Kommunaldirektør, Jesper Kaas Schmidt, præsenterer handicaprådets overordnede opgave og rammer for arbejdet. Rådet får også mulighed for at stille spørgsmål.

Handicaprådet er et lovpligtigt rådgivende organ, som skal sikre dialog og medinddragelse i kommunens arbejde med handicappolitiske spørgsmål. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre rådet om alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap, og rådet fungerer som bindeled mellem borgere med handicap og kommunalbestyrelsen. Handicaprådet bidrager med viden, erfaringer og perspektiver på tværs af kommunens sektorer og skal medvirke til at udvikle og kvalificere kommunens samlede indsats for mennesker med handicap.

Handicaprådet beskæftiger sig med overordnede og generelle spørgsmål, der har betydning for mennesker med handicap på tværs af kommunens opgaveområder. Det kan være politikker, strategier, planer og initiativer inden for fx social-, sundheds-, skole-, kultur- og teknikområdet. Rådet behandler ikke konkrete personsager eller klagesager, men kan tage generelle problemstillinger op, som udspringer af borgeres erfaringer.

Handicaprådet er et rådgivende og dialogskabende organ uden selvstændig beslutningskompetence. Rådet kan afgive høringssvar, fremsætte forslag og rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, men har ikke beslutningskompetence eller vetoret. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer de endelige politiske og administrative beslutninger.

Randers Kommunes handicapråd består af i alt 8 medlemmer, som alle udpeges af kommunalbestyrelsen for en fireårig periode som følger kommunalvalgsperioden. Fire medlemmer indstilles af Danske Handicaporganisationer og udpeges herefter af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen udpeger endvidere ét medlem blandt byrådets medlemmer samt tre medlemmer med relevant faglig indsigt i handicapområdet. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem.

Handicaprådets møder er som udgangspunkt lukkede for offentligheden. Medlemmerne må ikke videregive andre medlemmers synspunkter, vurderinger eller argumenter fra møderne, men kan frit videreformidle egne holdninger. Medlemmer og stedfortrædere er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger og mødemateriale.

Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand. Møder kan indkaldes af formanden, to medlemmer eller kommunen. Rådet kan nedsætte arbejdsgrupper eller udvalg til at forberede særlige temaer, men hovedarbejdet og drøftelserne skal finde sted i det samlede råd, som er det centrale dialogforum.

Handicaprådet kan vælge at orientere byrådet og offentligheden om sit arbejde, herunder i form af en årsberetning.

Som medlem af handicaprådet forventes det, at man deltager aktivt i rådets arbejde og bidrager med viden, erfaringer og perspektiver. Medlemmer repræsenterer ikke alene egne interesser, men skal arbejde for helhedsløsninger og tage hensyn til forskellige handicapgrupper. Det forudsætter forberedelse til møder, dialog og respekt for forskellige synspunkter.

Kommunen stiller sekretariatsbistand til rådighed for handicaprådet og afholder udgifterne ved rådets virksomhed. Det omfatter bl.a. mødeforberedelse, referater samt nødvendig handicapkompensation, fx tegnsprogstolkning eller tilgængeligt materiale. Medlemmer har ret til diæter og godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, men kan vælge at fravælge dette.

Under punkt 5 drøftes og godkendes Handicaprådets forretningsorden.