Orientering om budgetopfølgning pr. 30. september 2025

Resume

Budgetopfølgning pr. 30. september 2025 fremlægges til orientering.

Indstilling

Beslutningskompetence

Beskæftigelses- og Socialudvalget

Sagsfremstilling

I Roskilde Kommune bliver de politiske udvalg præsenteret for budgetopfølgninger pr. 30. april, 30. juni og 30. september på udvalgets område. Af bilag fremgår budgetopfølgning for hele kommunen. I budgetopfølgningerne beskrives, om der for hele året forventes mer- eller mindreforbrug på kommunens serviceområder set i forhold til den korrigerede budget og serviceramme. Hvis der er tale om et forventet merforbrug, vil finansiering heraf fremgå af budgetopfølgningen.

I det følgende gennemgås Beskæftigelses- og Socialudvalgets forventede regnskab.

Bevillingsoverholdelse

Udvalgets samlede bevilling udgør 1.890,5 mio. kr. og med et forventet regnskab på 1.887,3 mio. kr. forventes udvalget  at overholde bevillingen med et samlet mindreforbrug på 3,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. figur 1.

Figur 1: Forventet regnskab på fagområder ift. det korrigerede budget

Socialområdet

På Voksensocialområdet forventes balance på servicerammen. 

Som konsekvens af flere dyrere sager forventes ved budgetopfølgningen pr. 30. september en øget statsrefusion på 8 mio. kr., som ligger uden for servicerammen.

På Øvrige overførselsindkomster forventes merudgifter til boligsikring på 1,6 mio. kr. Udgifter til boligsikring afhænger af en række faktorer som fx udbygning i kommunen med nye lejeboliger, ændringer i borgernes indkomst, familiestørrelse og lejernes alderssammensætning, da pensionister får boligydelse i stedet.

Budgettet til boligsikring indgår i konjunktur-vurderingen for 2026, hvor der vil blive taget højde for udgiftsudviklingen.

Beskæftigelsesområdet

På beskæftigelsesområdet forventes der et merforbrug på samlet 5,5 mio. kr.  der består af merforbrug under indkomstoverførsler på forventet 7,3 mio. kr. og forventet mindreforbrug under serviceudgifter svarende til 1,8 mio. kr.

I det følgende forklares de enkelte fagområder:

• På Integrationsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 4,1 mio. kr., der primært vedrører mindreforbrug på midlertidige boliger pga. flere huslejeindtægter end budgetteret samt mindreforbrug vedrørende introduktionsprogrammet og introduktionsforløb, der dels skyldes færre forventede udgifter til indsatser og dels flere forventede indtægter i form af grundtilskud end budgetteret. Endvidere forventes et merforbrug på forventet 1,9 mio. kr. til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse samt kontanthjælp (fra 1. juli). Området er omfattet af budgetgarantien, dog ikke midlertidige boliger, der er serviceudgifter
• På Førtidspension forventes et merforbrug på 7,1 mio. kr., der vedrører et forventet merforbrug til førtidspension på 11,3 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på 4,2 mio. kr. vedrørende seniorpension. Som det ses af tabel 1 forventes der pr. september 36 flere helårspersoner på førtidspension end budgetlagt til en gennemsnitspris der er lidt højere end budgetlagt. Der er fortsat en nettotilgang på førtidspensionsområdet særligt fra ressourceforløb og sygedagpenge. Området er omfattet af budgetgarantien

• På området for Forsikrede ledige forventes et merforbrug på 9,3 mio. kr. Dette skyldes særligt, at gennemsnitsprisen i 2025 er højere end budgetteret svarende til ca. 1.700 kr. pr. helårsperson. Pr. 30. september forventes 80 helårspersoner mere end budgetteret. Området er omfattet af budgetgarantien

• På området vedrørende Sygedagpenge og fleksjob forventes stort set balance med et forventet mindreforbrug på 0,06 mio. kr., hvilket er sammensat af et forventet merforbrug af sygedagpenge svarende til 1,5 mio. kr. og et mindreforbrug på fleksjobområdet svarende til 1,6 mio. kr. På sygedagpenge forventes jf. tabel 1 pr. 30.  september flere på sygedagpenge end budgetlagt svarende til 24 helårspersoner, men til en lidt mindre gennemsnitspris svarende til 1.000 kr. pr. helårsperson end budgetlagt. Det er dog forbundet med en vis usikkerhed, da særligt sygedagpengeområdet er præget af mange efterreguleringer og svingende refusionsprocenter fra måned til måned. Umiddelbart tyder meget på, at de iværksatte indsatser virker, der bl.a. havde til formål at nedbringe den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesagerne. Længere varighed på sygedagpengesagerne betyder større kommunale nettoudgifter, hvilket afspejles i gennemsnitsprisen

• På området for Budgetgaranterede ydelser, der omfatter kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse, jobafklaring og ledighedsydelse forventes et mindreforbrug på samlet 3,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er sammensat af mindreforbrug i forhold til budgettet på kontant- og uddannelseshjælp, ressource og jobafklaringsforløb samt løntilskud svarende til 8,2 mio. kr., og forventet merforbrug på ledighedsydelse og revalidering på samlet 3,5 mio. kr.

• På området vedrørende Beskæftigelsesindsats service forventes balance

• På området Beskæftigelsesindsats overførsler forventes mindreforbrug på 2,2 mio. kr., som vedrører forventet mindreforbrug til FGU forsørgelse (skoleydelse) svarende til 1,3 mio. kr. og forventet mindreforbrug vedrørende seniorjob svarende til 0,4 mio. kr.

Tabel 1: Aktivitetstal

Status på omstillinger

Beskæftigelses- og Socialudvalget har, som en del af byrådets vision ”Velfærds skaber vi sammen” i 2025, investeret 18 mio. kr. i omstilling af kernevelfærd: "Borgernes Vej" ved at sam- og nytænke indgange- og indsatser på tværs af social- beskæftigelses- og sundhedsområdet, styrke brobygning til civilsamfund og erhvervsliv og etablere social henvisning som en tidligt forebyggende indsats. Implementering af omstillingerne forløber som planlagt. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2025 og 2026.