Kommunalbestyrelsen har på mødet den 8. december 2025 pkt. 295 besluttet at oversende følgende beslutningsforslag til Arbejdsmarkeds- Vækst- og Uddannelsesudvalget. Beslutningsforslaget er sendt det videre til behandling i Børneudvalget, da ungestøtte hører under bestemmelserne i barnets lov § 114 (familieafdelingen).   

"Et ungestøttebevis skal blandt andet indeholde:
•    At alle tidligere anbragte får ret til ungestøtte (tidligere kaldet efterværn).
•    At de unge selv får lov til at udpege deres egen støttekontaktperson, samt at den unges sagsbehandler forpligtes til at samarbejde med kontaktpersonen, uagtet om denne er ansat ved kommunen eller ej.
•    At såfremt den unge ikke selv kan pege på en ønsket støttekontaktperson, skal kommunen udpege en i samarbejde med den unge.
•    At tidligere anbragte unge sikres rettighedsbaseret rådgivning, således at de ikke selv skal bruge deres energi på at navigere i, hvilken form for støtte de kan få.
•    At der foreligger en ungeplan for den anbragte 12 måneder inden det fyldte 18. år.
•    At kommunen skal arbejde for, at tidligere anbragte får adgang til et mødested med pædagogisk personale ansat – et mødested, som kan udgøre et alternativ til at komme hjem til sine forældre for en kop kaffe, et kram, lektiehjælp eller hvad der ellers måtte være behov for.

Begrundelse: 
1 ud af 10 tidligere anbragte unge havner i hjemløshed. Det samme gælder for 1 ud af 200 unge, der ikke har været anbragt. Kun 56 % af de tidligere anbragte gennemfører en ungdomsuddannelse, sammenlignet med 94 % af unge, der ikke har været anbragt.

For mange anbragte er de sidste år op mod deres 18-års fødselsdag en periode præget af usikkerhed om fremtiden. De ved ikke, hvilken form for støtte de får – om nogen overhovedet – efter deres 18-års fødselsdag.

Derfor foreslår vi, at alle tidligere anbragte skal have et ungestøttebevis."

Ret til ungestøtte 
Det foreslås i beslutningsforslaget, at ”alle tidligere anbragte får ret til ungestøtte (tidligere kaldet efterværn).”.

Efter bestemmelserne i barnets lov § 114 skal familieafdelingen tilbyde ungestøtte til unge i alderen 18 til og med 22 år, der umiddelbart op til det fyldte 18. år var anbragt uden for hjemmet eller havde en fast kontaktperson. Ungestøtte gives til unge, der vurderes at være i målgruppen herfor og som selv ønsker det. Afgørelse om tildeling af ungestøtte sker ud fra en konkret og individuel vurdering af den unges behov for støtte – herunder om støtten bedst gives i form af ungestøtte efter bestemmelserne i barnets lov eller om den unge skal modtage støtte efter voksenbestemmelserne i serviceloven. 

For unge der har været anbragt umiddelbart op til det fyldte 18. år kan ungestøtte omfatte, at den unge kan blive boende på anbringelsesstedet, ligesom der kan iværksættes andre støtteindsatser eksempelvis i form af psykologbehandling og udredning, kontaktperson mv. For unge der har modtaget støtteindsats i form af kontaktperson umiddelbart op til det fyldte 18. år kan ungestøtten alene omfatte, at kontaktpersonstøtten kan videreføres efter det fyldte 18. år. 

Unge, der har været anbragt og som takker nej til ungestøtte, eller hvor ungestøtten er ophørt inden udgangen af det fyldte 22. år, har ret til at anmode om genoptagelse af ungestøtte. 

Det er lovbestemt, at børne- og ungerådgiveren skal partshøre den unge og dennes forældremyndighedsindehaver i beslutningen om ungestøtte, og afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen af både den unge og forældrene. Afgørelser om ophør af anbringelse/afslag på ungestøtte i form af anbringelse har opsættende virkning, således at den unge ikke skal fraflytte anbringelsesstedet før en klage er behandlet i Ankestyrelsen. 

For unge, der er anbragt på et anbringelsessted med beliggenhed i en anden kommune og vurderes i målgruppe for ungestøtte i form af fortsat anbringelse, er det den unges bopælskommune, som skal træffe afgørelse om ungestøtte, da den unge får såkaldt selvstændigt ophold ved det fyldte 18. år.

Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at det ikke ligger inden for de lovgivningsmæssige rammer at vedtage et generelt ’ungestøttebevis’, da det er familieafdelingen, der efter en konkret, individuel vurdering skal vurdere, hvad der er den rette støtte til den unge – herunder om den unge har så omfattende og forventet langvarigt støttebehov at støtten skal tilbydes efter voksenbestemmelserne i serviceloven. 

Nuværende praksis for valg af kontaktperson og samarbejde med denne
Det foreslås i beslutningsforslaget, at ”de unge selv får lov til at udpege deres egen støttekontaktperson, samt at den unges sagsbehandler forpligtes til at samarbejde med kontaktpersonen, uagtet om denne er ansat ved kommunen eller ej” samt at ”såfremt den unge ikke selv kan pege på en ønsket støttekontaktperson, skal kommunen udpege en i samarbejde med den unge.”. 

Som reglerne er i dag, er det en myndighedsopgave at træffe afgørelse om valg af kontaktperson til den unge. Ifølge barnets lov skal kommunen vægte kontinuitetshensynet for den unge højt, idet kontaktpersonen blandt andet skal skabe stabilitet og kontinuitet i den unges hverdag og være en gennemgående voksen. Beslutningen om valg af kontaktperson beror ud over hensyn til personkontinuitet og eventuel forudgående relation til den unge blandt andet på en vurdering af kontaktpersonens faglige kompetencer, timer til rådighed, og kontaktpersonens accept af aflønning, krav om straffe- og børneattest mv.. Det er fast praksis, at den unge involveres i beslutningen om valg af kontaktperson, og at der hvis muligt under hensyntagen til de ovenstående afvejninger udpeges en kontaktperson i den unges netværk, eksempelvis en kendt voksen fra den unges tidligere anbringelsessted, en tidligere plejeforælder, en lærer med kendskab til den unge eller lign. Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med gældende lovgivning at beslutte, at de unge får ret til selv, at udpege deres kontaktperson. 

Nuværende praksis for rådgivning af tidligere anbragte unge
Det foreslås i beslutningsforslaget, at ”tidligere anbragte unge sikres rettighedsbaseret rådgivning, således at de ikke selv skal bruge deres energi på at navigere i, hvilken form for støtte de kan få.”.

Det følger af bestemmelserne i barnets lov, at kommunen har pligt til at forberede overgangen for den unge i god tid, før den unge fylder 18 år. Det sker blandt andet ved samtaler med den unge og forældremyndighedsindehaver og med udarbejdelsen af en ungeplan. I den forbindelse skal børne- og ungerådgiveren sammen med den unge og dennes forældre planlægge overgangsindsatsen i forhold til netværk, bolig, økonomi og uddannelse og som led i dette vurdere behovet for ungestøtte (i form af eventuel fortsat anbringelse eller kontaktperson). Børne- og ungerådgiveren skal som følge af vejledningspligten løbende orientere den unge om rettigheder og muligheder – og dette vil også ske som en helt naturlig del af forberedelserne til den selvstændige voksentilværelse  efter endt anbringelse. Afgørelser om ungestøtte skal træffes senest, når den unge fylder 171/2, så den unge har klarhed over, hvilken støtte der tilbydes ved det fyldte 18. år.

For unge med indgribende funktionsnedsættelser, som vurderes at kunne være i målgruppe for at skulle overgå til støtte efter voksenbestemmelserne i serviceloven, skal forberedelse af overgangen påbegyndes ved det fyldte 16. år.

Familieafdelingen og Socialafdelingen har ansat overgangskoordinatorer som særligt har til opgave, at yde vejledning og støtte til forældre og unge i forbindelse med overgangen til det fyldte 18.år.

Tidligere anbragte unge på Frederiksberg har som andre unge også mulighed for at bruge kommunens åbne og anonyme tilbud for unge mellem 15–25 år, herunder Fællesrådgivningens tilbud ’Åben Anonym Rådgivning’ til samtaler om trivsel, følelsesmæssige og sociale udfordringer samt Frederiksberg U-turn, der tilbyder rådgivning om rusmidler.

En række frivillige organisationer tilbyder derudover forskellige former for rådgivning til blandet andet tidligere anbragte unge. De Anbragtes Vilkår (DAV) tilbyder fællesskaber og peer-support fra andre tidligere anbragte unge, som man kan mødes og dele erfaringer med. Forbrugerrådet Tænk tilbyder gratis uafhængig økonomisk rådgivning til unge, der blandt andet kan handle om økonomi i overgangen til voksenlivet, ligesom det sociale rådgivningscenter SR Bistand på Nørrebro, tilbyder gratis socialrådgivning med hjælp til økonomi og rettigheder i forhold til bolig, uddannelsesstøtte til blandet andet unge, der har behov herfor – og stiller også bisiddere til rådighed, som den unge kan tage med til møder i kommunen, på uddannelsessteder med videre . 

Hvis det ønskes at øge rådgivningsindsatsen for tidligere anbragte unge på Frederiksberg, kan dette eksempelvis gøres ved at etablere en telefonisk eller fysisk rådgivning eksempelvis i tilknytning til Allégården Ungdomscenter. Dette vil medføre en merudgift på anslået 300.000 kr. årligt, som vil dække en deltids socialrådgiverstilling.    

Forvaltningen bemærker, at der er en relativt lille volumen af tidligere anbragte unge med et varierende rådgivningsbehov.  

Nuværende praksis for udarbejdelsen af en ungeplan 
Det foreslås i beslutningsforslaget, at ”der foreligger en ungeplan for den anbragte 12 måneder inden det fyldte 18. år.”.

Ifølge bestemmelserne i barnets lov er det pålagt kommunen at udarbejde en ungeplan for alle unge over 16 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Ungeplanen skal foreligge senest tre måneder efter den unge er fyldt 16 år, eller senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om anbringelse, hvis det sker efter den unge er fyldt 16 år. Det betyder i praksis, at der for langt de fleste anbragte unge udarbejdes ungeplaner langt tidligere end 12 måneder før den unge fylder 18 år. 

Mødested med pædagogisk personale 
Det foreslås i beslutningsforslaget, at ”kommunen skal arbejde for, at tidligere anbragte får adgang til et mødested med pædagogisk personale ansat – et mødested, som kan udgøre et alternativ til at komme hjem til sine forældre for en kop kaffe, et kram, lektiehjælp eller hvad der ellers måtte være behov for.”.

Der findes allerede i dag på Frederiksberg en håndfuld sociale mødesteder og fællesskaber for unge, der har et ønske om at deltage i sociale aktiviteter og udvide deres netværk. Foruden disse, findes mødesteder i København, i andre kommuner og online. Der findes dog ikke et mødested specifikt for tidligere anbragte med beliggenhed på Frederiksberg.  

Af mødesteder, der henvender sig til unge på Frederiksberg, er; 
-    AlléCaféen med fællesskab og aktiviteter samt genbrugsbutik med gratis tøj for nuværende og tidligere unge tilknyttet Allégården Ungdomscenter (Ungdommens Røde Kors) 
-    headspace Frederiksberg, der er et gratis rådgivnings- og samtalested for unge fra 12 – 25 år, der oplever sociale og personlige udfordringer mv. 
-    Ventilen Frederiksberg med fællesskab og aktiviteter for unge fra 15 – 25 år, der føler sig ensomme 
-    HUSRUM Frederiksberg med aktiviteter, samtalegrupper og venskabsordning for unge fra 16-30 år, der føler sig ensomme og savner fællesskab at indgå i
-    Foreningen Børn og Unges Trivsel (UNIK) med mødesteder i Herlev, København og online for psykisk sårbare, nuværende og tidligere anbragte unge fra 14 til 30 år, hvor der tilbydes samtaler, peer-to-peer-fællesskaber, café med fællesspisning og sociale aktiviteter mv. 
-    Café Lauritz er et fællesskab for psykisk sårbare unge på bostedet Lauritz Sørensens Vej med fællesspisning og aktiviteter særligt for unge fra 18 – 35 år (Røde Kors Hovedstaden). 

Hvis det ønskes at etablere kommunalt mødested for tidligere anbragte med pædagogisk personale, vil det afhængig af ”åbningstid” og muligheden for samlokalisering med eksisterende tilbud anslået medføre øgede udgifter på mellem 225.000. kr. til 450.000 kr. årligt. 

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet det vurderes, at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme. Forvaltningen bemærker ligeledes, at delforslag om ret til ungestøtte og til selv at udpege deres kontaktperson ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvor afgørelse efter bestemmelserne i barnets lov skal ske ud fra en konkret og individuel vurdering af den unges behov. 

Udgifter til rådgivning af tidligere anbragte unge
Hvis det ønskes at øge rådgivningsindsatsen for tidligere anbragte unge på Frederiksberg, kan dette eksempelvis gøres ved at etablere en telefonisk eller fysisk rådgivning eksempelvis i tilknytning til Allégården Ungdomscenter. Dette vil medføre en merudgift på anslået 300.000 kr. årligt, som vil dække en deltids socialrådgiverstilling.    

Udgifter til etablering af kommunalt mødested 
Etablering af et kommunalt mødested med pædagogisk personale for tidligere anbragte vil afhængig af ”åbningstid” og muligheden for samlokalisering med eksisterende tilbud, vil anslået medføre øgede udgifter på mellem 225.000. kr. til 450.000 kr. årligt. 

Udgifterne er beregnet med udgangspunkt i en åbningstid på henholdsvis én eftermiddag/aften om ugen og én eftermiddag/aften hver anden uge - og med to pædagogiske medarbejdere tilstede i hele åbningstiden. Udgifterne er derudover beregnet med udgangspunkt i tilsvarende tilbud, hvad angår vikardækning, el, vand, varme, vedligeholdelse og rengøring og der er medregnet et årligt aktivitetsbeløb. Estimatet er eksklusiv udgifter til etablering (engangsudgift) og husleje (varig udgift), som der ligeledes vil skulle afsættes midler til, såfremt der ikke findes egnede lokaler i kommunens eksisterende lejemål, men mødestedet etableres i eksternt lejemål. Huslejeudgifterne vil afhænge af lokalets størrelse og beliggenhed mv. Herudover bemærker forvaltningen, at det er en udfordring at finde egnede ledige lokaler på Frederiksberg. 

Nej

Børneudvalget 
kommunalbestyrelsen