Byrådet skal med denne sag godkende udmøntning af midler til aktivitetsplan for Verdens bedste robotby i børnehøjde i 2026 på baggrund af en status på strategien.

Baggrund

Odense Byråd vedtog i 2019 den 10-årige strategi "Verdens bedste robotby - Strategi for dannelse og uddannelse i børnehøjde" - herefter Verdens bedste robotby i børnehøjde -, hvortil der fulgte 50 mio. kr. til udmøntning over 10 år. 

Strategien skal sikre, at børn og unge i Odense gennem dannelse og uddannelse får de bedste forudsætninger for at leve og trives i en by, der blandt andet lever af teknologi og digitalisering. 

Strategien har tre fokusområder: 

• Nye uddannelsesveje.
• Digital dannelse.
• Strategiske partnerskaber.

Vi er nu over halvvejs i den 10-årige periode, så arbejdet med strategien har fokus på at konsolidere de indsatser og aktiviteter, der fremadrettet skal bære strategiens ambitioner. Dette sker blandt andet ved at koble strategiens aktiviteter med øvrige dagsordener på børn- og ungeområdet som fx dannelse og stærke børnefællesskaber.

Status på Verdens bedste robotby i børnehøjde i 2025

Kompetenceopbygning er fortsat en væsentlig del af arbejdet med strategien, så de fagprofessionelle kan løfte opgaven med at udvikle forløb og tænke teknologiforståelse og digital dannelse ind i arbejdet med børn og unge. 

På dagtilbudsområdet afsluttes kompetenceforløbet Science og teknologi i børnehøjde i 2025, hvorefter e-læringsplatformen bliver frit tilgængelig. Det er herefter en ledelsesopgave i de enkelte dagtilbudsområder at fastholde og videreudvikle den faglighed, som forløbet har bidraget med. Der frikøbes fortsat tre læringskonsulenter til sparring med pædagogisk personale i børnehusene, således børnene fortsat møder science- og teknologinysgerrighed i børnehusene.

På skoleområdet er der fortsat læringslaboratorier og frikøb af de såkaldte BIR-vejledere på alle skoler til at videreformidle og co-teache deres kolleger i forhold til at få teknologiforståelse ind i alle fag. Men der er også et øget fokus på anvendelse af teknologier i undervisningen som et middel - blandt flere - til at skabe mere varieret undervisning og øge motivationen for eleverne og dermed bidrage til ambitionerne omkring stærke børnefællesskaber og skole for alle. Det forudsætter, at endnu flere pædagoger og lærere på skolerne får viden om og indtænker teknologier som en naturlig del af undervisningen. Derfor arbejdes der med et mere generelt kompetenceløft, så ikke kun ildsjælene er med. Det har fx i 2025 været via korte kurser og udviklingsdag på skolerne med fokus på viden om AI i undervisningen og teknologiforståelsen bag de digitale medier. Dette fokus fortsætter fremadrettet, hvor også Skole-GPT, der netop er blevet sikkerhedsgodkendt til brug i Odenses folkeskoler, indtænkes om et redskab i undervisningen.

Digital dannelse er i fokus i 2025, hvor vidensløft til fagprofessionelle, ungeoplæg, forældreoplæg og systematisering af materialer og undervisningsforløb har fyldt og fortsat vil fylde i efteråret. Der er indledt nye samarbejder med fokus på at skabe refleksioner og en mere kritisk tilgang til digitale medier blandt en bredere gruppe af børn, unge og forældre, herunder også med et blik for de særligt sårbare familier. Dette giver et fælles sprog og forståelse blandt de forskellige faggrupper, der møder børnene og de unge. 

De strategiske partnerskaber med fokus på samarbejder om events og vidensdeling fortsætter. Særligt samarbejdet med Center for Digital Teknologiforståelse har fyldt i 2025, hvor en ny national TekForstå-konference blev afholdt i Odense i samarbejde med Verdens bedste robotby i børnehøjde. 

Status uddybes i bilag 1.

Forslag til aktivitetsplan for 2026

I udarbejdelse af aktivitetsplan for 2026 er medtænkt tidligere drøftelser af pejlemærker og en særlig opmærksomhed på koblingen til øvrige dagsordener på børne- og ungeområdet som fx mere legende tilgang til læring i dagtilbud og skoler, mere varieret undervisning, vejledning om AI, dannelse og stærke børnefællesskaber. 

Aktivitetsplanen (bilag 2) har fokus på: 

• Nye uddannelsesveje - hvor børn og unge får teknologiforståelse og møder nye måder at lære på:
  • Kompetenceopbygning og frikøb af lærere og BIR-vejledere på alle skoler.
  • Sparring ved læringskonsulenter i dagtilbud og på skoler.
  • Best practice-undervisningsforløb med nye teknologier som AI.
  • Teknologievents og -forløb for børn i dagtilbud og skoler.
  • ScienceMissioner i SFO og kompetenceløft af fritidspædagoger.
  • Indkøb og vedligehold af teknologier.
• Digital dannelse - børn, unge og forældre får bedre redskaber til at begå sig digitalt:
  • Kompetenceopbygning og frikøb af lærere og BIR-vejledere på alle skoler.
  • Kompetenceudvikling af pædagoger, lærere og øvrige fagprofessionelle koblet til stærke børnefællesskaber.
  • Understøtte og udvikle fraværsindsatser med teknologi-redskaber.
  • Oplæg, dialogmaterialer mv. målrettet børn, unge og forældre.
• Strategiske partnerskaber - fagprofessionelle, børn og unge får nye muligheder for inspiration:
  • Konferencer, events, aktiviteter, ideudvikling mv. med strategiske samarbejdsparter.
  • Samarbejde om national TekForstå-konference.
  • Udvikling af tilgange og kompetencer ift. teknologiforståelse i dagtilbud og skoler i samarbejde med UCL.

I aktivitetsplanen for 2026 lægges der op til at fortsætte det store fokus på kompetenceudvikling, men med et gearskifte så vi i højere grad får flyttet viden og aktiviteter fra de stærke ildsjæle til en bredere gruppe af pædagoger, lærere og andre fagpersoner for derigennem at sikre en forankring af indsatserne på sigt. 

På dagtilbudsområdet skal viden fra de sidste års kompetenceløft af al pædagogisk personale forankres i børnehusene ved hjælp af læringskonsulenter, der kan bidrage til øget mod og nysgerrighed på science blandt børn og voksne.

På skoleområdet fastholdes BIR-vejledernes netværk på tværs af skoler og frikøb på de enkelte skoler, men vægtningen ændres gradvist fra 2026, så der også bliver mulighed for at en bredere gruppe af medarbejdere på skolerne kan få kompetenceløft på fx læringslaboratorier. Dertil kan læringskonsulenter sikre tæt opfølgning på skolerne med sparring og vejledning. Et særligt fokus i 2026 vil være udarbejdelse af et fælles inspirationskatalog med best practices som forberedelse til de kommende nye fagplaner, hvor der er krav om at teknologiforståelse skal tænkes ind i alle fag. Teknologier forstås her bredt som fx fysiske teknologier og brugen af kunstig intelligens. Ligeledes vil elevernes anvendelse af Skole-GPT og vejledning om AI have et særligt fokus. 

I forhold til digital dannelse er der fortsat behov for kompetenceløft af fagprofessionelle og nye måder at arbejde med digital dannelse med børn, unge og forældre på for at give de bedste rammer for dialog mellem skoler og familier. Inspirationskataloget fra 2025 udvikles fortsat og integreres i undervisningen ved hjælp af BIR-vejlederne, der får tildelt en del af deres timer til at arbejde med digital dannelse.

Sideløbende hermed fortsættes og udvikles samarbejder med virksomheder, forskere og uddannelsesinstitutioner omkring teknologievents og -aktiviteter målrettet børn, unge, familier og fagprofessionelle. Her er også et begyndende blik på forankring af events efter strategiens udløb. 

Forslag til udmøntning af midler indenfor de forskellige fokusområder fremgår af nedenstående skema:

Et strategisk blik på fondsmidler

Ved siden af de 50 mio. kr., der er afsat til Verdens bedste robotby i børnehøjde, er der en ambition om fundraising af tilsvarende 50 mio. kr. henover strategiens 10 år. Som det fremgår af bilag 3 er der i løbet af strategiens godt 5½ år fundraiset samlet 33,7 mio. kr.

Fondsmidlerne har givet mulighed for kompetenceløft af pædagogisk personale og lærere, etablering af makerspaces og udvikling af de rette pædagogiske tilgange og didaktik. Samlet giver det børn og unge i Odense øgede muligheder for at uddannes og dannes i teknologiforståelse.

Der arbejdes også i de kommende år på nye muligheder for fondsprojekter, hvor Verdens bedste robotby i børnehøjde kobles på de øvrige dagsordener indenfor børn- og ungeområdet.