Ungeløftet har til formål at hjælpe de cirka 45.000 unge i Danmark, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, og har særlig fokus på unge med psykiske eller komplekse udfordringer. Ungeløftet fungerer derfor som en paraply af initiativer, der samlet skal hjælpe unge på vej mod job eller uddannelse. I maj 2025 godkendte sundheds-, idræts- og kulturudvalget (sag 60), socialudvalget (sag 51), skole- og uddannelsesudvalget (sag 57) og beskæftigelsesudvalget (sag 49) forvaltningens indstilling om at ansøge om tilskud til Ungeløftet. Randers Kommune fik derfor i juni 2025 tilsagn på i alt 12,7 mio. kr. frem til og med 2028.

Ungeløftet bygger på et nyt princip om at give unge adgang til arbejdsfællesskaber, meningsfulde fællesskaber og praksisnære læringsrum, der kan styrke deres trivsel, handlekraft og overgang til voksenlivet. Partnerskaber er derfor fundamentet, og parterne skal fra hver sit udgangspunkt spille de unge gode. Derfor er det en vigtig del af Ungeløftet at få etableret lokale partnerskaber med civilsamfundsaktører, der kan skabe trygge fællesskaber og meningsfulde aktiviteter for de unge. Der er i projektet afsat midler til frikøb af samarbejdspartnere, som kan bidrage til dette arbejde. 

Partnerskabsaftale med HUSRUM Randers

I oktober 2025 afholdt Randers Kommune en konference med henblik på at lancere det lokale arbejde med Ungeløftet. Efterfølgende har forvaltningen gennemført opfølgende samtaler med alle aktører, der skrev sig på løftevæggen. På den baggrund har forvaltningen været i dialog med HUSRUM Randers om et konkret samarbejde finansieret af midlerne afsat til sociale foreninger i budgettet fra Ungeløft-tilskuddet fra 2025.

HUSRUM Randers er en veletableret organisation under Jysk Børneforsorg med et solidt frivilligkorps og en fagligt stærk koordinator, der arbejder målrettet med unge i alderen 16-30 år i psykisk sårbare positioner. Organisationen har en stabil og tæt kontakt til mere end 70 unge, som regelmæssigt deltager i onsdagsklub i Dronningborg Sognegård, og er en kendt og velbenyttet samarbejdspartner for den kommunale ungeindsats i Ungdommens Uddannelseshus Randers (UUR).

Ud over onsdagsklubben tilbyder HUSRUM samtalegrupper, sociale arrangementer og en mentorordning kaldet ’hjerteven’. Organisationen arbejder desuden aktivt med ambitionen om at hjælpe de unge videre ud i andre foreninger og fællesskaber i kommunen – et område, de udvikler og dygtiggør sig i, gennem et aktivt samarbejde med konsulentvirksomheden DISCUS.

Forvaltningen ser flere synergier og fordele i et samarbejde med HUSRUM Randers:

1. Fælles strategisk fokus: Randers Kommune deler HUSRUMs ambition om at styrke de unges tilknytning til civilsamfundets foreninger. Samarbejdet understøtter brobygning til foreningslivet med henblik på at skabe sociale relationer og udviklingsmuligheder for de unge. 
2. Effektiv ressourceudnyttelse for den kommunale ungeindsats (UUR): HUSRUM kan understøtte brobygningen til andre lokale foreninger og fællesskaber.
3. Professionel drift af mentorkorps: Ved at samarbejde med HUSRUM kan Randers Kommune stå på skuldrene af organisationens etablerede og professionelle ’hjerteven’-ordning, som har erfaring og stærke kompetencer i drift og koordinering af frivillige mentorkorps. Samtidig styrker samarbejdet forankringen i civilsamfundet og aktiverer dets ressourcer og kompetencer i et forpligtende samarbejde.

Med afsæt i de identificerede synergier foreslås det, at Randers Kommune og HUSRUM Randers indgår i et forpligtende partnerskab om at støtte unge i alderen 15-29 år uden job eller uddannelse – herunder unge med psykiske lidelser og andre udfordringer ud over ledighed – med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse eller ruste dem hertil.

Parternes roller og bidrag i samarbejdet er nærmere beskrevet i det vedlagte udkast til partnerskabsaftalen. 

Udmøntning af Ungeløft-tilskud

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) åbnede primo 2026 for ansøgning om yderligere tilskud til at styrke Ungeløftets initiativ for unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed. Puljen på 253,6 mio. kr. blev fordelt på baggrund af objektive kriterier om kommunernes andel af unge i målgruppen, og Randers Kommune fik på den baggrund et betinget tilsagnsbeløb på 7,3 mio. kr. for perioden 2026-2028. STAR giver det endelige tilsagn, når budgettet for udmøntningen er indsendt. Budgettet skal senest være indsendt den 8. april 2026. Midlerne udmøntes som et tillæg til det eksisterende Ungeløft-tilskud fra 2025, hvilket bringer det samlede tilskud op på cirka 20 mio. kr.

Tilskuddet kan, ligesom puljen fra 2025, anvendes inden for de rammer, som er fastlagt i puljen. Det indebærer, at tilskuddet skal understøtte implementeringen af de beskæftigelsesrettede metoder IPS og Flere unge skal med. De tilskudsberettigede udgifter er aflønning af medarbejdere, der arbejder direkte med IPS- og Flere unge skal med-indsatsen. Puljemidlerne giver endvidere mulighed for frikøb af samarbejdspartnere, i fx regionen eller civilsamfundsorganisationer, når disse aktivt bidrager til indsatsen for målgruppen. Derudover kan midlerne anvendes til omkostninger forbundet med undervisning, virksomhedsnetværk og matcharrangementer, som understøtter indsatsens job- og uddannelsesrettede sigte. Der kan imidlertid med puljemidlerne ikke finansieres indsatser eller frikøbes medarbejdere i virksomheder.

Puljemidlerne kan alene anvendes til borgernære job- og uddannelsesrettede indsatser, der er metodisk forankrede i IPS og/eller Flere unge skal med. Forvaltningen anbefaler, at tilskuddet på 7,3 mio. kr. udmøntes til indsatser, som er direkte rettet mod den enkelte unge, har et klart job- eller uddannelsessigte og bygger på velafprøvede, evidensbaserede metoder med dokumenteret effekt. Anbefalingen bygger på et tværgående arbejde på tværs af kommunens forvaltninger, hvor relevante fagområder i fællesskab har vurderet, hvordan midlerne bedst kan anvendes inden for puljens rammer. Derfor foreslår forvaltningen at styrke den eksisterende og veldokumenterede IPS- og Flere unge skal med-indsats i JobRanders, som er kernen i beskæftigelsesindsatsen under Ungeløftet. Dette sker bl.a. gennem tilførsel af henholdsvis socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer, for at sikre en mere tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Forvaltningen foreslår samtidig, at en del af midlerne anvendes til indsatser i civilsamfundet. Indsatserne understøtter princippet om, at virkeligheden virker – at unge udvikler sig gennem deltagelse i reelle arbejdsfællesskaber og meningsfulde fællesskaber i foreningslivet, hvor træning og støtte sker parallelt med konkret erfaring i job eller uddannelse.

De tre foreslåede projekter udgør centrale løft i indsatsen, men de anvender ikke den samlede pulje. Den resterende del af midlerne foreslås anvendt til IPS- og Flere unge skal med-medarbejdere i JobRanders, idet medarbejderressourcerne er selve forudsætningen for at kunne levere den borgernære og metodetro indsats. Puljemidlerne i Ungeløftet indebærer, at de strukturelle tilpasninger som følge af beskæftigelsesreformen får mindre betydning for den konkrete indsats på ungeområdet.

På den baggrund foreslår forvaltningen følgende udmøntning af tilskuddet på 7,3 mio. kr.:

• Civilsamfundet som struktureret træningsarena for job og uddannelse: 1,7 mio. kr. (2026-2028)
• Socialfaglig styrkelse af beskæftigelsesindsatsen for unge: 1,4 mio. kr. (2026-2028)
• Sundhed som aktiv løftestang for beskæftigelse: 1,4 mio. kr. (2026-2028)
• IPS- og Flere unge skal med-medarbejdere: 2,8 mio. kr. (2026-2028)

Civilsamfundet som struktureret træningsarena for job og uddannelse

Forvaltningen foreslår at styrke civilsamfundets rolle som en aktiv og struktureret træningsarena for unge i målgruppen. Gennem formaliserede samarbejder med idrætsklubber og foreninger etableres målrettede forløb, hvor fysisk eller kreativ udfoldelse kombineres med sociale fællesskaber, ansvar i praksis og tæt støtte fra kommunale medarbejdere. Indsatserne rummer både inkluderende, tilpassede hold med lav deltagelsestærskel og mere strukturerede forløb med faste aktivitetsdage, praktiske foreningsopgaver og progression mod job og uddannelse. Bevægelse eller kreativitet er rammen – ikke målet – og anvendes om løftestang til at styrke trivsel, struktur, samarbejdsevner og mestring.  IPS og Flere unge skal med-tilgangen kobles tæt til indsatserne og har et klart job- og uddannelsessigte. Deltagelse i forpligtende fællesskaber giver de unge konkrete erfaringer med fremmøde, ansvar og samarbejde og understøtter progression mod arbejdsmarkedet og uddannelse i tråd med princippet om, at virkeligheden virker.

Socialfaglig styrkelse af beskæftigelsesindsatsen for unge

En betydelig andel af målgruppen har diagnoser, herunder autismespektrumforstyrrelse. Forvaltningen foreslår derfor, gennem frikøb af medarbejdere på socialområdet, at styrke den eksisterende teamdannelse omkring den unge i JobRanders med socialfaglige kompetencer, herunder mestringsvejledning og autismespecifik viden, målrettet unge med autismespektrumforstyrrelser og udfordringer udover ledighed. Formålet er at skabe større sammenhæng i indsatsen, reducere sektorovergange og sikre en mere helhedsorienteret progression mod job og uddannelse.

Indsatsen er metodisk forankret i IPS og Flere unge skal med og tager afsæt i Social- og Boligstyrelsens udviklingsforløb ’Klar til Start’, der har til formål at hjælpe unge med autisme i beskæftigelse. Den socialfaglige dimension tilfører strukturstøtte, pædagogisk guidning, mestringsforløb og observation, som afklarer de unges arbejdsevne og styrker evnen at indgå stabilt i arbejdsfællesskaber. Indsatsen har fokus på socialfaglig støtte parallelt med beskæftigelsesindsatsen. Ved at samle kompetencer omkring den unge styrkes kvaliteten, hvilket øger sandsynligheden for varig progression mod arbejdsmarkedet og uddannelse.

Sundhed som aktiv løftestang for beskæftigelse

Forvaltningen foreslår, gennem frikøb af medarbejdere på sundhedsområdet, at tilføre den eksisterende teamdannelse omkring den unge i JobRanders sundhedsfaglige kompetencer, med henblik på at adressere helbredsmæssige barrierer, som i dag begrænser mange unges deltagelse i job og uddannelse. Målgruppen omfatter unge med kroniske smerter, funktionelle lidelser, psykiske symptomer og nedsat funktionsevner, hvor helbred og arbejdsevne er tæt forbundne.  Indsatsen bygger også på IPS og Flere unge skal med, men tilfører et aktivt sundhedsperspektiv, herunder ergoterapeutisk, hvor funktionel mestring udvikles parallelt med deltagelse i arbejdsfællesskaber. Den sundhedsfaglige medarbejder bidrager med konkret støtte til fx regulering af energi, søvnmønstre, håndtering af smerte og stress. Fokus er ikke behandling, men at omsætte sundhedsfaglig viden til stabilt fremmøde, øget robusthed og vedvarende deltagelse i job eller uddannelse.

Hvor den socialfaglige indsats primært adresserer relationelle og sociale barrierer, retter dette spor sig mod de funktionelle og helbredsmæssige forudsætninger for at kunne indgå i arbejdsfællesskaber og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet. Den håndholdte støtte kan i begge spor ske både i og uden for arbejdspladsen eller foreningslivet.