Kommuner har ifølge reglerne i naturbeskyttelsesloven pligt til at pleje kommunalt ejede naturbeskyttede arealer for at bevare og forbedre naturværdierne. Det kan for eksempel ske gennem ekstensiv afgræsning evt. suppleret med delvis rydning eller slåning, så områderne ikke gror til og bevarer sin naturværdi.

Dertil kommer, at kommunen ofte ved ejerskab af et fredet areal skal gennemføre en aktiv naturpleje.

Endeligt bidrager kommunen, baseret på frivillige aftaler, til at facilitere naturpleje hos private lodsejere, typisk som led i en fredning eller bevarelsen af naturværdier i f.eks. internationalt beskyttet naturområder - Natura 2000 områderne.

Aktiv naturpleje er målrettede indsatser, der holder lysåbne naturområder som heder, overdrev, enge og moser åbne. Formålet er at efterligne den naturlige dynamik, der ofte mangler for at kunne sikre tilstedeværelsen af de nødvendige økologiske habitatet, der er grundlaget for en beskyttelse af de særlige levesteder og styrke biodiversiteten. Uden pleje vil områderne gradvist gro til i et ensartet plantesamfund, og levesteder for sjældne plante- og dyrearter vil gå tabt.

Græsning med dyr som kvæg, heste eller geder er den mest anvendte og effektive plejemetode. Den hjælper med at bevare og forbedre biodiversiteten i naturtyper, hvor mange sjældne planter og insekter er afhængige af, at vegetationen plejes på en naturnær måde.

Randers Kommune har ikke selv et egnet dyrehold, og er derfor afhængig af at indgå græsningsaftaler med private dyrholdere. Der er tidligere indgået både mundtlige og skriftlige aftaler, hvilket har fungeret fint. 

I forbindelse med henvendelser fra foreninger og borgere, som har fokus på dyrevelfærd, er forvaltningen blevet opmærksom på, at det er nødvendigt at opdatere og øge skriftligheden i de aftaler, som kommunen har, blandt andet for at understøtte kommunens dyrevelfærdsfokus.

Forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til en skriftlig græsningsaftale i form af et kontraktskabelon som indeholder en skærpet formulering om tilsynet i forhold til dyrevelfærd.

Centrale afsnit i dette udkast omfatter: 

• Er dyreholder eller kommunen blevet gjort opmærksom på kritisable forhold i forhold til dyrs sundhedstilstand, skal forvaltningen tilkalde en dyrelæge. Tilsynsrapport skal fremsendes til forvaltningen og anbefalinger fra dyrelægen skal efterleves af dyreholder. 
• Såfremt dyrlægen ikke mener, at der er brug for en indsats, betaler Randers Kommune dyrlægeregningen, idet tilsynet er ekstraordinært og unødvendigt i forhold til dyreholderens almindelige pligter. Hvis dyret har behov for behandling, påhviler udgiften dyreholder.
• Tilsynet fra dyrelægen skal omfatte en vejledende dialog med dyreholder som at sikre de nødvendige kompetencer hos dyreholder i forhold til dyrevelfærd. 
• Når der er brug for at rekvirere en dyrlæge til at tilse et dyrehold, sker det efter aftale mellem forvaltningen og dyreholder. Aftalen dækker som minimum over kontakten med dyrlægen. Efterfølgende modtager både dyreholder og forvaltningen tilsynsnotatet fra dyrlægen. Det er dyrholder, der retter op på dyrenes sundhedstilstand og forhold.

Indenfor de nuværende ressourcer, det nuværende antal arealer og den nuværende finansiering af området, har forvaltningen mulighed for maksimalt at finansiere dyrelægetilsyn det samme sted og på det samme dyrehold i et omfang, som anført nedenfor: