C-sag: Drøftelse af anbefalinger fra Ekspertråd for forebyggelse og sundhedsfremme

Odense Kommune står over for store forandringer med nye reformer og en ændret forvaltningsstruktur. I den forbindelse er der behov for at drøfte, hvordan Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan styrke koblingen mellem sundhedsfremme og kerneopgaven: At hjælpe borgerne i job og uddannelse - også ved at give borgere med sociale udfordringer den nødvendige støtte.

På udvalgsmødet den 12. august 2025 blev udvalget orienteret om anbefalingerne fra “Ekspertrådet for Forebyggelse og Sundhedsfremme”, hvor der understreges, at sundhed skabes i borgerens hverdag – ikke kun i sundhedssektoren. Forvaltningen skal derfor arbejde tværgående og strukturelt, så det sunde valg bliver det lette valg, især for borgere med komplekse problemstillinger. 

I Budget 2026 har byrådet afsat 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2026-2028 under Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget til at styrke forebyggelsesindsatsen med bl.a. afsæt i eksportrådets anbefalinger, derfor har byrådet afsat 2,0 mio. kr. i perioden 2026-2027 til at afdække muligheder for etablering af et “Center for lighed i sundhed” i samarbejde med andre relevante aktører.   

Sundhedsfremme er en forudsætning for, at borgerne kan mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet. Det gælder særligt for borgere med misbrug, psykiske vanskeligheder eller social isolation, hvor sundhedstilbud og trivsel kan være afgørende for at komme tættere på job og uddannelse. 

I lyset af Ekspertrådets anbefalinger, de politiske reformer, herunder beskæftigelsesreformen og værdighedsreformen, samt Ungeløftet – skal udvalget drøfte, hvordan sundhedsfremme kan integreres i forvaltningens indsatser. Tre temaer er særligt relevante: 

• Sundere alkoholkultur - en samlet misbrugsindsats
• Lokal sundhed – en nøgle til deltagelse og livsmestring 
• Børn og unges trivsel – sundhed som fundament for fremtidig deltagelse 

Sundere alkoholkultur - en samlet misbrugsindsats

Misbrug og afhængighed udgør en væsentlig barriere for borgeres mulighed for at mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet. Derfor er en styrket misbrugsindsats ikke kun en sundhedsopgave – det er en central del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave: At hjælpe borgerne i job og uddannelse - også ved at give borgere med sociale udfordringer den nødvendige støtte. 

Odense Byråd har den 5. februar 2025 godkendt en ny psykiatrihandleplan. Der ansættes en psykolog på Behandlingscenter Odense for at målrette behandlingen og styrke samarbejdet med psykiatrien. Målgruppen er personer over 30 år, der ønsker forandring, stoffrihed eller har et stabilt behandlingsforløb. 

Med den nye forvaltningsstruktur overgår den kommunale alkoholbehandling til forvaltningen i januar 2026. Det giver en strategisk mulighed for at samle og styrke behandlingsindsatsen, så sundhedsfremme og beskæftigelse tænkes sammen – ikke hver for sig. En helhedsorienteret tilgang, hvor medicinsk, psykologisk og social støtte kombineres, er afgørende for at skabe varige forandringer for borgere med komplekse misbrugsproblematikker.

Særligt dobbeltdiagnoser og nye stoffer som opioider stiller krav til en mere fleksibel og individuelt tilpasset indsats. Derfor skal misbrugsindsatsen i Odense integreres tættere mellem Alkoholbehandlingen, Behandlingscenter Odense og Unge & Rusmidler – med fokus på én samlet plan for borgeren.

Udvalgets handleplan mod unges opioidmisbrug er et konkret eksempel på, hvordan sundhedsfremme kan understøtte trivsel og deltagelse. Planen kombinerer tidlig opsporing, behandling og samarbejde med civilsamfundet – og har samtidig fokus på at bekæmpe mistrivsel og social isolation.

Den kommende beskæftigelsesreform understøtter denne tilgang ved at nedbryde sektorgrænser og give mulighed for at sammensætte indsatser ud fra en faglig vurdering af, hvad der bedst hjælper den enkelte borger. Udvalgets politiske pejlemærke om én sammenhængende plan for borgere med komplekse behov er et vigtigt skridt i retning af at gøre sundhedsfremme til en integreret del af kerneopgaven.

Hvis sundhed skal være en løftestang for beskæftigelse og livsmestring, kræver det politisk prioritering og investering i de indsatser, der når længst ud – til dem, der har mest brug for det. 

Lokal sundhed – en nøgle til deltagelse og livsmestring 

Sundhedsfremme skal tage udgangspunkt i borgernes hverdag og livsvilkår. Forvaltningens kerneopgave – at hjælpe alle tættere på job og uddannelse - også ved at give borgere med sociale udfordringer den nødvendige støtte – kræver, at vi også møder borgerne dér, hvor sundhedsudfordringerne opstår: I boligområder, fællesskaber og gademiljøer. 

Ekspertrådets anbefalinger om lokalforankrede sundhedsindsatser understøtter denne tilgang. De peger på, at sundhed ikke kan løses centralt, men skal bygges op lokalt – i tæt samspil med civilsamfundet og de miljøer, hvor borgerne færdes. Det gælder særligt for de mest udsatte, som ofte har begrænset adgang til traditionelle sundhedstilbud.

Regeringens værdighedsreform og Odense Kommunes socialpolitiske handleplan giver et stærkt afsæt for at styrke sundhedstilbud i hellesteder og varmestuer. Her er sundhedsfremme allerede en integreret del af hverdagen – fx gennem sundhedsrum, stofindtagelsesrum, adgang til sygeplejersker og socialrådgivere, og mobile enheder som Team Gadesundhed.

I den nye psykiatrihandleplan har Sundhedsudvalget valgt at prioritere midler til ansættelse af to nye medarbejdere hos St. Dannesbo. Disse er henholdsvis en psykiatrisygeplejerske og en ergoterapeut, der netop skal fastholde hjemløsereformens fokus på mere lighed i sundhed for hjemløsemålgruppen. 

Psykiatrisygeplejersken skal øge samarbejdet med psykiatrien om borgernes behandlingsforløb, mens ergoterapeuten skal understøtte borgerne i at skabe en daglig struktur, så de kan klare sig bedre i egen bolig. 

De omtalte indsatser er ikke blot sundhedstilbud – de er afgørende for, at borgere med komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer kan tage første skridt mod livsmestring og deltagelse. Når sundhedsfremme kobles til beskæftigelse og social støtte, skabes nye muligheder for at bringe borgere tættere på job og uddannelse.

Forvaltningen står nu med en strategisk mulighed for at videreudvikle og konsolidere disse lokale sundhedsindsatser – ikke som særskilte projekter, men som en integreret del af kerneopgaven. Det kræver politisk prioritering og langsigtet investering i de indsatser, der når ud til dem, som har allermest brug for det. 

Børn og unges trivsel – sundhed som fundament for fremtidig deltagelse 

Unge, der står uden uddannelse og job, befinder sig ofte i en sårbar position, hvor mental mistrivsel og sociale udfordringer kan forstærke hinanden og gøre vejen til deltagelse på arbejdsmarkedet lang og kompleks. Ekspertgruppen for sundhedsfremme og forebyggelse fremhæver netop vigtigheden af at styrke den mentale trivsel blandt børn og unge – ikke kun som et mål i sig selv, men som en afgørende forudsætning for, at unge får mulighed for at uddanne sig, få arbejde og blive en del af samfundets fællesskaber. 

Ekspertgruppen anbefaler en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor sundhed, trivsel og beskæftigelse tænkes sammen fra start. For unge, der opsøger jobcenteret, bør der derfor være fokus på, hvordan jobcenterets tilbud og støttemuligheder kan kombineres med sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Det kan eksempelvis ske gennem tæt samarbejde med psykiatrien, uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter, så den enkelte unge oplever støtte, der både adresserer mentale udfordringer og åbner nye veje til job og uddannelse. 

Ungeløftet, som regeringen lancerede i efteråret 2024, og som netop er skudt i gang i kommunerne, understreger også nødvendigheden af helhedsorienterede og koordinerede indsatser, hvor den enkelte unges ressourcer og behov får lov at være styrende. Ungeløftet tilbyder en platform, hvor beskæftigelse og sundhed ikke længere er parallelle eller adskilte indsatser, men to sider af samme sag. Med Ungeløftet får jobcentrene mulighed for at integrere sundhedsfremme direkte i beskæftigelsesarbejdet, så unge med psykiske vanskeligheder får adgang til både behandling, personlig støtte og opkvalificering. 

For at hjælpe unge bedst muligt videre kræves det, at vores medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen har kompetencer til at spotte og håndtere mentale udfordringer, samt viden om relevante sundheds- og behandlingstilbud. Indsatser som IPS-modellen (Individuelt Planlagt job eller uddannelse med Støtte), hvor lokalpsykiatrien og jobcenteret arbejder tæt sammen, har vist sig effektive til at skabe sammenhæng mellem mental trivsel og deltagelse i uddannelse eller arbejdsmarkedet. 

I denne sag er tre temaer af anbefalingerne fra “Ekspertrådet for Forebyggelse og Sundhedsfremme” blevet gennemgået. Der er otte temaer i alt, som vil blive foldet ud på udvalgsmødet. Udvalget skal drøfte, hvordan anbefalingerne til sundhedsfremme kan kobles yderligere til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave: At hjælpe borgerne i job og uddannelse - også ved at give borgere med sociale udfordringer den nødvendige støtte.