Odense Kommune har en ambitiøs målsætning om at blive CO2 neutral i 2030. Heri ligger ligeledes en forpligtelse til at se på kommunen som arbejdsplads og på de indkøb og det forbrug, der ligger i tilknytningen til den daglige drift. 
Ved at etablere et internt genbrugscenter understøtter vi, at indkøb, brug og bortskaffelse af bl.a. kommunens møbler følger ambitiøse, bæredygtige krav og cirkulære principper.

Borgmesterforvaltningen har sammen med Klima- og Miljøforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen undersøgt forskellige muligheder for, hvordan man kan understøtte en højere grad af genbrug af kommunens møbler og inventar. Det har dels været undersøgt, om beskæftigelsesindsatser kan indtænkes, om genbrugscenteret kan placeres eksternt, om der eksisterer alternative lager- og lokalefaciliteter, håndtering af en prissætning af møbler samt forskellig it-understøttelse.
Borgmesterforvaltningen deltager dertil i et innovationsprojekt sammen med forskningsinstitutioner, private virksomheder samt Aarhus og Københavns Kommune. Projektet har til formål at identificere og finde løsninger på de infrastruktur-udfordringer, der vanskeliggør en større skala på genbrug og genanvendelse. Møbler og Inventar indgår som et delprojekt heri.

Borgmesterforvaltningen vil fortsat orientere sig eksternt i forhold til løsninger, der kan bidrage med at fremme genbrug, genanvendelse af materialer og en generel bredere cirkulær tænkning.

Denne sag indeholder de endelige anbefalinger til, hvordan Odense Kommune kan sikre en langt højere grad af genbrug og genanvendelse af de møbler og materialer, som rundt på kommunens arbejdspladser og institutioner har mistet sin nuværende brugsværdi.
Grundlæggende afgrænser projektet sig ikke til bestemte kategorier af møbler og/ eller inventar. Hvis et vareindkøb har mistet sin brugsværdi for den eksisterende arbejdsplads, men fortsat repræsenterer en værdi og vil kunne bruges af andre – så skal det pågældende varekøb doneres til genbrugscenteret. 

Indkøb og CO2 udledning

Det samlede indkøb af inventar, møbler og indretning for hele Odense Kommune har over de sidste 5 år ligget på gennemsnitligt 15,0 mio. kr. årligt. Den eksisterende CO2 udledning tilknyttet dette indkøb ligger på ca. 1.000 tons CO2 årligt. 
Der er ikke en forventning om, at alle historiske indkøb vil kunne blive erstattet 1:1 af interne brugte effekter. Dette gælder fx for tilpassede møbler, ergonomiske møbler, faglokaler, gardiner og lignende.

Omvendt vil der forekomme andre indkøb end møbler/ inventar såsom cykelstativ, barnevognsrampe, billeder, legetøj og lamper, som ikke er indeholdt i datagrundlaget, men som vil kunne indleveres til genbrugscenteret med henblik på genbrug eller genanvendelse. 
Der er en forventning om, at et internt genbrugscenter primært vil håndtere kontormøbler, udvalgte børnemøbler, møde- samt loungemøbler. I forhold til kategoriens samlede volumen (beskrevet i bilag), så vil Odense Kommune med sagens anbefalinger kunne bidrage med en CO2 reduktion på ca. 120 ton CO2 årligt samt med et reduceret nyindkøb af møbler. 

Usikkerhed i projektet

Teknisk Service i By- og Kulturforvaltningen bemærker, at mange møbler og inventar står opmagasineret på kommunens adresser. Der er dog begrænset overblik over de konkrete typer og deres tilstand. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvilke møbler der kan genbruges, og hvilke forvaltninger der har det største potentiale for at reducere nyindkøb gennem genbrug.
 
På grund af den nævnte usikkerhed indstilles det, at projektet tidsbegrænses til 3 år, således der er tid til at få mere viden om, hvad der er opbevaret, og i hvilken stand de enkelte ting er i. År 1 bruges udelukkende til at rydde op, få lagt inventar på webportalen, sikre levering af møbler samt at få etableret et overblik over, hvad der generelt opmagasineres, og hvordan det bedst sikres genanvendt. 
I år 2 og 3 vil det være muligt at reparere og upcycle de møbler og det inventar, der er god intern efterspørgsel på. Der vil være et årligt driftsbudget på 300.000 kr. til dette.

I løbet af år 3 skal der forberedes en sag, der evaluerer indsatsen økonomisk såvel som effekten målt i sparet CO2. Sagen skal dels gøre status og dels anvise, hvordan genbrugscenteret bliver permanent. Herunder skal der ligge anbefalinger til, hvordan der etableres en bæredygtig økonomi. Givet det fortsat er nødvendig med finansiering fra forvaltningerne, skal anbefalingerne ligeledes indeholde en repræsentativ og egnet fordelingsnøgle mellem forvaltningerne.

Jobåbninger til borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Initiativretsforslaget fra Enhedslisten indeholder ligeledes et ønske om, at sagen forholder sig til mulige jobåbninger rettet til personer fra kanten af arbejdsmarkedet.
Det har i dialog med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen været undersøgt, i hvilken grad projektet kan skabe jobåbninger til borgere. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har vurderet i forhold til projektet, at:

• Jobparate og aktivitetsparate borgere alle primært bør komme i virksomhedspraktik i rigtige virksomheder, da kontakten til og træningen på en virksomhed er det, som har størst beskæftigelsesmæssig effekt.
• Aktivering i gammeldags forstand, det vil sige, hvor aktiv indsats var målet i sig selv, ikke eksisterer mere, da det ikke viste effekt i forhold til at få borgere i beskæftigelse og dermed selvforsørgelse.
• Nytteindsats kan ikke anbefales, da det kan fortrænge ordinær arbejdskraft. Dertil skal opgaver ved nytteindsatser altid ligge ud over den kommunale kernedrift.

Forslaget kan integreres i beskæftigelsesindsatsen ved at skabe en række nytteindsatsopgaver, som kan hjælpe med at opfylde aktiveringsforpligtelsen for borgere under arbejdspligt. De specifikke opgaver skal dog afklares yderligere for at undgå fortrængning af ordinær arbejdskraft. Derudover skal man sikre, at arbejdsopgaverne er passende for målgruppens eventuelle skånebehov i forhold til helbredsmæssige begrænsninger.

I fald der bliver etableret et genbrugscenter, vil det blive undersøgt, hvorvidt der er mulighed for fritidsjob til unge mellem 14-17 år.

Erfaringer fra andre kommuner

En del andre kommuner har etableret interne centre med genbrug og upcycling af møbler for øje. For nogle kommuner (Randers og Kolding) har udgangspunktet været, at deres genbrugscenter har været en del af kommunens øvrige beskæftigelsestilbud. Hermed har det, for de pågældende kommuner, været muligt at holde driftsudgifterne nede.

Aarhus Kommune genbruger egne møbler via en intern genbrugsportal, hvor de decentrale arbejdspladser selv registrerer og opbevarer møbler, indtil andre overtager dem. Løsningen er enkel og billig, men mange er tilbageholdende med at videregive kvalitetsmøbler og bruger sjældent portalen før køb af nyt. Modellen er forholdsvis ny, og der er endnu ikke gjort status på den. 

Københavns Kommune har med Budget 2023 etableret et centralt lager for genbrugeligt inventar. Genbrugslageret er delvist finansieret af anlægsudgifter til opstart og implementering samt via en reduktion på 15% på driftsrammen på indkøb af møbler. Det nye genbrugslager varetager i dag reparationer, it-/ webshop, fragtopgaver samt data og analyseunderstøttelse. 

Odense Kommune er på det samlede møbelområde aftaledækket gennem forskellige indkøbsaftaler indgået i dels Indkøbsfællesskabet, KomUdbud samt ved SKI. Der er i alle aftaler stillet krav til brug af miljømærker, bæredygtige materialer samt at understøtte en lang levetid gennem adgang til reservedele, udvidet produktgaranti mv.

Størstedelen af indkøbene er bundet op på obligatoriske aftaler, og der indkøbes stort set kun nyt inventar. Indkøbt inventar straksafskrives, og der findes i dag ingen form for registrering af møblernes placering, stand eller alder. Det er således hverken muligt at opgøre den samlede mængde møbler i kommunen eller møblernes samlede værdi.