Rammen for den lokale beskæftigelsesindsats i Vejle Kommune bygges op omkring fire miljøer, som afspejler hovedmålgrupperne, der er i JOBVejle: Virksomheder (herunder jobparate og dagpenge), Sygemeldte, Unge og Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.

Som led i udvalgets introduktion er udvalget på de foregående møder blevet præsenteret for miljøerne Unge og Sygemeldte, og har afprøvet et prioriteringsspil, hvor de fulgte Lone, Mark og Mads’ vej mod job eller uddannelse. På dagens møde er det miljøet ”Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet”, der er i fokus.

Miljøet omfatter to målgrupper:

1. Aktivitetsparate borgere på kontanthjælp og
2. Borgere med integrationslignende udfordringer.

Da disse målgrupper adskiller sig på en række områder, præsenteres de hver for sig for udvalget. Dagens møde handler udelukkende om gruppen af udsatte borgere på kontanthjælp, mens miljøets integrationsdel præsenteres særskilt på udvalgets møde i maj.

Målgruppens kendetegn

Miljøet Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet er kendetegnet ved at have udfordringer ud over ledighed samt være i øget risiko for udsathed.

En stor del af målgruppen har betydelige sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer, som kan gøre vejen til job og selvforsørgelse lang.

Fælles for gruppen er, at mange har:

• begrænset erfaring fra arbejdsmarkedet
• behov for stabilitet, struktur og en tæt håndholdt indsats for at opnå progression
• indsatser på flere områder, herunder misbrugsområdet og myndighedsområdet.

Gruppen rummer både borgere, hvor små skridt kan skabe progression, og borgere, hvor mestring af hverdagen er den primære indsats. 

Bredden i målgruppen spænder derfor fra borgere med tydeligt udviklingspotentiale til borgere med komplekse udfordringer, hvilket stiller store krav til indsatsen, fordi den enkeltes behov er meget forskellige behov

For at skabe progression kræver arbejdet med borgeren en langvarig indsats med fokus på stabilitet, klare rammer samt en indsats, der kan håndtere mangeartede udfordringer samtidigt.

Virksomhedernes rolle

Det stiller også krav til virksomhederne, som skal kunne rumme borgere med begrænset erfaring, lavt timetal eller behov for særlige hensyn. På udvalgets seminaret i slutningen af marts præsenterede Mikkel Bo Madsen begrebet inklusionskapacitet, som beskriver virksomhedernes evne til at inkludere udsatte borgere på arbejdspladsen. Dette perspektiv er centralt for, at miljøets borgere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

For at kunne lykkes med borgerne, kræver indsatsen derfor et stærkt fokus på den enkeltes potentialer og et godt match med virksomheder, der kan tilbyde fleksible rammer og en inkluderende kultur. Inklusionskapacitet vil derfor være en forudsætning for, at borgere længere væk fra arbejdsmarkedet kan opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.

Formål og faglig retning i miljøet

Formålet med miljøet er at skabe en beskæftigelsesindsats, der på én gang er helhedsorienteret, og rettet mod job. Borgere i miljøet har ofte brug for en indsats, hvor progression sker gradvist, og hvor relationer, kontinuitet og tydelig retning er afgørende for at skabe denne progression.

Indsatsen arbejder med et klart jobperspektiv, men i et tempo, der matcher borgerens situation. For nogle borgere vil vejen til selvforsørgelse over tid ske gennem ordinære timer, og for andre vil det realistisk set ske via et fleksjob. Her opstår et centralt dilemma. Hvis en borger visiteres til et fleksjob, før borgeren har opbygget en arbejdsidentitet, er der risiko for, at borgeren blot fortsætter på ledighedsydelse uden et konkret jobmål, og at der først herefter skal arbejdes med afklaring og progression mod job.

Der er derfor et potentiale i at styrke afklaringen for borgere, der er overgået til ledighedsydelse, for at styrke denne gruppes progression mod fleksjob.

Dette understreger betydningen af et stærkt og tidligt samarbejde med virksomhederne, hvor der er fokus på afklaring og opbygning af en arbejdsidentitet. Dermed vil borgere, der visiteres til fleksjob, allerede have et konkret job eller en etableret tilknytning til en arbejdsplads, som kan danne ramme for fleksjobbet, og dermed undgå at borgeren flyttes unødigt rundt.

I lighed med ungeområdet, anvendes blandt andet IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) målrettet som metode for en del af borgerne, så borgerne får individuel og jobrettet støtte. IPS bruges dér, hvor den kan understøtte en tidlig kobling til arbejdspladsen, og fastholde progression gennem tæt opfølgning, i samarbejde med borger, virksomhed og relevante faglige aktører.

Som for sygedagpengeområdet, viser erfaringerne, at kontinuerlig kontakt og samtaler skaber progression for borgerne. Relation, forudsigelighed og tæt opfølgning er ofte afgørende for at fastholde små fremskridt og give mulighed for at justere indsatsen efterhånden, som borgeren udvikler sig.

Beskæftigelsesreformen stiller imidlertid kun krav om en årlig lovpligtig samtale for aktivitetsparate borgere. Derudover er det op til den enkelte kommune at prioritere indsatsen ud over.

Det skaber et fagligt dilemma, hvor konsekvensen kan være tab af momentum, manglende koordination på tværs af aktører, og øget risiko for længere forløb.

Oplæg om målgruppen

Som led i udvalgets introduktion til miljøet ”Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet”, får udvalget besøg af Steffen Rasmussen, som er stifter af Center for Social Nytænkning. Steffen Rasmussen vil holde oplæg om sine erfaringer med arbejdet med målgruppen.

Under dette punkt vil Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør Sarah Gaarde og arbejdsmarkedschef Daniel Bomholt, gennem et oplæg, give udvalget et nærmere indblik i miljøet med særligt fokus på de dilemmaer, der kan opstå som en konsekvens af beskæftigelsesreformen.