Baggrund

Kommunerne i Danmark har siden 1992 årligt skulle tilbagebetale et bidrag for de elever, som indskrives på fri- eller privatskoler fremfor folkeskolen. Der har ad flere omgange været politisk interesse for nærmere indblik i mekanismen og de drivende faktorer for denne budgetpost. Den politiske opmærksomhed kredser om, at flere elever vælger fri- og privatskoler, at flere elever segregeres samt teknikken omkring beregning af bidragssatsen. Denne sag har til formål at belyse de tekniske mekanismer bag bidraget – herunder hvordan det beregnes, og hvilke strukturelle forhold der påvirker det. De mere konkrete forhold vedrørende denne budgetpost behandles på Børn- og Ungeudvalgets møde den 28. oktober 2025 i forbindelse med den halvårlige effekt- og økonomiopfølgning.

Beregningsgrundlag for bidrag til elever på fri- og privatskoler

Bidraget til elever på fri- og privatskoler beregnes med en procentsats med udgangspunkt i kommunernes nettoudgifter til folkeskolen. Nettoudgifterne kan overordnet set inddeles i fire grupperinger:

• Direkte undervisningsudgifter: Lønudgifter til lærer og pædagoger i det omfang det indgår i skoledriften, og undervisningsudgifter.
• Indirekte undervisningsudgifter: IT, rengøring, lokaler, bygningsdrift, inventar, udenomsarealer mv.
• Specialpædagogiske bistand: Bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.
• Specialundervisning: Specialundervisning i specialklasser, hvor tilbuddet gennemføres afskåret fra almenundervisningen.

Påvirkninger af nettoudgifterne

Odense Kommune vurderer, at der i den nuværende bidragsafregning er særlige forhold, som har haft betydning for, at kommunernes udgifter til staten for elever på fri- og privatskoler er steget over en årrække.

Det første forhold skyldes flere, større nationale investeringer til folkeskoleområdet. Disse investeringer har typisk den betydning, at kommunernes nettoudgifter på folkeskoleområdet stiger. Det betyder at de samlede udgifter, hvoraf bidrag til staten beregnes, stiger i takt med nationale og lokale folkeskoleinvesteringer. En opmærksomhed vedrørende dette beregningsgrundlag er, at ofte kommer både nationale og kommunale investeringer i folkeskolen med en bunden opgave samt en politisk forventning om at samtlige midler skal tilgå det udførende led lokalt på skolerne. Det betyder, at når kommunerne får tilført bindende midler til konkrete tiltag i folkeskolen, så kan det blive nødvendigt for kommunerne at fjerne midler fra almen- og specialområdet, for at finansiere den øgede bidragsafregning.

Det andet forhold skyldes, at kommunernes udgifter til folkeskoleområdet er steget i takt med at omfanget - og dermed udgifterne - til specialundervisning er steget. Det har været en tendens i flere år nationalt og gør sig også gældende konkret i Odense Kommune. Det betyder, at den gennemsnitspris, som ligger til grund for bidrag til staten for kommunens elever på fri- og privatskoler, er steget, og at det konkrete beløb, der afregnes til staten for hver elev, er steget.

Koblingsprocenten

Elevers skolegang på fri- og privatskoler finansieres delvist af et statstilskud og delvist af egenbetaling. Statstilskuddet til elever på fri- og privatskolerne beregnes som en takst, og den udgør 76 % af kommunernes samlede nettoudgifter til folkeskolen. Procentsatsen omtales som koblingsprocenten, og den er politisk fastsat og gældende for hele landet.

I 2025 er koblingsprocenten fastsat til 76 %, hvilket har været niveauet siden 2018. I 2016 blev koblingsprocenten hævet fra 71 % til 73 % og i 2017 til 75 %.

Ovenstående betyder, at det samlede statstilskud til fri- og privatskoler udgør 76 % af kommunernes nettoudgifter til folkeskolen, og heraf skal kommunerne betale 85 %. De resterende 15 % finansieres af staten. Statstilskuddet afregnes pr. elev.

I 2025 udgør Odense Kommunes samlede afregning af bidrag til staten for elever, som er indskrevet i fri- og privatskoler samt efterskoler i alt 266 mio. kroner. Dette er en stigning på næsten 54,7 mio. kroner svarende til 25 % sammenlignet med 2021.