Klimabroen er et projekt, som bidrager til tre væsentlige målsætninger. Dels bidrager Klimabroen til at klimatilpasse de centrale byområder i Randers via dæmningen over det nordlige havnebassin, dels vil en ny bro over Randers Fjord lette det trafikale pres på den eksisterende Randersbro og de øvrige centrale vejnet i byen, og endelig er etablering af Klimabroen en forudsætning for realisering af etape 2-4 af Flodbyen og trafikal betjening af flere af de nye byudviklingsområder i Flodbyen.

Den samlede Klimabroforbindelse løber fra Grenåvej ved Clausholmvej i syd langs de nye havnearealer mod nord, hvor Randers Fjord krydses af en bro, inden vejen lander på havnepieren og fortsætter over det nordlige havnebassin på en dæmning. Herfra løber forbindelsen videre op til Udbyhøjvej, hvor den tilsluttes i et T-kryds. På bilag 1 findes et kort, der oversigtligt illustrerer vejprojektets samlede forløb, som dette er beskrevet i forundersøgelsen.

Arbejdet med Klimabroen har pågået gennem mange år, og derfor har byrådet også haft spørgsmålet til behandling flere gange. Det seneste større arbejde med sagen var gennemførslen af den såkaldte forundersøgelse, som havde til formål at kvalificere projektet frem mod gennemførslen af en egentlig miljøkonsekvensvurdering. Heri er der udarbejdet et anlægsoverslag, og der er foretaget vurderinger af forskellige trafikale scenarier. I bilag 2 findes en samlet oversigt over alle de modelkørsler, som er gennemført i forbindelse med forundersøgelsen. Bilaget korrigerer notatet ”Trafikal Screening med baggrund i opdateret trafikmodel 2036”, som var vedlagt sagen til byrådet i juni 2025, hvori der i enkelte illustrationer var angivet unøjagtige tal uden betydning for de gennemførte analyser og konklusioner.

Processen frem mod Klimabroens ibrugtagelse

Forvaltningens arbejde med Klimabroen følger Vejdirektoratets fasemodel for store anlægsprojekter, der sikrer en struktureret opbygning af detaljeret viden og en øget sikkerhed for såvel tidsplaner og økonomi efter afslutningen af hver enkelt fase. De fem faser er:

1. Idéfase
2. Skabelse af beslutningsgrundlag ift. det endelige anlægsprojekt
3. Detailprojektering
4. Udbud
5. Anlæg og ibrugtagning

Arbejdet med Klimabroen er på nuværende tidspunkt igennem fase 1, og bevæger sig med beslutningerne i denne sag frem mod fase 2. Det væsentligste indhold i fase 2 er, at der skal laves en miljøkonsekvensvurdering (MKV), som skal vurdere det samlede projekt på en lang række kriterier indenfor en bred forståelse af miljøbegrebet. Dette omfatter eksempelvis støj, påvirkning af det visuelle miljø, påvirkning af dyreliv, udledning af forurenende stoffer og trafik mm. – både i den endelige situation, når Klimabroen er opført, men også under anlægsperioden.

MKV’en vil tage udgangspunkt i det materiale, som foreligger fra forundersøgelsen, men dette vil skulle tilpasses de forhold som afdækkes i arbejdet med MKV’en for at afbøde eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser. Dertil kommer, at fase 2 også skal tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for Klimabroens etablering, hvilket vil sige en lokalplan samt eventuelt et kommuneplantillæg.

I slutningen af fase 2 skal der gennemføres en offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingsrapporten, sammen med selve plangrundlaget, herefter kan byrådet som myndighed give tilladelse til projektet og som bygherre igangsætte fase 3 og 4. I fase 3 og 4 udarbejdes detailprojektet og der gennemføres udbud, inden der vælges en entreprenør, som udfører det samlede anlægsarbejde i fase 5.

Fase 2: Miljøkonsekvensvurdering

Arbejdet med selve MKV’en er internt i Randers Kommune delt i to dele. Den ene del er bygherresiden, hvor projektet udvikles og udarbejdes, mens den anden er myndighedssiden, som blandt andet er ansvarlig for udstedelse af de nødvendige tilladelser og gennemførelse af offentlige høringer. Byrådet vil fungere som øverste instans for både bygherre og myndighed, og der vil derfor kunne komme sager, hvor byrådet skal tage stilling til igangsætning af et stykke arbejde, for senere at skulle godkende det som myndighed.

Udover Randers Kommune selv har staten også en rolle i projektet. Dels har staten nogle få myndighedsopgaver, men derudover har staten en række klageinstanser og -nævn, hvortil diverse myndighedsafgørelser kan påklages. Der må således også i projektet forventes tid til klagebehandling i forskellige nævn, idet nogle klager kan have opsættende virkning, og et eventuelt medhold i en klage vil betyde, at dele af projektet skal genbearbejdes.

Klimabroen er et meget stort projekt, ikke bare i Randers Kommune, men også i en national kontekst. Det samlede arbejde i fase 2 vil derfor medføre et betydeligt ressourcetræk, særligt i Udvikling, Miljø og Teknik, som ligger udenfor, hvad der er muligt at tilvejebringe under de nuværende normeringer. Derudover vil udgiften til rådgivning blive betydelig, idet der er et stort behov for en lang række specialkompetencer.

For at tilrettelægge og skabe overblik over arbejdet i fase 2, vil forvaltningen påbegynde et samarbejde med en bygherrerådgiver, som kan bistå forvaltningen i den komplekse bygherreopgave. bygherrerådgiveren skal i samarbejde med forvaltningen udarbejde en forventet tidsplan og et budget samt skabe overblik over de mange nødvendige tilladelser i fase 2.

Bygherrerådgiveren vil således bistå med at udarbejde det egentlige rådgiverudbud og et mere et mere detaljeret beslutningsgrundlag ift. behovet for finansiering til fase 2.

Det forventes samlet, at arbejdet med rådgiverudbud og gennemførelse af fase 2 vil tage 3-4 år. Herefter følger fase 3 og 4, som skal gennemføres indenfor 3 år efter afslutning af fase 2, idet der maksimalt må gå 3 år fra den samlede miljøgodkendelse er givet og indtil anlægsarbejdet (fase 5) påbegyndes.