Organiseringen i JOBVejle tager afsæt i fire miljøer, der samlet udgør rammen for beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune. De fire miljøer er: virksomheder, sygemeldte, unge og borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. På mødet den 5. marts blev udvalget introduceret til miljøet ”Sygemeldte”, hvor der blev givet en præsentation af området. Udvalget har desuden prøvet kræfter med et prioriteringsspil, hvor de blandt andet kunne følge Lone, en sygemeldt borger, og hendes vej tilbage i arbejde. 

Som en del af beskæftigelsesreformen rammes sygedagpengeområdet af en række ændringer, som har betydning for arbejdet med sygemeldte borgere samt samarbejdet med virksomhederne. Med udgangspunkt i disse ændringer drøftede udvalget, på mødet den 5. marts 2026, en række anbefalinger til et kommende serviceniveau for sygemeldte borgere og samarbejdet med virksomhederne.

Reformens ændringer

Beskæftigelsesreformen ændrer rammen for arbejdet med sygemeldte borgere, samt flytter en del af ansvaret for sygedagpengeopfølgningen fra JOBVejle til virksomhederne selv.

Fra 1. juli 2026 betyder det, at sygemeldte fra job, hvor der er tale om et ukompliceret forløb, kan fritages for opfølgning. Det betyder, at en del af den tidlige sygedagpengeopfølgning forventes varetaget af virksomhederne. Fremover skal JOBVejle derfor i højere grad målrette sin indsats til de sager, hvor der er risiko for langvarige forløb.

Ambitionen er, at virksomhederne derfor i højere grad skal løfte en del af opgaven omkring opfølgning, særligt i den tidlige del af sygemeldingen.

Konsekvenser og dilemmaer

Når JOBVejle i mindre grad skal følge op på ukomplicerede sager, opstår der en række dilemmaer, som kan have konsekvenser for den enkelte sygemeldte, men også for virksomhederne og Vejle Kommune.

Erfaringerne viser, at mange borgere raskmeldes på baggrund af tidlig kontakt og at dialogen i de første uger har stor betydning for forløbets udvikling og varighed. Når antallet af samtaler og kontakt reduceres, er risikoen, at sygemeldingerne trækker ud og borgeren ikke raskmeldes lige så hurtigt, som hvis der havde været kontakt.

Et andet dilemma er virksomhedernes kapacitet til at håndtere den sygemeldtes opfølgning. Nogle virksomheder har etablerede arbejdsgangene og HR-funktioner, mens andre er afhængige af hjælp fra JOBVejle. Det er afgørende, at de virksomheder, der kan selv, står for opfølgningen, så JOBVejle kan målrette indsatsen til de virksomheder, som har behov for hjælp.

Endelig kan ændringerne påvirke borgernes tilfredshed med indsatsen. Sygedagpengeområdet er et af de områder i beskæftigelsesindsatsen med den højeste borgertilfredshed. Når der gives mulighed for fritagelse, kan det ændre den oplevede kvalitet – både hos dem, der ønsker mindre kontakt, og hos dem, der har behov for mere.

Serviceniveauet skal derfor håndtere flere modstridende hensyn: at frisætte der, hvor det giver mening, at understøtte de virksomheder som ønsker hjælp, når de har et behov, og at målrette indsatsen de sygemeldte hvor der er risiko for langvarige forløb.

Anbefalet serviceniveau

Serviceniveauet skal derfor skabe en fleksibel ramme, hvor det er muligt at identificere henholdsvis sygemeldte og virksomheder, hvor kontakt og samarbejde bidrager til stærke og sammenhængende forløb, som ultimativt får den sygemeldte hurtigere tilbage i arbejde.

For borgerforløbene anbefales det derfor:

• at alle sygemeldte kontaktes ved sygemelding og igen i uge 12. Disse kontaktpunkter har stor betydning for at sikre en tidlig dialog, afklare eventuelle udfordringer og fastholde fokus på tilbagevenden til arbejdspladsen.
• at sygemeldte, hvor det vurderes, at der er risiko for et langvarigt forløb, fortsat får en førstegangssamtale inden udgangen af 8. fraværsuge, hvorefter kontaktbehovet vurderes individuelt og med udgangspunkt i den aktuelle sygemelding.
• at der i sager med risiko for et langvarigt forløb, laves en individuel opfølgningsplan med mulighed for samtaler hver 4-8 uge.

For virksomhedssamarbejdet anbefales:

• at alle virksomheder modtager et servicebrev, når en af deres ansatte sygemeldes. Servicebrevet er en mindre forstyrrende måde at orientere virksomhederne om, hvilke muligheder for samarbejde der er. Samtidig giver det virksomheder, med behov for støtte, en tydelig invitation til videre dialog og samarbejde.
• at der etableres faste tovholdere på de større virksomheder, for derigennem at styrke samarbejdet og sikre en fælles forståelse for arbejdet med sygemeldte.
• at JOBVejle kommer på besøg, når virksomhederne efterspørger støtte, og er proaktive i kontakten, når der vurderes at være behov, eksempelvis ved højt sygefravær.

Serviceniveauet skaber dermed en ramme, hvor JOBVejle kan understøtte reformens intention om mindre kontakt, samtidig med at der fastholdes fokus der, hvor indsatsen har størst effekt.

Sideløbende arbejdes der med forslaget fra Arbejdsmarkedsforum, om muligheden for at certificere større virksomheder, som er i stand til at varetage en større del sygedagpenge indsatsen.

Økonomi

Det vurderes, at serviceniveauet kan gennemføres inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Det anbefales, at der udarbejdes en opfølgning på serviceniveauet i december 2026, så udvalget får et samlet billede af effekten af serviceniveauet, inden beskæftigelsesreformens sidste elementer træder i kraft i januar 2027 – herunder, at der også er mulighed for at justere serviceniveauet.