Kommunalbestyrelsen besluttede i 2021 at oprette mellemformsgrupper, hvor elever med behov for specialundervisning indskrives i almenklassen og sideløbende har mulighed for at modtage undervisning i en mindre mellemformsgruppe. 

Med oprettelsen af mellemformsgrupperne ønskede man fra politisk side at sikre, at Frederiksberg Kommune råder over en bred og dækkende tilbudsvifte, som  matcher de forskelligartede behov, som børn på Frederiksberg har. Konkret ønskede man at tilbyde flere elever et specialundervisningstilbud tættere på almenområdet og forebygge, at elever blev visiteret til mere indgribende tilbud på kommunens specialskole. 

De første mellemformgrupper blev etableret i skoleåret 2023/24 og siden er der løbende oprettet nye mellemformsgrupper. I skoleåret 2025/26 er der mellemformsgrupper på fire af kommunens folkeskoler: 

Kommunalbestyrelsen besluttede i budget 2023, at der skulle gennemføres en evaluering af mellemformsgrupperne efter to skoleår, og forvaltningen har derfor i efteråret 2025 igangsat en intern erfaringsopsamling om mellemformsgrupperne på Frederiksberg. Erfaringsopsamlingen skal give viden om, hvordan forældre, lærere/pædagoger og skoleledere oplever mellemformsgrupperne, og give inspiration til videreudvikling af mellemformerne på Frederiksberg.  

Erfaringsopsamlingen bygger på interviews med forældre, skoleledelser og lærere og pædagoger samt spørgeskemaundersøgelser blandt elever, forældre og lærere og pædagoger tilknyttet mellemformsgrupperne. 

Hovedpointer i erfaringsopsamlingen:

Organisering og elevtal

• Der er store forskelle i skolernes organisering af mellemformsgrupperne og elevernes tilknytning til almenklasserne varierer. 
• Elevtallet i mellemformsgrupperne er steget fra 22 elever i skoleåret 2023/24 til 61 elever i skoleåret 2025/26. Oprettelsen af mellemformsgrupperne har betydet, at elevtallet på kommunens specialskole, Skolen ved Nordens Plads er stagneret og forventes at falde svagt i de kommende år. 

Støttebehov og elevsammensætning

• De fleste lærere og pædagoger oplever mellemformsgruppen på deres skole som et relevant tilbud, som i høj grad imødekommer elevernes støttebehov – både i og udenfor undervisningen.
• Skolerne ser imidlertid ikke mellemformsgrupper som det rette tilbud for alle elever, og skolerne oplever, at nogle elever har så komplekse udfordringer, at de ikke kan få den nødvendige støtte i mellemformsgruppen. Skoleledelserne oplever, at de med tiden har fået visiteret elever med flere og mere differentierede behov end tidligere. Opgaven bliver derfor set som mere kompleks og tilbuddet mere specialiseret end først tiltænkt.
• De fleste forældrene er tilfredse med deres barns mellemformsgruppe og flere fremhæver medarbejdernes faglighed og engagement. Forældrene har forskellige vurderinger af, hvorvidt tilbuddet imødekommer deres barns støttebehov -  60 % af forældrene mener, at det i meget høj eller høj grad er tilfældet, hvorimod ca. en tredjedel oplever, at det kun i nogen grad er tilfældet.

Tilknytning til almenområdet

• Tilknytningen til almenklasserne varierer på tværs af mellemformsgrupperne. Skolerne arbejder på flere måder med at skabe sammenhæng mellem mellemformsgrupperne og almenklasserne. Et centralt princip på skolerne er at sikre høj genkendelighed for eleverne. I hverdagen arbejder skolerne mod fælles pædagogiske og didaktiske redskaber, ensartet visuel struktur i lokalerne og en genkendelig rammesætning af undervisningen på tværs af grupper og almenklasser.
• Forældrene italesætter i interviewene, at det er værdifuldt, at mellemformsgruppen ligger i tilknytning til almenområdet og at deres barn får mulighed for at spejle sig i eleverne i almenklasserne. I spørgeskemaundersøgelsen angiver ca. 60% af forældrene, at deres barn ikke modtager undervisning i almenklasserne. Nogle forældre vurderer, at deres barn på nuværende tidspunkt ikke vil profitere af større tilknytning til almenklasserne, men en del forældre ønsker, at deres barn får en tættere tilknytning til almenklassen og savner at skolen mere aktivt arbejder for at understøtte dette.
  
  

Trivsel og faglig udvikling

• Lærere og pædagoger oplever at mellemformsgruppen understøtter elevernes trivsel og forebygger elevfravær.
• Forældrene er meget tilfredse med lærere og pædagogers indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad. 
• Lærerne oplever, at mellemformsgrupperne understøtter elevernes faglige udvikling, men peger også på, at det er en væsentlig udfordring at undervise en elevgruppe med meget forskellige og individuelle behov og at dette stiller store krav til deres evne til at differentiere undervisningen. 
• På mellemtrinnet og i udskolingen er forældrene tilfredse med det faglige udbytte af mellemformsgruppen, hvorimod næsten 60 % af forældrene i indskolingen er utilfredse med lærere og pædagogers arbejde med at udfordre deres børn fagligt. På tværs af klassetrin udtrykker forældre ønske om, at undervisningen i endnu højere grad tilpasses den enkelte elevs læringsstil og interesser, samt at der skabes mere struktur og forudsigelighed i almenklasserne. 

Fritidsdel

• Ledere, forældre og lærere giver udtryk for, at et stærkt fritidstilbud spiller en central rolle i børnenes hverdag og flere ser et potentiale i at styrke tilbuddet. Der er imidlertid stor forskel på, hvilken støtte eleverne i mellemformsgrupperne modtager i fritidstilbuddet, og samarbejdet mellem skole og hhv. SFO og klub ser forskelligt ud på tværs af skoler. 

Resultaterne af erfaringsopsamlingen om mellemformsgrupperne vil blive drøftet og analyseret i Skolevisitationsudvalget med henblik på at kvalificere den videre udvikling af Mellemformsgrupperne. I Visitationsudvalget sidder bl.a. skoleledere fra skoler med mellemformsgrupper, Videnscentret, leder af Fællesrådgivningen for Børn og Unge samt skolechefen.

Erfaringsopsamlingen om mellemformsgrupper skal ses i sammenhæng med den kommende faglige og pædagogiske analyse af Frederiksberg Kommunes specialundervisningsområde, som BDO foretager for Frederiksberg Kommune. Hvor erfaringsopsamlingen fokuserer på ledere, medarbejdere, forældre og elevers oplevelser med mellemformsgrupperne, skal den faglige og pædagogiske analyse give et samlet blik på hele kommunens tilbudsvifte på specialundervisningsområdet. 

Opsamling af erfaringer med mellemformsgrupper fremgår af bilag.

Forvaltningen anbefaler, at Undervisningsudvalget

• tager opsamling af erfaringer med mellemformsgrupper til efterretning. 

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Nej

Undervisningsudvalget