så vidt muligt identificere arealer, som har potentiale for at bidrage til skovrejsning og beskyttet natur. Selvom det er de lokale treparter der udarbejder omlægningsplanen, så er det kommunerne der har ansvaret for planlægning, projektudvikling og -implementering, samt myndighedsbehandling indenfor deres egen geografi.

Omlægningsindsatsen omfatter en række forskellige virkemidler, fx udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, små vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet (se overblik i tabel 1).

Tabel 1 - Virkemidler til arealomlægning

Omlægningsplanerne er såkaldte potentialekort. De vil ændre sig over de kommende år, efterhånden som det viser sig hvilke af de indtegnede omlægningsprojekter, der kan realiseres i praksis. Potentialekortet forpligter IKKE lodsejerne til at omlægge eller afstå jord, men giver et samlet overblik over de fælles muligheder for at nå målene i den Grønne Trepart.

Se Potentialekortet for Grøn Trepart i Vejle Kommune - Vejle Kommune

Samarbejde i Vejle Kommunes Grønne Trepart

For at understøtte det lokale samarbejde om Grøn Trepart etablerede Klima-, Natur- og Miljøudvalget i starten af 2025  ”Vejle Kommunes Grønne Trepart”, hvor de lokale landbrugsorganisationer er repræsenteret af formanden for Vejle Fredericia Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening ved den lokale Vejle-afdelings formand. Klima- Natur- og Miljøudvalgets formand er også formand for den Kommunale Grønne Trepart.

Den Kommunale Grønne Trepart har hjulpet med at sætte den politiske ramme for udarbejdelse af omlægningsplanen i Vejle Kommune og skabe samarbejde om og fælles forståelse for opgaven på tværs af interessenterne og de fem lokale treparter, som kommunen er en del af. Den Kommunale Trepart fortsætter sit arbejde i 2026, når potentialekortet skal videreudvikles, implementeres og revideres, så det fortsat er en fælles bestræbelse at nå målene i den Grønne Trepart.

Lodsejernes medvirken i arealomlægningsprojekter under Grøn Trepart er frivillig. Derfor har mobilisering og involvering af lodsejerne været en central del af arbejdet med at udvikle omlægningsplanen for Vejle Kommune, og vil være en lige så central del af implementeringen af de konkrete arealomlægningsprojekter. Samtidig har den bredere offentlighed en interesse i omlægningsplanen, som kommer til at påvirke mange lokalsamfund og den samlede udvikling af Vejle Kommune. 

Potentialekortet for Vejle Kommune

De skitseprojekter, der indgår i Vejle Kommunes potentialekort er blevet til i tæt samarbejde mellem landbrugets rådgivere, udtagningskonsulenter, frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening og de faglige medarbejdere i Teknik og Miljøforvaltningen. De skitseprojekter der indgår i potentialekortet er udviklet med afsæt i følgende:

• Rammer for målopnåelse, kvælstofeffekt og naturpotentiale fra de lokale treparter, samt de principper og kriterier som den Kommunale Trepart har opstillet for udarbejdelse af omlægningsplanen i Vejle Kommune,
• Arealforslag fra lodsejerne i Vejle Kommune (+2000 ha.), som giver indtryk af, hvor der er lodsejeropbakning til arealomlægning. 
• Analyse af potentielle arealsynergier i Vejle Kommune udarbejdet af Teknik og Miljø og andre relevante arealanalyser fra fx SEGES, de danske universiteter, Ministeriet for Grøn Trepart m.fl., som viser hvor der kan foretages arealeffektiv udtagning.

Omlægningsplanen er udarbejdet den statslige IT-platform MARS og består af projekter, der bruger forskellige virkemidler (se tabel 1) og kan være på forskellige stadier:

• Igangværende projekter: Omlægningsprojekter som har fået forundersøgelsestilsagn, etableringstilsagn eller er anlagt, og som i forskellig grad gennemgået den nødvendige lodsejerinddragelse og myndighedsbehandling, der gør, at projekternes placering er offentligt kendt.
• Skitseprojekter: Forslag til fremtidige projekter, som har undergået en lav grad af lodsejer-, borger- og interessentinvolvering. De er heller ikke myndighedsbehandlet iht. gældende lovgivning. Dette sker først senere, efterhånden som projekterne konkretiseres og realiseres.

Alle lodsejere, hvis jord er indtegnet i potentialekortet som enten skitse- eller igangværende projekt er informeret via brev i E-boks, de er blevet inviteret til orienteringsmøder og har haft mulighed for at komme med bemærkninger til projektforslagene. Bemærkningerne vil blive behandlet i forbindelse med forundersøgelser af de enkelte projekter og revision af omlægningsplanen i 2026 og frem. 

Potentialekortet for Vejle Kommune omfatter i hovedtræk: 

• Antal projekter: 147 projekter, hvoraf ca. 66 % er skitseprojekter, mens ca. 50 % er skovrejsningsprojekter på mindre end 5 ha. som derfor kun bidrager med 10 % af det samlede projektareal i potentialekortet,  
• Areal: Ca. 9888 hektar af ud af kommunens samlede areal på 105.993 hektar indgår i potentialekortet, hvilket svarer til ca. 9,3 %. Samlet set omfatter potentialekortet 12 % af landbrugsjorden i Vejle Kommune - fortrinsvis arealer, der er ekstensivt udnyttede,
• Virkemidler: Vådområder og lavbundsprojekter står tilsammen for 8432 ha., hvilket svarer til ca. 85 % af det samlede areal, som er udpeget i potentialekortet. De sidste 15 % omfatter skovrejsning og minivådområder,
• Kvælstofreduktion: Potentialekortet indeholder projekter med en samlet kvælstofeffekt på 609,6 tons kvælstof pr. år, hvilket svarer til ca. 158 % målopfyldelse, når reduktionskravene til de enkelte vandoplande fordeles efter kommunernes andel heraf, 
• Udtagning af lavbundsjord: Potentialekortets projekter indeholder 2072 ha. lavbundsjord, fortrinsvis i den nordvestlige del af kommunen,
• Skovrejsning: Der indgår 1045 hektar skovrejsningsprojekter. Der er kun indtegnet areal til skov på områder, hvor lodsejer har udtrykt interesse herfor,
• Natur: Der indgår områder med naturpotentiale svarende til 1394 ha. Naturpotentiale er kun indtegnet på områder, hvor der er et skitseprojekt baseret på andre virkemidler, fx lavbunds- eller vådområdeprojekt, og hvor der er overlap med universiteternes anbefalinger til beskyttet natur.

Politisk godkendelse af omlægningsplanen

I efteråret 2025 blev der opnået konsensus om omlægningsplanerne i alle de fem Lokale Treparter som Vejle Kommune er en del af, og alle omlægningsplanerne blev fagligt verificeret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Byrådet i Vejle Kommune har principvedtaget omlægningsplanerne for alle de fem lokale treparter kommunen er en del af den 17. december 2025. Med principvedtagelsen har kommunalbestyrelsen tilsluttet sig, at Vejle Kommune og de Lokale Treparter arbejder videre med projekterne i omlægningsplanerne. 

Principvedtagelsen er ikke bindende for de enkelte omlægningsprojekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter vil skulle opnå nødvendig godkendelse og myndighedsbehandling, når de bliver konkrete.

Implementering af omlægningsplanen i 2026

Vejle Kommunes Grønne Trepart er i gang med at udarbejde en arbejdsplan for implementering af omlægningsplanen over de kommende år. Dette involverer bl.a. en prioritering af, hvornår de skitseprojekter, der indgår i omlægningsplanen startes op, arbejdsdeling og samarbejde med de mange forskellige interessenter, der er en del af processen når omlægningsprojekterne skal forundersøges og realiseres i dialog med lodsejerne. Det omfatter bl.a.:

• Naturstyrelsen, der efter aftale er projektejer for en række af projekterne i Vejle Kommunes potentialekort, særligt lavbundsprojekter i Ringkøbing Fjord vandoplandet, og på nogle felter har myndighedsansvar i forhold til arealanvendelsen,
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der behandler ansøgninger fra kommunerne om forundersøgelse og realisering af projekter, står for jordfordeling mellem lodsejere og opkøb af relevante ejendomme
• Rådgivere og entreprenører, der anvendes til tekniske undersøgelser, projektering og anlægsarbejde i forbindelse med omlægningsprojekter,
• Landbrugsrådgivninger og udtagningskonsulenter, som hjælper lodsejerne med at forstå deres muligheder i Grøn Trepart, og samarbejder med kommunerne om konkrete arealomlægningsprojekter, enten ved at kortlægge lodsejernes interesse eller hjælpe dem med ansøgninger
• Nabokommuner, når projekterne krydser de administrative grænser, hvilket kræver fælles koordination og samarbejde

Arealomlægningsprojekter tager erfaringsmæssigt 3-8 år at omsætte fra projektidé til den konkrete arealomlægning er gennemført. Det er en meget stor opgave for alle involverede parter, da der er meget som skal ske på samme tid. Aktuelt skaber begrænsede medarbejderressourcer på tværs af kommuner, stat og rådgivere, begrænset finansieringen til kompensation, jordfordeling og opkøb, usikkerhed omkring implementering af den nye kvælstofregulering, samt manglende lovgivning i forhold til skov, natur og biodiversitet flaskehalse i implementeringsprocessen.    

Revision og videreudvikling af omlægningsplanen i de kommende år

De lokale treparter er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen for deres geografi, så den viser vejen til målopnåelse i den Grønne Trepart. Det betyder, at kommunerne løbende skal rette de enkelte omlægningsprojekter til, når man bliver klogere på, hvilke projekter, der kan gennemføres - og hvilke der falder bort. Erfaringsmæssigt er det ca. 1/3 af projekterne, der ikke kan gennemføres - og effekten er som regel også 1/3 lavere end forventet. Vejle Kommune kan derfor være nødt til at tegne nye skitseprojekter ind i potentialekortet i de kommende år.

I forbindelse med implementeringen af den nye kvælstofregulering skal der foretages en optælling af, hvor stort et areal der er omlagt i juni 2026, hvorfor den første større revision af omlægningsplanen vil finde sted omkring dette tidspunkt - og gentages min. én gang om året.

I forhold til skov og natur blev der i de fleste omlægningsplaner kun indtegnet arealer til skovrejsning, drikkevandsbeskyttelse og natur i begrænset omfang i 2025. Det skyldes, at rammevilkårene for disse virkemidler endnu ikke er afklaret. Ifølge de politiske aftaler  i Grøn Trepart skal der foretages en revision af skovloven, udarbejdes en ny skovplan, samt formuleres en ny biodiversitetslov og naturgenopretningsplan. Samtidig er Miljøministeriet i gang med at udpege strategiske grundvandsområder, som danner grundlag for stærkere integration af drikkevandsbeskyttelse i Grøn Trepart. Det nationale politiske arbejde med disse områder har været i gang, men er sat på pause på grund af Folketingsvalget 26. marts. Hvornår der er afklaring af rammevilkårene er derfor usikkert.

Klima-, Natur- og Miljøudvalget besluttede 1. december 2025 (se sagen i bilag X) at udvalget sammen med de Lokale Treparter og den Kommunale Trepart i 2026 skal udarbejde reviderede målsætninger for skovrejsning, herunder urørt skov, og sammenhængende natur i Vejle Kommune med afsæt de nye nationale rammevilkår. Dette skal danne grundlag for  udpegning af arealer til formålet i potentialekortet.

I aftalen om omlægningsplanen for Lokal Trepart Lillebælt / Jylland fra november 2025 indgår et muligt signaturprojekt i Vejle, Egtved, Højen og Grejs Ådale, som bakkes op af den Kommunale Trepart. Klima-, Natur og Miljøudvalget har på samme møde i december 2025 besluttet, at udvalget skal forelægges en strategi for udvikling af signaturprojekt med sammenhængende natur senest medio 2026. Udviklingsstrategien skal danne grundlag for at skaffe fondsfinansiering, udvikle forvaltningsmodel, mv. i samarbejde med lodsejere og interesseorganisationer i området.