Undervisningsudvalget godkendte på mødet den 12. maj 2025 rammer for Juniormesterlære (JML) i skoleåret 2025/26. Her besluttede udvalget, at dette første år med JML skulle være et afprøvningsår, hvor muligheder og organisering af ordningen skal undersøges. I sagen redegøres for de foreløbige erfaringer samt forvaltningens anbefaling til model for det kommende skoleår.

Juniormesterlære er en ordning for elever, der ønsker en mere praksisorienteret skolegang. En elev i juniormesterlære modtager praktisk undervisning eller er i virksomhedspraktik i 1/5 til 2/5 af undervisningstiden. Det betyder, at det praktiske element vil fylde 1 til 2 dage, og at den almindelige fagdelte undervisning i minimum dansk og matematik vil ligge samlet på de andre dage. Elever i juniormesterlære behøver ikke følge undervisningen i andre fag end dansk og matematik. For uddybende beskrivelse af ordningen; se bilag 'Beskrivelse af juniormesterlære'.

Med beslutningen om at gøre skoleåret 2025/26 til en afprøvningsår er der etableret juniormesterlæreordning på de skoler, der har interesserede elever, således at eleverne kan blive på deres egen skole. Skoler uden elever i juniormesterlære kan etablere juniormesterlære, såfremt der er interesserede elever. Skoler og skoleafdeling gør sig i afprøvningsåret erfaringer med et håndholdt samarbejde mellem skoler og virksomheder og/eller FGU, så det videst mulig udstrækning bliver muligt at møde elevernes behov og ønsker

Status
Der er aktuelt 22 elever tilmeldt juniormesterlære i Frederiksberg Kommune.  Fem skoler har elever tilmeldt juniormesterlære.
Aktuelt drives juniormesterlære i Frederiksberg Kommune i tre spor;
-    Praktik i en virksomhed
-    Forløb i regi af FGU (forberedende grunduddannelse)
-    Andre praksisfaglige forløb (i samarbejde med Københavns Kommunes Ungdomsskole)

Størstedelen af eleverne (16) er i juniormesterlæreforløb i virksomheder.  En enkelt elev er i proces med at finde en plads. Fem elever er i juniormesterlæreforløb på FGU. Endnu er ingen elever i praksisfaglige forløb i Københavns Kommunes Ungdomsskole (dette forventes udelukkende at blive nødvendigt, hvis det ikke er muligt at finde andre pladser til enkelte elever).  

Dette første år er i mange henseender et år med fokus på afprøvninger, opbygning og udbredelse. Forvaltningen arbejder løbende på at etablere samarbejder om juniormesterlære med virksomheder og erhvervsskoler. En del virksomheder henvender sig selv med ønske om at få elever i forløb. Aktuelt er situationen, at eleverne ønsker specifikke brancher eller steder at komme i juniormesterlære. De helt specifikke ønsker kan være udfordrende og tidskrævende at imødekomme.

Det skal her bemærkes, at der i lovgivningen for juniormesterlære lægges op til, at det er eleven/forældrene selv, der skal finde plads, hvis eleven ønsker at komme i en virksomhed. Det er dog erfaringen indtil videre, at meget få elever selv finder pladser. Der er derfor et betragteligt antal elever, for hvem skolen eller forvaltningen finder plads.

Juniormesterlæreordningen er centralt forankret i forvaltningen. Forvaltningen understøtter skolerne i driften af ordningen på forskellige måder; fx ved at etablere konkrete samarbejder med interesserede virksomheder og matche dem med elever samt ved at sparre med faglige ledere af udskolingen om såvel enkelte elever som muligheder for organisering af ordningen på den enkelte skole. Dette arbejde er funderet i en prioritering af at finde juniormesterlærepladser, som i videst muligt omfang matcher elevernes ønsker. Derudover arbejder forvaltningen løbende med yderligere udvikling af ordningen, fx ved at etablere yderligere samarbejder med andre aktører omkring juniormesterlære, fx FGU. 

Erfaringsudveksling og videndeling om ordningen er desuden et tilbagevendende punkt på netværksmøder, som forvaltningen faciliterer for de faglige ledere af udskolingen.

Derudover har forvaltningen tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om rammerne for vejledning om juniormesterlære i regi af den samlede uddannelsesvejledning.  

Foreløbige erfaringer
Det generelle billede er, at eleverne trives i deres juniormesterlæreforløb. De er meget glade for at få et betydeligt praksiselement ind i hverdagen . Forvaltningen har ikke fået nogle direkte negative tilbagemeldinger fra eleverne. Eleverne indgår så vidt muligt som en del af virksomhedens personalegruppe og varetager reelle arbejdsopgaver. Opgavetyperne varierer fra virksomhed til virksomhed, ligesom opgaverne i alle tilfælde er tilpasset den enkelte elev. Opgaverne er ligeledes tilrettelagt, så der er naturlig progression og stigende kompleksitet; afpasset efter såvel elevers som virksomheders behov.

De nedenstående citater er udtalelser fra forskellige elever i juniormesterlæreforløb, som er kommet frem i løbende samtaler med eleverne. Det er selvfølgelig ikke et udtømmende billede, men udtalelserne er medtaget her for at give et billede af elevernes oplevelser med juniormesterlære:

”Det er så godt at være her. Jeg synes, det er rigtig rart at hjælpe de gamle og snakke med dem. Og dem, der arbejder her, er vildt søde.” (elev i juniormesterlæreforløb på plejehjem).

”Her er sjovt. Det er sjovere end derhjemme eller i skole. Her kan jeg lave det, jeg godt kan lide. Jeg ville gerne være her mere end to dage om ugen.” (elev i juniormesterlæreforløb i en tech-virksomhed).

”Jeg kan godt lide det. Vi laver jo rigtigt arbejde. Det er fedt.” (elev i juniormesterlæreforløb i produktionskøkken).

Forvaltningen samarbejder med en række virksomheder om at tilbyde pladser til elever i juniormesterlære. Det er fx daginstitutioner, supermarked, Frederiksberg Forsyning, autoværksteder, DSB og Matas. Som eksempler på arbejdsopgaver kan nævnes vareopfyldning, trimning af varehylder/reoler (supermarked) og mindre reparationer på biler som hjulskift eller lignende (autoværksteder). Flere elever er desuden i et produktionskøkken, hvor de deltager i madlavning på lige fod med køkkenets øvrige medarbejdere. Elever i forløb i omsorgsfag er typisk en del af det relationelle arbejde; eleverne leger med børn i børnehave/vuggestue eller taler med beboere på plejehjem samt hjælper beboerne med personlig pleje samt fx indkøb.

Tilbagemeldingerne fra virksomhederne er ligeledes positive. De oplever, at eleverne er engagerede og ansvarsbevidste. Fælles for virksomhederne er, at de ønsker at bidrage til at løfte en samfundsopgave ved at tilbyde juniormesterlære. Det skal desuden bemærkes, at en del virksomheder selv henvender sig til forvaltningen og gerne vil tilbyde pladser til elever i juniormesterlære. I takt med, at der er elever, som gerne vil i forløb i de pågældende virksomheder, startes samarbejder op.

Fra skolernes perspektiv ses ordningen også som et positivt element for eleverne. Flere skoler har meldt om elever i skolevægring, som har stor positiv effekt af at være i juniormesterlære i virksomheder. Tilbagemeldingerne fra skolerne peger dog også på, at det er en stor opgave lokalt at drive juniormesterlære. Det kræver en del ledelsesmæssig opmærksomhed samt løbende opfølgning at håndtere ordningen i det daglige. Derfor har et par skoler inden for egen budgetramme prioriteret at have en lokal koordinator. Endelige har ordningen nogle skemamæssige konsekvenser, da  eleverne i juniormesterlære skal have alle deres timer i dansk og matematik fordelt på de dage, hvor de er på skolen (3-4 dage). Forvaltningen understøtter skolerne i videndeling og erfaringsudveksling om dette.

Forvaltningen understøtter gennem netværk skolerne i at sparre og videndele om de foreløbige erfaringer med juniormesterlæreordningen. Dette arbejde fortsætter i skoleåret 2026/27.

Juniormesterlære kommende skoleår

Det vil efter forvaltningens vurdering være for tidligt at fastlægge en endelig model for juniormesterlære (JML) i Frederiksberg Kommune. Såvel skolerne som forvaltningen har brug for flere erfaringer, før vi kan lægge os fast på en endelig model for JML på Frederiksberg. Derfor foreslår forvaltningen med denne sag, at skoleåret 2026/27 ligeledes gøres til et afprøvningsår, hvor fokus er på at udvikle ordningen yderligere og opbygge et mere solidt grundlag at træffe beslutning om en permanent model for JML i Frederiksberg Kommune. Med endnu et afprøvningsår kan arbejdet med at håndholde og understøtte de enkelte elevers forløb fortsættes, lige som eleverne fortsat kan gå i egne klasser. Dermed vil der også i skoleåret 2026/27 være mulighed for juniormesterlære på alle folkeskoler i Frederiksberg Kommune.

Såvel skoleledere som faglige ledere for udskolingen bakker op om dette forslag.

Forvaltningen har endnu ikke viden om, hvor mange elever, der vil vælge juniormesterlæreordningen til det kommende skoleår. Det kan dog nævnes, at muligheden for juniormesterlære er en del af den kollektive uddannelsesvejledning, så alle elever bliver præsenteret for tilbuddet. Forvaltningen afholder desuden informationsmøde om juniormesterlære for interesserede elever og forældre i foråret 2026. I det kommende år vil fokus fra forvaltningen blandt andet være på at konsolidere de mange gode samarbejder med virksomheder. Arbejdet vil ligeledes være rettet mod at opbygge og udbrede et egentligt ’katalog’ over virksomheder, som der er indgået samarbejde med.

På denne måde kan forvaltningen understøtte, at eleverne kan blive præsenteret for en vifte af mulige steder at komme i juniormesterlære. 

Koordinator
Forvaltningen vil i det kommende skoleår understøtte skoler med elever i juniormesterlære med delvis finansiering af en lokal koordinator til at drive ordningen på den enkelte skole. Dette kan finansieres via statslige midler til understøttelse af det samlede Folkeskolens Kvalitetsprogram. Erfaringerne fra det første år med juniormesterlære viser, at det er nødvendigt at prioritere betydelige ledelsesmæssige ressourcer på at etablere juniormesterlære lokalt på skolerne. Derudover peger erfaringer fra de tre skoler, som inden for egen ramme har prioriteret en koordinator i indeværende skoleår, på at den lokale koordinator har stor betydning. Ud over det rent koordinerende arbejde har koordinatorerne typisk til opgave løbende at følge op med eleverne på, hvordan det går i deres juniormesterlæreforløb, om der er behov for justeringer eller andet. Endvidere viser erfaringer fra Frederiksberg Kommunes Virksomhedsservice, at det er af stor betydning for virksomheder, at der er en dedikeret person lokalt, som virksomheden kan have løbende dialog med undervejs i et praktikforløb. 

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifter kan afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Nej

Undervisningsudvalget