B-sag: Ansøgning om nedrivning af bevaringsværdig bygning, Selleshøjvænget 6, Odense S

Ejer af Selleshøjvænget 6 har sat ejendommen til salg. Mulig kommende køber har med ejers fuldmagt søgt om nedrivningstilladelse til nedrivning af BBR-bygning 1, et enfamiliehus, opført i 1862 med henblik på at opføre et nyt enfamiliehus på grunden.

Bygningen er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdig i SAVE-kategori 3. Bygningen er ikke omfattet af en lokalplan.

Kort og billeder:

Herunder ses ejendommen, Selleshøjvænget 6, på luftfoto med gul pil. Nord er opad.

Mod nord løber Fynske Motorvej. Mod syd er et højspændingsanlæg og to højspændingsmaster. Mod øst løber Hollufgårdsvej.

Herunder ses ejendommen på COWIs gadebilleder fra 2024.

Herunder ses billeder fra mæglers salgsannonce 2025.

Ansøger skriver om den ønskede nedrivning (uddrag):

”Tilstandsrapporten dokumenterer, at bygningen fremstår i væsentligt forringet byggeteknisk stand med udbredte skader på centrale bygningsdele, herunder tagbelægning, tagkonstruktion, ydervægge, bindingsværk, spær samt indvendige konstruktioner. De konstaterede forhold vurderes i tilstandsrapporten at indebære risiko for yderligere skadesudvikling og følgeskader, hvis bygningen opretholdes i sin nuværende form.

Ifølge tilstandsrapporten er stråtaget nedslidt og præget af mos- og algevækst. Facaderne er i vidt omfang ændret gennem senere indgreb. På sydfacaden er der etableret forskalling foran det oprindelige bindingsværk, hvilket betyder, at det oprindelige træværks faktiske tilstand ikke kan vurderes visuelt.

Bygningen er i en sådan teknisk stand, at en istandsættelse vil forudsætte meget omfattende og indgribende arbejder. Arbejdernes omfang vurderes i praksis at svare til delvis genopførelse. Bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier er reduceret som følge af senere ændringer, herunder overpudsning af bindingsværk og etablering af forskalling – og fremstår derfor ikke længere intakte eller entydige.

Nedrivning af den eksisterende bygning vurderes derfor at være begrundet i bygningens dokumenterede tekniske tilstand, det begrænsede bevaringspotentiale samt manglende mulighed for proportionel istandsættelse.”

Ansøger har medsendt følgende fotos af bygningens tilstand (uddrag):

Offentliggørelse og høring

I henhold til bygningsfredningsloven har forvaltningen den 23. januar 2026 offentliggjort, at der er søgt om nedrivningstilladelse. Samtidig er sagen sendt i høring ved Museum Odense, Kulturmiljørådet Fyn, By & Land Danmark og Byforeningen Odense.

Fristen for eventuelle høringssvar/indsigelser var den 6. marts 2026.

Ejer og ansøger er den 19. januar 2026 orienteret om de særregler, der er gældende ved nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Ejer er desuden varslet om, at By- og Kulturudvalget evt. træffer afgørelse om at nedlægge forbud jf. planlovens § 14, da afgørelsen herom skal ske senest den 20. marts 2026, dvs. senest 2 uger fra udløbet af fristen for eventuelle høringssvar og bemærkninger, jf. bygningsfredningslovens § 18, stk. 4.

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der bør nedlægges forbud iht. planlovens § 14 mod nedrivning af den bevaringsværdige bygning med den hensigt at udarbejde en bevarende lokalplan.

Forvaltningen har i januar 2026 foretaget en besigtigelse af ejendommen og vurderet, at forholdene på og omkring bygningen i det store hele er uændrede siden den oprindelige SAVE-vurdering i 1996, og at de oprindeligt registrerede bevaringsværdier fortsat er til stede.

Forvaltningens vurdering, som jf. SAVE-systemet alene skal forholde sig til bygningens ydre og dermed ikke har indblik i selve boligens eller konstruktionernes tilstand, fastholder altså bygningens bevaringsværdi. 

Den miljømæssige værdi er svækket af motorvejen mod nord og højspændingsmasterne mod syd, men bygningen har alligevel formået at opretholde en kulturhistorisk originalitet med stråtag og facader i bindingsværk – og de to udhuse integreret under stråtaget i hver ende af bygningen.

Forvaltningen gør slutteligt opmærksom på, at ejendommens beliggenhed så tæt på Fynske Motorvej betyder, at en eventuel kommende lokalplan ikke vil kunne give mulighed for udnyttelse af bygningen til anden støjfølsom anvendelse end den nuværende anvendelse som bolig.

I henhold til reglerne i bygningsfredningsloven skal kommunen senest den 20. marts 2026 offentliggøre, om der nedlægges forbud mod nedrivning.

Lovgrundlag 

Bygningsfredningslovens § 18

Det fremgår af bygningsfredningslovens § 18, at en bevaringsværdig bygning ikke må nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter
planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen.

Nedrivningsanmeldelsen skal offentligt bekendtgøres med en frist på 4-6 uger for fremsættelse af indsigelser mv.

Samtidig med offentliggørelsen skal kommunalbestyrelsen underrette ejeren samt de i bygningsfredningslovens § 6, stk. 1, nævnte personer, foreninger m.fl., herunder om fristen for indsigelser mv. 

Senest 2 uger efter fristens udløb meddeler kommunalbestyrelsen ejeren, hvorvidt der nedlægges forbud mod nedrivning efter planlovens § 14. 

Bygningsfredningslovens § 18 gælder ikke bygninger, der er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan, i en byplanvedtægt eller i et lokalplanforslag offentliggjort efter planlovens § 17. 

Planlovens § 14

Det fremgår af planlovens § 14, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan - herunder nedrivning af en ejendom. Et forbud efter § 14 er et foreløbigt retsmiddel, der giver kommunen mulighed for at modsætte sig etablering af forhold på en ejendom, som ellers ville være lovlige, for eksempel efter en gældende lokalplan, fordi kommunen ønsker at vedtage en (ny) lokalplan.

Ved nedlæggelse af forbud efter planlovens § 14 skal der ske varsling af det påtænkte forbud. Der skal desuden ske partshøring, jf. forvaltningslovens §§ 19 og 21 (NKO 2018/2000). 

Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen og tilladelse nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, jf. planlovens § 49. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.