Orientering om udskolingsundersøgelsen 2024/25

Sundhedsplejen i Frederiksberg gennemfører hvert år en lovpligtig undersøgelse blandt alle elever i udskolingen, typisk i 9. klasse. Formålet med undersøgelsen er, at vurdere de unges helbred, trivsel og sundhedsvaner, og at støtte dem i at træffe gode valg i forhold til egen sundhed.

Denne sag præsenterer de væsentligste resultater i undersøgelsen for 2024/25 og beskriver kort de igangværende indsatser, der relaterer sig til de identificerede udfordringer.

I skoleåret 2024/25 er Frederiksberg Kommune overgået til indberetning af data til databasen Børns Sundhed, som administreres af Statens Institut for Folkesundhed. Statens Institut for Folkesundhed har imidlertid oplyst, at der ikke er opnået finansiering til arbejdet med ind- og udskolingsundersøgelserne for skoleåret 2024/25. Det er endnu uafklaret, om finansieringen bliver genetableret. Nærværende sagsfremstilling bygger derfor udelukkende på data indsamlet af Frederiksberg Kommunes egen sundhedspleje for skoleåret 2024/25.

Da undersøgelsen for første gang er gennemført med indberetning af data til databasen Børns Sundhed, er det ikke muligt at sammenligne resultaterne med tidligere års udskolingsundersøgelser, da spørgerammen og dermed de indhentede data ikke er sammenlignelige.

Metode
Udskolingsundersøgelsen omfatter alle kommunens 11 folkeskoler – herunder specialskolen Skolen ved Nordens Plads – samt de seks privatskoler, der er beliggende i Frederiksberg kommune. Der indgår data for i alt 778 elever, heraf to elever fra 8. klasse. Det svarer til en deltagelsesprocent på 99,9 pct. blandt 9. klasses eleverne (til sammenligning deltog 91 pct. i udskolingsundersøgelsen for 2023/24). Udskolingsundersøgelsen gennemføres som en samtale med en systematisk spørgeguide.

Data stammer fra sundhedsplejens individuelle samtaler med eleverne, som omhandler følgende syv hovedtemaer:

• Trivsel: Vurdering af den unges trivsel i hjemmet, skolen og blandt jævnaldrende. Bekymringer beskrives i bemærkninger, fx problemer i familien, påvirkning i forbindelse med sygdom/dødsfald, skilsmisse, mistrivsel i skolen eller udfordringer i relationer til jævnaldrende. 
• Fysisk trivsel: Vurdering af den unges fysiske symptomer og deres betydning for trivslen, skolegang og fritidsliv. Symptomer som hovedpine, mavepine eller svimmelhed kan være tegn på belastning – også uden lægelig forklaring. Der gives bemærkning, hvis symptomerne påvirker den unges hverdag væsentligt.
• Mental trivsel: Vurdering af den unges psykiske trivsel og eventuelle vanskeligheder, fx udfordringer med følelser, koncentration, opførsel eller selvregulering. 
• Spisning, kost og motion: Vurdering af den unges spise-, kost- og motionsvaner samt eventuel risikoadfærd. Bekymringer beskrives i bemærkninger, fx pludselige vægtændringer, forvrænget kropsopfattelse, spiseforstyrrelser eller ekstrem inaktivitet/overtræning. 
• Seksuel adfærd: Vurdering af den unges viden om sex og prævention samt evt. risikoadfærd, fx tidlig seksuel debut, brug af alkohol/rusmidler i forbindelse med sex, mange skiftende partnere eller manglende beskyttelse. Der noteres også, hvis den unge giver udtryk for at være udsat for pres/krænkelser eller vurderes selv at have svært ved at respektere andres grænser.
• Tobak, alkohol, andre rusmidler: Vurdering af den unges brug af tobak, alkohol og rusmidler. Risikoadfærd ved alkohol omfatter fx regelmæssigt forbrug, fuldskab eller alkohol i hverdagen. Den unge betragtes som ryger, også ved fest-rygning, vandpibe, e-cigaretter eller snus. Indtag af rusmidler registreres uanset type og mængde.
• Søvn og træthed: Vurdering af den unges søvn og eventuelle udfordringer, som vurderes at kunne påvirke trivsel og hverdag.

Sundhedsplejersken noterer eventuelle bemærkninger inden for hvert tema, hvis der vurderes at være forhold, som kan være bekymrende eller relevante med henblik på opfølgning eksempelvis i form af opfølgende samtaler, rådgivning og/eller henvisning til øvrige fagprofessionelle.

Resultater
Overordnet viser undersøgelsen, at eleverne generelt trives godt både fysisk og psykisk samt at langt de fleste har et sundt forhold til kost, motion og rusmidler. For mere end 91 pct. af eleverne har samtalerne ikke givet anledning til bemærkninger inden for de syv hovedtemaer. Det hovedtema, hvor der er noteret flest bemærkninger, er temaet "Mental trivsel".

Nedenfor gennemgås udvalgte indikatorer, fra undersøgelsen. Se bilag 1 for en mere detaljeret fremstilling af undersøgelsens resultater og det anvendte spørgeskema ved udskolingsundersøgelsen i bilag 2.

Trivsel
Trivselstemaet omfatter elevens oplevelse af trivsel i hjemmet, i skolen og i relation til jævnaldrende.
Resultaterne viser, at hovedparten af eleverne trives, men at der også er et mindre antal, som oplever udfordringer.
•    92,3 pct. har ingen bemærkninger til deres trivsel.
•    4,4 pct. har bemærkninger om trivsel i hjemmet – fx konflikter, utryghed eller andre udfordringer i hverdagen.
•    3 pct. har bemærkninger om trivsel i skolen, typisk relateret til fællesskab, tryghed eller relationer.

Fysisk trivsel
Temaet omfatter elevens oplevelse af fysiske symptomer og eventuelle påvirkninger i hverdagen. 
•    93,7 pct. har ingen bemærkninger.
•    2,3 pct. rapporterer hyppig hovedpine.
•    1,4 pct. angiver maveproblemer, der påvirker dagligdagen.

Mental trivsel
Mental trivsel er det trivselstema, hvor der er registreret flest bemærkninger. Selvom størstedelen af udskolingseleverne trives mentalt, viser data, at en mindre gruppe oplever sårbarhed eller symptomer, der kan påvirke skolegang, relationer eller hverdagsfunktion. 
•    91,6 pct. har ingen bemærkninger.
•    3 pct. vurderes som psykisk sårbare.
•    1,9 pct. har bemærkninger relateret til angst.
•    1,3 pct. har bemærkninger relateret til stress.

Igangsatte indsatser
Børne- og Ungeområdet arbejder løbende med en række initiativer, der skal medvirke til at styrke trivslen blandt børn og unge. 

I 2025 blev der blandt andet gennemført en bred inddragelsesproces med børn, unge, forældre, civilsamfund og fagpersoner  om trivsel, hvilket resulterede i 15 anbefalinger til det videre arbejde, ligesom Frederiksbergmodellen for skærmbrug blev lanceret med ti anbefalinger til, hvordan skoler, SFO’er og klubber kan reducere skærmforbruget og styrke de fysiske fællesskaber.

Med budget 2026 er det besluttet, at nedsætte et §17, stk. 4-udvalg om børn og unges trivsel, som skal fokusere på to centrale temaer: bekymrende langt skolefravær samt adgang til fællesskaber i fritidslivet for alle børn og unge.

Frederiksberg Kommune har ligesom landets øvrige kommuner etableret et nyt tilbud med adgang til lettere behandling for børn og unge med psykisk mistrivsel i regi af Fællesrådgivningen kaldet "Åbent tilbud for mental trivsel".

Forvaltningen anbefaler, at Undervisningsudvalget og Børneudvalget tager udskolingsundersøgelse 2024/25 til efterretning.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Nej

Børneudvalget

Undervisningsudvalget