Ejer af Laksegade 15 beskriver en langvarig og vanskelig salgssituation, forværret af en markant stigning i grundværdien, som dog blev reduceret i 2025. Ejer oplever, at nybyggeri i nærområdet giver indsigtsgener og bør påvirke ejendommens bevaringsværdi. Samtidig peger ejer på, at lokalplanens bevaringskrav kan gøre modernisering dyrere og dermed mindske ejendommenes attraktivitet, hvilket kan føre til tomme boliger og et svækket lokalmiljø. Ejer efterlyser svar om støtteordninger, håndtering af oversvømmelsesrisiko og balancen mellem bevaring og udvikling. Ejer beskriver ydermere, at oversvømmelsesrisikoen på den sydlige del af grunden kan føre til både skader og værditab.

Forvaltningen har noteret bemærkningerne, men understreger, at ejendomsvurderinger hører under Vurderingsstyrelsen. Kommuneplanens rammer er ved revisionen i 2025 justeret, så de afspejler den faktiske anvendelse i området. Forvaltningen bemærker desuden, at en bygnings bevaringsværdi fastlægges ud fra dens egne arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og ikke af nabobebyggelsen. Lokalplanen forhindrer ikke modernisering, så længe den sker inden for planens rammer, og har til formål at skabe klare, langsigtede udviklingsvilkår i respekt for områdets bevaringsværdier. Oversvømmelseskortlægningen ændres ikke af lokalplanen, men området er omfattet af kommunens samlede klimatilpasningsstrategi, herunder planlagt højvandsbeskyttelse via Klimabroen og Klimabåndet. Forvaltningen gør opmærksom på, at tilskud til bevaringsværdige bygninger pt. kun gives i landdistrikter og ikke i Randers by (jf. politisk beslutning fra 2017).

Samlet vurderes høringssvaret ikke at give anledning til ændringer i lokalplanforslaget, da lokalplanen ikke regulerer handelsværdi eller markedsefterspørgsel.

Museet vurderer, at lokalplanen bidrager til at bevare et væsentligt og helstøbt kulturmiljø, som afspejler Randers’ sociale og industrielle udvikling gennem mere end 100 år. Områdets varierede bygninger giver høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi og er en central del af det særlige tøjhushavekvarter, der fremstår som en afskåret og karakterfuld bydel. Kvarteret er et typisk provins-brokvarter fra industrialiseringens udvidelsesfase og vidner om et mangfoldigt arbejdermiljø præget af forskellige erhverv og byggeskikke.

Forvaltningen deler museets vurdering af områdets væsentlige bevaringsværdier og vurderer, at lokalplanforslaget imødekommer museets pointer ved at sikre den oprindelige byggeskik gennem konkrete bestemmelser om blandt andet facader og materialer. Museets bemærkninger om områdets bredere historiske kontekst betragtes ikke som et ønske om at udvide lokalplanområdet. Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer.