Med dette punkt får udvalget en introduktion til Ældre og Sundhed i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen. 

Punktet ledsages af et oplæg, der vil uddybe området nærmere. 

I Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen ønsker vi at sætte borgernes mål og drømme i centrum. Derfor har vi organiseret os efter borgernes behov. Når en borger har brug for hjælp fra Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, er det borgerens funktions-nedsættelse, der afgør, hvilke medarbejdere, der kan rådgive, hjælpe og støtte. Det gælder, uanset om det er sygdom, svækkelse eller et handicap, der er årsag til borgerens funktionsnedsættelse, og uanset, om denne er midlertidig eller vedvarende. 

Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen er organiseret i fem borgerrettede indsatsområder, hvilket gør det muligt at møde hver enkelt borger med særlig fokus og faglighed. Hvert område er bemandet med forskellige fagpersoner, som har specialiseret viden inden for det konkrete felt. Det sikrer mere målrettede og koordinerede indsatser.

De fem indsatsområder er:

• Fysisk funktionsnedsættelse (hører under Ældre og Sundhed)
• Vedvarende sygdomsudvikling (hører under Ældre og Sundhed)
• Medfødt hjerneskade (hører under Handicap og Sindslidelse)
• Sindslidelse (hører under Handicap og Sindslidelse)
• Erhvervet hjerneskade (hører under Handicap og Sindslidelse). 

Fysisk funktionsnedsættelse og Vedvarende sygdomsudvikling hører under Ældre og Sundhed. 

Fysisk funktionsnedsættelse

I fysisk funktionsnedsættelse arbejder vi målrettet med borgere, der har fysiske problemstillinger. Her er der borgere med forskellige grader af funktionsnedsættelser, der spænder fra simple brud til vedvarende og mere komplekse problemstillinger som fx kroniske sygdomme.

Selvom borgernes funktionsnedsættelse er forskellige, har de alle brug for støtte til at kunne håndtere deres fysiske udfordringer i hverdagen. Mange af borgerne oplever funktionsnedsættelser på grund af aldersvækkelse, og kan være i krise. Borgerne er i stand til at handle ud fra den vejledning, rådgivning og undervisning, der bliver givet.

Vi har fokus på at understøtte borgerne i at udvikle, generhverve og fastholde færdigheder, så deres fysiske funktionsnedsættelser bliver færre og mindre, eller helt forsvinder. For borgere med permanente problemstillinger er der fokus på forebyggelse og mestring, mens der ved terminale borgere er fokus på lindring og en god hverdag i den sidste fase af livet. 

Eksempler på fysiske problemstillinger hos borgerne:

• Blodpropper
• Sår- og infektionssygdomme
• Nedsat muskelstyrke
• Nedsat bevægelighed i led
• Rygskader
• Nedsat hørelse eller syn

Vedvarende sygdomsudvikling

I vedvarende sygdomsudvikling arbejder vi målrettet med borgere, der gradvist forventes at få det dårligere både fysisk, psykisk og socialt på grund af sygdom. Her er der borgere med forskellige former for diagnoser - fra almindelig aldersvækkelse, demens, Parkinson til cancer, som enten får hjælp i eget hjem eller i deres plejebolig.

Borgerne kan på grund af deres sygdomme, og de eventuelle psykiske følger heraf, have svært ved at overskue, strukturere, forstå og tolke information. Den enkelte borgers forløb koordineres af en fagperson (koordinator), der har spidskompetencer inden for borgerens problemstillinger.

Fokus er at støtte borgerne i at mestre og bevare et godt hverdagsliv, ligesom vi også arbejder med deltagelse og inklusion i lokalsamfundet. Som medarbejder skal man hjælpe med at skabe træningsmuligheder og vedholde et positivt fokus på fremtiden, så borgeren kan indfri sine mål for bl.a. hverdagsaktiviteter. Ved terminale borgere er der fokus på lindring og en god hverdag i den sidste fase af livet.

Eksempler på funktionsnedsættelser:

• Demens
• Parkinson
• Cancer
• Aldersvækkelse
• Diabetes
• Hjerte/karsygdomme