Klima-, Plan- og Boligudvalget udsatte på mødet den 24. november 2025, pkt. 107 sagen med henblik på, at forslagsstiller præciserer forslaget yderligere.

Forslagsstillerne har præciseret, at forslaget omfatter kommunalt ejede, grønne områder med offentlig adgang, inklusive de områder som i dag er udlagt til rekreative formål, og uanset om de er omfattet af fredning eller anden beskyttelse. Hensigten med forslaget er, at forvaltningen delegeres bemyndigelse til at afvise forslag på disse områder. Ved alene at medtage kommunale arealer i forslaget vil campusområderne ved CBS eksempelvis ikke være omfattet af et byggestop.

De i forslaget omfattede områder kan overordnet deles i to. For det første de grønne, rekreative arealer og for det andet de ubebyggede arealer til kommunens daginstitutioner, SFO’er, klubber, skoler, bosteder og plejehjem.

De grønne, rekreative områder på Frederiksberg er overordnet udpeget i den gældende Kommuneplan 2021 og er ikke revideret i Kommuneplan 2025, som blev vedtaget i sommeren 2025. Kommunale parkanlæg som fx Aksel Møllers Have, Lindevangsparken, Søfrontparken og for kirkegårdene Søndermarken og Frederiksberg Ældre Kirkegård skal fastholdes og udvikles som rekreative områder. Lindevangsparken er landskabsfredet. Solbjerg Parkkirkegård skal udvikles ud fra den vedtagne udviklingsplan, ligesom parkkirkegården søges fredet med den afgrænsning, som blev besluttet med Budget 24. Det bemærkes, at eksempelvis Aksel Møllers Have er opholdsareal for en række ejendomme og således ikke vil kunne inddrages.

De ubebyggede arealer til kommunens daginstitutioner, SFO’er, klubber, skoler, bosteder og plejehjem har en primære funktion som opholdsarealer for brugerne. Derudover udgør de også en arealreserve, hvis det for eksempel på grund af stigende børnetal er nødvendigt at udbygge kapaciteten, som det skete i 2010'erne. 

Forvaltningen anbefaler fortsat, at forslaget til beslutning ikke tiltrædes, idet de grønne, rekreative arealer i høj grad allerede er beskyttet, og idet de ubebyggede arealer til kommunens daginstitutioner, SFO’er, klubber, skoler, bosteder og plejehjem sekundært er arealreserve i tilfælde af behovet for kommunal kapacitetstilpasning. Forslaget kan dermed have økonomiske konsekvenser, hvis kapacitetstilpasning ikke kan ske på de kommunale grunde, hvorefter private ejendomme vil skulle købes i stedet (eller eksproprieres). Præciseringen af forslaget betyder, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for ejendomsbeskatningen og grundskyld.

Projektet Fuglebakkevej 94-109 er allerede politisk behandlet. Lokalplan 243 for området er endelig godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. april 2025. Den 16. juni gav Kommunalbestyrelsen tilsagn om støtte til det almene byggeri (skema A) og vedtog en købsaftale. Projektet på Søndre Fasanvej 26 er til fornyet behandling i Klima-, Plan- og Boligudvalget den 9. marts 2026.

Sagsfremstilling af 24. november 2025

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. marts 2025 følgende forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Brautsch, rådmand Laura Lindahl og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Anders Storgaard og Carina Høedt om indførelse af permanent byggestop på alle grønne områder på Frederiksberg.

"Frederiksberg er den tættest befolkede kommune i Danmark og samtidig en kommune, der er kendt for sine grønne områder, parker og rekreative arealer. Disse grønne områder er afgørende for byens identitet, borgernes trivsel, byens klimaresiliens og biodiversitet. Med en stigende befolkning og et konstant pres på fortætning er det vigtigt at beskytte de tilbageværende grønne områder mod bebyggelse.

Forslag

Det Konservative Folkeparti foreslår, at der indføres et permanent byggestop på alle grønne områder på Frederiksberg. Det betyder, at ingen parker, grønne arealer eller andre offentlige grønne områder må bebygges eller omdannes til beboelse, erhverv eller infrastrukturprojekter. Byggestoppet skal også gælde det planlagte projekt på Solbjerg Parkkirkegård (På Gravens Rand) og i Byhaven Fuglebakken.

Begrundelse

Bevarelse af borgernes rekreative arealer

Frederiksbergs parker og grønne områder er centrale for borgernes livskvalitet. De tilbyder rum til motion, afslapning, leg og sociale aktiviteter. Et byggestop sikrer, at nuværende og kommende generationer fortsat har adgang til åbne grønne rum.

Klimasikring og biodiversitet 

De grønne områder spiller en vigtig rolle i kommunens klimatilpasning. Træer og grønne arealer bidrager til at nedkøle byen, absorbere regnvand og reducere risikoen for oversvømmelser. Samtidig understøtter de en righoldig biodiversitet, der er truet af urbanisering.

Sundhed og velvære 

Adgang til grønne områder har dokumenteret positiv effekt på borgernes mentale og fysiske sundhed. Studier viser, at folk, der bor nær parker og grønne områder, har lavere stressniveauer, er mere fysisk aktive og har bedre trivsel.

Byens historiske identitet 

Frederiksberg er kendt for sin unikke balance mellem byliv og grønne arealer. Et byggestop vil sikre, at byens karakter bevares, og at dens historiske og arkitektoniske særpræg ikke kompromitteres af overfortætning.

Alternativer til bebyggelse 

Behovet for yderligere boliger og evt. erhvervsarealer kan i stedet dækkes gennem omdannelse af eksisterende bygninger og optimering af udnyttelsen af allerede bebyggede arealer.

Det Konservative Folkeparti vil med dette forslag sikre, at Frederiksbergs grønne områder forbliver en integreret del af byens identitet og funktion. Byens grønne rum skal beskyttes mod bebyggelse, så de kan fortsætte med at bidrage til borgernes trivsel, klimaet og biodiversiteten." 

Bemærkninger til forslaget

Efter sin ordlyd kan forslaget forstås enten som dækkende alene kommunalt ejede grunde eller både private og kommunalt ejede grunde med offentlig adgang. Forvaltningen har derfor kontaktet forslagsstillerne for at få en fortolkning. Forslagsstillerne oplyser, at forslaget omfatter både private og kommunalt ejede, offentligt tilgængelige grønne områder, som ikke allerede er beskyttet af kommuneplan, lokalplaner eller fredninger. Forslaget omfatter således ikke arealer uden offentlig adgang, såsom villahaver, grønne gårdanlæg eller lignende privatejede områder.

De grønne områder på Frederiksberg er overordnet udpeget i den gældende Kommuneplan 2025. De grønne områder, der er udpeget i kommuneplanen er allerede beskyttede og skal bevares som grønne områder. Dette ændres ikke med beslutningsforslaget. Dette gælder fx områder som Frederiksberg Have, Landbohøjskolens Have, Lindevangsparken m.v. Kommunale parkanlæg som f.eks. Aksel Møllers Have, Søfrontparken og for kirkegårdene Søndermarken og Frederiksberg Ældre Kirkegård skal fastholdes og udvikles som rekreative områder. Solbjerg Parkkirkegård skal udvikles ud fra den vedtagne udviklingsplan, ligesom parkkirkegården søges fredet med den afgrænsning, som blev besluttet med Budget 2024. 

Eksempler på områder, der vil være omfattet af forslaget, er campusområderne. De er i dag i vid udstrækning offentligt tilgængelige områder med et grønt præg, men udgør samtidig en arealreserve for fortsat udvikling af uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Både KU's og CBS' område er omfattet af lokalplaner således, at nyt byggeri begge steder vil kræve ny lokalplan. På CBS er der en rammelokalplan ud fra et overordnet projekt om bl.a. kollegiebyggeri udarbejdet i samarbejde med CBS i 2017. Her er fremtidige byggefelter defineret men uden, at der er en byggeret.

Af kommunalt ejede, grønne og ubebyggede arealer er alle undtaget én grund beskyttet. Det er Asgårdsvej 12. Den fungerer i dag som have til den også kommunalt ejede bebyggelse på Frydendalsvej 13. Der kan ifølge lokalplan 99, som gælder for adressen, bygges en fritlæggende villabebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 40.

Dertil kommer kommunalt ejede, grønne og delvist ubebyggede arealer, hvor der er offentlig adgang. Det gælder for flere af kommunens daginstitutioner, SFO’er, klubber og skoler. De ubebyggede arealers primære funktion er opholdsarealer for børnene, men udgør også en arealreserve, hvis kapaciteten skal tilpasses. 

For de grunde, som allerede i dag er beskyttet af fredninger eller servitutter, vil et forslag om et grønt byggestop formentlig ikke have betydning for grundværdien. Omvendt vurderer forvaltningen, at for andre grunde (private, kommunale eller andre offentlige), der ikke allerede i dag er beskyttet, vil grundene tabe værdi. Det kunne eksempelvis blive tilfældet for CBS Campus ved Solbjerg Plads, hvis det måtte blive omfattet af et grønt byggestop.

En anden faktor er den kommunale udligning, der er høj i forhold til grundskyld og væsentligt ville reducere et evt. merprovenu, men også gør mere præcise analyser usikre. 

Kommunens skatteindtægter er baseret på skatteministeriets fremskrivning af nuværende skattegrundlag. Det betyder, at kommunen i dag ikke vil miste skatteindtægter ved et grønt byggestop, men potentielt vil gøre det i fremtiden. Dertil kan det potentiel også få økonomisk betydning, da arealerne så ikke kan udlægges til andre formål, som er økonomisk fordelagtige for kommunen (eks. nødvendige udvidelser af kommunale velfærdstilbud, som ellers vil kræve køb af areal andre steder).

Fuglebakkevej 94-109 og Søndre Fasanvej 26

Med hensyn til at byggestoppet også skal gælde det planlagte projekt på Solbjerg Parkkirkegård og Fuglebakkevej bemærker forvaltningen, at forslagene allerede er besluttet i Kommunalbestyrelsen.

På KB-mødet den 26. august 2024 blev truffet beslutning om at stille lånegaranti for det planlagte projekt på Solbjerg Parkkirkegård i medfør af lov om almene boliger og der er indgået købsaftale om salg af arealet. Der er således meddelt en begunstigende forvaltningsakt og indgået en gyldig aftale, som kommunen er bundet af med mindre de betingelser, der er stillet for forhåndstilsagnet og salget, ikke kan opfyldes af køber. 

For det tilfælde at kommunen forsøger at trække forhåndstilsagnet tilbage, og bygherren klager til tilsynet over tilbagekaldelsen af tilsagnet, er det overvejende sandsynligt, at tilsynsmyndigheden vil holde kommunen fast på det meddelte tilsagn, da der ikke er andet grundlag for tilbagekaldelsen, end at kommunen har skiftet mening. Med hensyn til købsaftalen vil kommunen kun kunne komme ud af aftalen, hvis betingelserne ikke opfyldes.

For Fuglebakkevej 94-109 bemærker forvaltningen, at lokalplanen for området er endelig godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 28. april 2025. Efterfølgende gav Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2025 tilsagn om støtte til det almene byggeri (skema A) og vedtog en købsaftale. Vedtagelsen af lokalplanen og kravet om, at 25 % af boligmassen skal være almene boliger medfører, at ejeren kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, hvis det viser sig ikke at være muligt at gennemføre et projekt med krav om almene boliger, fx. hvis kommunen ikke vil give tilsagn.

Forvaltningen anbefaler, at forslaget til beslutning ikke tiltrædes, idet de grønne områder i kommunen i høj grad er beskyttet i dag, og idet de privatejede, grønne områder, der ikke er beskyttet, formentlig vil have økonomiske konsekvenser. Projekterne på Søndre Fasanvej 26 og Fuglebakkevej 94-109 er allerede politisk behandlet.

Forslaget har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Nej

Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten, kommunalbestyrelsen