Randers byråd vedtog den 15. december 2025 den første grønne omlægningsplan for Randers Kommune. Se bilag 2.

Som udvalget er bekendt med, skal implementeringen af byrådets omlægningsplaner ske på frivillig basis i forhold til lodsejerne. Opgaven er dog lovpligtig for byrådet.

Dette indebærer, at såfremt ingen lodsejere i Randers kommune ønsker at deltage i arealomlægningsprojekter, så pålægges de øvrige byråd i de 3 oplande en større opgave, da kvælstofreduktionerne og klimamålene skal opnås henholdsvis indenfor hvert opland og nationalt. 

Med den nye nationalt vedtagne kvælstofregulering af landbruget, vil landbruget blive pålagt at efterleve kvælstofkravet i 2027 på bedriftsniveau ved en statslig fastsættelse af en udledningskvote for kvælstof for hver bedrift til vandmiljøet som orienteret om på sidste landdistriktsudvalgsmøde (sag 14). Hvis der ikke gennemføres nogen arealomlægningsprojekter i et vandopland, sikrer udledningskvoten, at den nødvendige kvælstofreduktion til fjorden bliver opnået. For hvert omlægningsprojekt, der gennemføres, hæves kvælstofmængden for de tilbageværende landbrugsarealer i vandoplandet.

Endeligt skal forvaltningen minde om, at såfremt ejendommen fastholder produktionen på lavbundsarealer, vil der på disse arealer blive pålagt en CO₂ afgift fra 2028.

Strategi for lodsejerdialogen

Med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne forhold og den af byrådet vedtagne klima-, miljø- og naturpolitik om:   

1. at leve op til regeringens klimalov og de nationale målsætninger om at reducere udledningen af CO2 og øvrige drivhusgasser samt øge optaget af CO2 fra atmosfæren
2. at understøtte en bæredygtig fødevareproduktion lokalt, hvor der ikke tabes næringsstoffer til vandmiljøet eller grundvandet
3. at etablere mere sammenhængende natur i kommunen forankret omkring bl.a. i Gudenåplanen.
4. at fremme en bæredygtig byudvikling med særlig fokus på mere og bedre natur også i byerne.
5. at bidrage til en øget biodiversitet i Danmark med særlig fokus på etableringen af en naturrig, sammenhængende og klimarobust Gudenådal og Randers Fjord.
6. en fortsat voksende andel af biodiversitetsskove i kommunen. 

vil det være afgørende, at den fastsatte udledningskvote og lavbundsmålene først og fremmest opnås ved at Randers Kommune understøtter gennemførelsen af lavbunds- og vådområdeprojekter samt skovrejsning, da ændringer af produktion på den enkelte bedrift kun tilgodeser en kvælstofreduktion og ikke målene for CO₂-reduktion, mere og bedre natur og grundvandsbeskyttelse

Et forhold som yderligere understøttes af, at de allerede vedtagne aftaler i de 3 grønne treparter jf. sag nr. 16, 2026, hvor det er aftalt, at udpegningen af velegnede arealer til omlægning skal omfatte 

• De mest effektive arealer mht. CO2-tilbageholdelse
• De mest effektive arealer mht. kvælstofreduktion
• Arealer med de vigtigste og flest mulige synergieffekter mht. CO2, kvælstof, biodiversitet og grundvand.
• Udtagning af arealer med flest mulige synergier sikrer, at alle målene nås og mindst muligt landbrugsareal samlet set udtages.. 

Dertil kommer, at Randers byråd har vedtaget (BY 31.3.25 sag 61), at der ønskes planlagt for udtagning af arealer i et omfang, som betyder, at en statslig kvælstofregulering på bedrifts niveau kan undgås i Randers kommune. 

Samlet betyder dette, at forvaltningen anbefaler, at udgangspunktet for den forestående lodsejerinvolvering i implementeringen af byrådets omlægningsplan er: 

• at lodsejerne understøttes bedst muligt i at gennemføre arealomlægningsprojekter indenfor de 3 vandoplande. 
• at arealomlægningsprojekterne prioriteres så de i størst muligt omfang tilgodeser Byrådets Klima, natur og Miljøpolitik 2025-2029 samt Klimaplan om etablering af 9000 ha. skov i kommunen inden 2050. 
• at udrulningen af arealomlægningsprojekterne tilpasses de særlige udfordringer og øvrige byrådsmålsætninger som findes i hvert af oplandene.
• at de aktive landbrugsforeninger i Randers kommune inviteres til møde med LDU for at få deres input til en effektiv implementering af omlægningsplanerne. 

En sådan strategi vil overordnet for den enkelte bedrift betyde,

• at solidariske løsninger i vandoplandet fremmes, idet arealomlægningsprojekternes kvælstofreduktioner tilfalder alle bedrifter i oplandene således at udledningskvoten i oplandet hæves med de kg/tons som arealomlægningsprojekterne fjerner. 
• at der ikke pålægges CO₂ afgifter på produktionsarealer i lavbundsområder.
• at vandlidende marker ikke længere indgår som produktionsarealer, men er erstattes af bedre jord eller sælges fra til samfundet og omdannes til natur.
• at arealomlægningen sker på basis af en samlet samfundsmæssig vurdering af gevinster og ulemper. 

Vandoplandet til Randers Fjord, Grøn Trepart Randers Fjord

Alle de arealer, der via grundvand og vandløb leder vand til en bestemt fjord, betegnes et ”vandopland” I vandoplandet til Randers Fjord kan kvælstof- og lavbundsmålsætningerne nås ved arealomlægninger i Gudenådalen.

Da omlægningen af pumpedigelagene til natur er den mest effektive måde at opnå kvælstofreduktioner til fjorden på, spiller Randers Byråd en særlig afgørende rolle for at komme hurtigt i mål med kvælstofreduktionskravene i oplandet til Randers Fjord. Ingen andre steder i Gudenådalen findes så effektive arealer. Det betyder, at den omtalte markregulering hurtigt kan undgås i Randers Fjord-oplandet, hvis omlægningen af pumpedigelagene lykkes. 

For Randers Fjord har byrådet udover arealudpegningerne i omlægningsplanen vedtaget følgende målsætninger som en del af klima-, natur- og miljøpolitikken: 

• at etablere mere sammenhængende natur i kommunen forankret omkring bl.a. Gudenåplanen.
• at bidrage til en øget biodiversitet i Danmark med særlig fokus på etableringen af en naturrig, sammenhængende og klimarobust Gudenådal og Randers Fjord

Ovenstående betyder, at udrulningen af omlægningsplanen for Randers Fjord anbefales at tage udgangspunkt i en udrulning af Gudenåplanen og vil derfor omfatte bl.a. 

• Etablering af vådområder/lavbundsprojekter ved Randers Fjord i pumpedigelagene.
• Etablering af Strandenge ved Randers Fjord.
• Etablering af våde enge og lavbundsprojekter i Gudenådalen.
• Etablering af stenrev i Randers Fjord.
• Etablering af sammenhængende højkvalitets natur langs Gudenådalen.

Dertil kommer, som oplyst i sag nr. 16, 5 feb. 2026, at forvaltningen med udgangspunkt i Gudenåplanen og en tæt forankret dialog med de øvrige kommuner i Gudenåkomiteen har indledt en dialog med de store nationale naturfonde om at indgå i en strategisk samarbejde med dem om at sikre finansiering af en hurtig udrulning af Gudenåplanen i Randers Fjord, for hermed at opnå en ren og attraktiv fjord inden for 10 år. 

Det anbefales derfor, at lodsejerdialogen forankres omkring følgende bærende principper: 

• Lodsejerne inviteres til en dialog om arealomlægninger, der omhandler udrulningen af Gudenåplanen.
• Lodsejerdialogen forankres omkring lodsejermøder, hvor MTU og LDU sidder for bordenden sammen med landbrugsforeningerne.
• Lodsejerne inviteres til at deltage i fælles samarbejdsprocesser forankret indenfor Gudenåplanens geografi (inkl. Nørreådalen) mhp. at aftale arealomlægningerne.  
• Forvaltningen afholder de individuelle lodsejermøder i det omgang, der er behov herfor evt. sammen med landbrugsforeningerne.
• Forvaltningen har løbende dialog med naturfondene for at sikre størst mulig økonomi til omlægningen i dette opland.
• Indsatsen koordineres med Miljø- og teknikudvalget som varetager ansvaret for Gudenåplanens udrulning. 

Vandoplandet til Hjarbæk Fjord, Grøn Trepart Hjarbæk Fjord (Lovns Bredning)

Indsatserne i dette opland kan opdeles i ådalsprojekter og højjordsprojekter:

1) Arealomlægningsprojekter i Skalsådalen og de tilknyttede mindre ådale.

Arealomlægningsprojekterne her omfatter primært lavbundsprojekter, som er kendte projekttyper, der teknisk og juridisk vil kunne udrulles hurtigt. Det er forvaltningens oplevelse, at der er stor opbakning til gennemførsel af disse projekter hos landbrugsforeningerne. I dette delopland anbefales det derfor, at lodsejerdialogen forankres omkring følgende bærende principper: 

• Lodsejerne med areal i ådalene inviteres til en dialog om arealomlægninger, der omhandler primært etableringen af lavbundsprojekter.
• Lodsejerdialogen forankres omkring lodsejermøder, hvor LDU sidder for bordenden sammen med landbrugsforeningerne.
• Lodsejerne inviteres til at deltage i fælles samarbejdsprocesser forankret omkring fælles gevinster ved omlægningsprojekterne.
• Forvaltningen afholder individuelle lodsejermøder i det omfang, der er behov herfor sammen med landbrugsforeningerne. 

2) Arealomlægningsprojekter på højjorden

Som tidligere orienteret om forventes arealomlægningsprojekterne her at kunne omfatte klimaskovrejsning, minivådområder, eventuel etablering af VE-anlæg og etableringen af store sammenhængende naturområder (biodiversitetsskov, overdrev m.m.). Det igangværende arbejde med udarbejdelse af tematillæg til kommuneplanen for det åbne land forventes også at kunne medføre andre arealudpegninger i området, som kan påvirke lokaliseringen af de bedst egnede arealomlægningsprojekter på højjorden. 

Forvaltningen forventer derfor i løbet af 2026 at fremlægge et mere konkret bud på lokaliseringen af arealomlægningsprojekterne på højjorden, hvorfor følgende bærende principper anbefales for lodsejerdialogen i dette delopland. 

• Dialogen indledes først, når kommuneplantillæg for området vedrørende Grøn Trepart og det andet vedrørende energianlæg (energiplanen) er politisk behandlet.
• Lodsejerne med areal på højjorden inviteres til en dialog om arealomlægninger, der i første omgang omhandler mest mulig skovrejsning på højjorden i de udpegede områder for at beskytte bedst muligt mod næringsstofbelastning i ådalene og delvis i grundvandet og samtidigt skabe sammenhængende natur tilknyttet eksisterende natur, og energiproduktionsmuligheder overvejes såfremt de politiske beslutninger ift. kommuneplantillæg for vedrørende energianlæg (energiplanen) giver mulighed herfor.  
• Lodsejerdialogen forankres omkring lodsejermøder, hvor LDU sidder for bordenden sammen med landbrugsforeningerne.
• Lodsejerne inviteres til at deltage i fælles samarbejdsprocesser forankret omkring fælles gevinster ved omlægningsprojekterne.
• Forvaltningen afholder de individuelle lodsejermøder i det omfang, der er behov herfor sammen med landbrugsforeningerne.

Vandoplandet til Mariager Fjord, Grøn Trepart Mariager Fjord

Vandoplandet til  Mariager Fjord kan ligeledes opdeles i ådalsprojekter og højjordsprojekter:

1) Arealomlægningsprojekter i Kastbjerg Ådal og tilknyttede mindre ådale.

Som for Hjarbæk Fjord vil der i Kastbjerg Ådal kunne gennemføres lavbundsprojekter, der giver klima, kvælstof og naturgevinster. Mange af disse projekter er allerede igangsat forundersøgt af forvaltningen som del af den kommunale udrulning af de statslige vandplaner. Her oplever forvaltningen også en fortrinsvis positiv og konstruktiv dialog med lodsejerne for at få en fælles afklaring af, om projekterne kan gennemføres. 

• De lodsejere med areal i ådalene, som ikke allerede deltager i en forundersøgelse inviteres til en dialog om arealomlægninger, der primært omhandler etableringen af lavbundsprojekter.
• Lodsejerdialogen forankres omkring lodsejermøder, hvor LDU sidder for bordenden sammen med landbrugsforeningerne.
• Lodsejerne inviteres til at deltage i fælles samarbejdsprocesser forankret omkring fælles gevinster ved omlægningsprojekterne.
• Forvaltningen afholder individuelle lodsejermøder i det omfang, der er behov herfor sammen med landbrugsforeningerne.

2) Arealomlægningsprojekter på højjorden

Som tidligere oplyst, forventes en arealomlægning på højjorden også at være nødvendig i Mariager Fjordoplandet. Som i Hjarbæk Fjord kan omlægningsprojekterne omfatte klimaskovrejsning, etableringen af store sammenhængende naturområder (biodiversitetsskov, overdrev m.m.), samt eventuel etablering af VE-anlæg.

I sag nr. 16, 5. feb. 2026 er udvalget informeret om, at der er faglig usikkerhed om, hvorvidt vandet løber til indre eller yder fjorden fra Kastbjerg Å, og at dette først afklares i løbet af 2026. I samme sag anbefalede forvaltningen derfor, at der i 2026 primært er fokus på udvikling af et samlet arealomlægningsprojekt på højjorden. 

Forvaltningen anbefaler derfor at de bærende principper for lodsejerdialogen i dette delopland er, 

• I 2026 udarbejder udvalget i tæt samarbejde med landbrugsforeningerne og mulige lodsejere, et samlet arealomlægnings-forprojekt for et sammenhængende naturområde med et meget højt potentiale for højkvalitetsnatur med stor biodiversitet.
• Forvaltningen afholder de individuelle lodsejermøder i det omfang, der er behov herfor sammen med landbrugsforeningerne i 2027.
• Forankret i ovenstående lodsejerdialog og forprojekt fremsendes arealomlægningsprojekter til statens godkendelse i 2027/2028.