Chris Andersen har i mail af 10 marts 2026 fremsendt nedenstående spørgsmål til byrådets åbne spørgetid.

"Spørgsmål 1
Er byrådet bekendt med, at den strømproduktion som industriudvidelsen lægger op til i sin ansøgning, efter alt at dømme ikke kan net-tilsluttes og dermed ikke kan sendes ud til forbrugerne i det omfang der lægges op til?

Og er byrådet samtidig bekendt med, at projektansøger på sin egen hjemmeside skriver, at udvidelsen kan – og implicit vil – kunne forsyne 130.000 husstande med strøm, selv om dette i praksis ikke vil være muligt med det eksisterende elnet, når man samtidig tager højde for, at elnettet i forvejen er belastet af 46 store møller i området?

Mit spørgsmål er derfor:
Mener byrådet, at disse oplysninger giver et retvisende billede af projektets reelle muligheder – ja eller nej?

Kort forklaring til spørgsmål 2
I den samlede projektansøgning ønsker projektansøger samtidig opført et meget stort datacenter i området. Der er tale om et datacenter på cirka 60 hektar, hvilket svarer til omkring 20 gange Randers Storcenter på 2,9 hektar, placeret i et område med meget værdifuld natur.

Et datacenter er et anlæg hvor virksomheder driver servere, lagring og netværk. Projektansøger præsenterer selv datacentret som et erhverv, og i andre planlægninger, byggetilladelser og zoneringer klassificeres datacentre typisk også som erhvervsbyggeri – ofte industri eller teknisk erhverv.

I Danmark er det ikke tilladt at opføre nyt erhvervsbyggeri i kystnærhedszonen, medmindre det er afhængigt af en kystnær placering. Kun hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, kan kommunen planlægge for byggeri eller anlæg i kystnærhedszonen.

Alligevel fremgår det af aktindsigt, at forvaltningen arbejder på at finde en løsning, hvor et datacenter kan betegnes som en “teknisk installation”, så det alligevel kan tillades.

Det kan give indtryk af, at reglerne forsøges bøjet for at gøre projektet muligt.

Spørgsmål 2
Mener byrådet, at forvaltningen i Randers Kommune må arbejde aktivt for at finde smuthuller i lovgivningen – eksempelvis ved at omdefinere et datacenter fra erhvervsbyggeri til “teknisk installation” – for at gøre et projekt muligt?

Eller mener byrådet, at forvaltningen er forpligtet til at administrere sager ud fra gældende regler og love, sådan som de er tiltænkt, og behandle projektansøgninger objektivt uden særbehandling?

Mit spørgsmål er derfor:
Mener byrådet, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med god og lovlig forvaltningspraksis – ja eller nej?

Spørgsmål 3
Bygherren har oplyst, at der vil blive doneret 59 millioner kroner til kommunen til brug i og omkring lokalområdet, hvis projektet får tilladelse.

Kan byrådet redegøre for:

• hvad disse midler konkret skal bruges til i og omkring lokalområdet,
• hvem der vil administrere midlerne,
• og hvordan man vil sikre kontrol med, at pengene faktisk anvendes til det lovede formål og ikke til andre uvedkommende aktiviteter?

Kort sagt:
Hvilke konkrete mekanismer vil byrådet etablere for at sikre fuld gennemsigtighed i brugen af disse midler?

Spørgsmål 4
Med konkret viden omkring mange mennesker generes af støjgenerne fra de allerede opførte 46 store vindmøller; Vil byrådet sikre, at en del af disse midler kan anvendes til reelle og uafhængige støjmålinger, så det kan dokumenteres, at mennesker i nærområdet ikke udsættes for mere skadelig lavfrekvent støj, end hvad der er tilladt?

Mit spørgsmål er derfor:
Vil byrådet tage initiativ til sådanne uafhængige målinger – ja eller nej?

Mvh

Chris Andersen"