Forslag til Kommuneplan 2025 med tilhørende miljørapport blev vedtaget af Byrådet den 28. april 2025 og sendt i offentlig høring i perioden den 1. maj til den 26. juni 2025.

I høringsperioden modtog forvaltningen 110 høringssvar fra borgere og foreninger i kommunen, heraf 11 høringssvar fra statslige myndigheder.

Forvaltningen har i høringsperioden afholdt borgermøder i form af to åbent kontor arrangementer. Hertil har forvaltningen været i dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Energinet, Banedanmark, Digitaliseringsstyrelsen, Forsvarsministeriet og Aarhus Stift. Rettelser afstedkommet af dialogen med de statslige styrelser, er indarbejdet i det forslag til Kommuneplan 2025, der fremlægges til endelig godkendelse.

Høringssvarene blev præsenteret på et temamøde for byrådet den 23. september 2025.

Høringssvar fra høringsportalen kan ses i sin fulde længde via linket i bilag 1. 

Høringssvar fra Randers Kommunes andre forvaltninger og staten er i bilag 2.

Høring

I høringsperioden er der indkommet 110 høringssvar, hovedsageligt vedrørende følgende emner:

• Indsigelser fra statslige styrelser
• Ønsker til nye arealudlæg, fortætning og/eller ændringer af eksisterende kommuneplanrammer
• Ønsker til nye landsbyafgrænsninger
• Ønsker til ændringer i detailhandelsstrukturen
• Ønsker til revurderinger af udpegninger for bevaringsværdige bygninger
• Generelle bemærkninger

Alle høringssvar er behandlet i et høringsnotat, hvor der er lavet et resume af høringssvarene grupperet efter emne og en tilhørende vurdering af høringssvarene, samt forvaltningens anbefaling af, hvad der besluttes i forhold til høringssvarene. Forvaltningens forslag til besvarelse af indkomne høringssvar er i bilag 3.

Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2025, indarbejdes mindre ændringer og tilføjelser, der ikke medfører behov for for-debat, miljøvurdering eller supplerende høring.

De rettelser, der er indarbejdet i det endelige forslag til Kommuneplan 2025, kan ses af forandringsrapporten i bilag 4. Samtidig kan det færdige forslag til Kommuneplan 2025 læses i sin helhed i bilag 5 samt digitalt via link i bilag 6.

I det følgende gennemgås høringssvarene og forvaltningens anbefaling til håndtering af disse i hovedtræk.

Styrelsernes bemærkninger

På baggrund af forhandling/dialog med de styrelser der er statslig myndighed på kommuneplanlægningen, er der blevet aftalt en række tilføjelser og ændringer til Kommuneplanen som forudsætning for, at Styrelsen ikke nedlægger veto mod planforslaget. 

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har blandt andet stillet krav om, at der igangsættes udarbejdelse af en ny landskabsanalyse, som forholder sig til både bevaringsværdige- og større sammenhængende landskaber ved at indarbejde retningslinjer og udpegninger på kort i kommuneplanen. Landskabsanalysen skal udarbejdes efter effektuering af den grønne trepart, enten som et tillæg til Kommuneplan 2025 eller som en del af Kommuneplanrevision 2029.  

Banedanmark har indsendt en indsigelse med ønske om, at arbejdspladsarealer omkring jernbanestrækningen, tildeles en kommuneplanramme, som udlægger dem til tekniske anlæg. Rammerne ønskes suppleret med en beskrivelse af, at arealet i perioder må forventes at påvirke omkringliggende arealer med støj i forbindelse med vedligehold af jernbanen. 

Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Energinet og Forsvarsministeriet har indsendt ændringsforslag til konkrete retningslinjer i kommuneplanen.

Flere af de statslige indsigelser indeholder oplysninger om redaktionelle fejl og mangler, som ikke har indsigelseskarakter.

Forvaltningens behandling af indsigelser fra statslige styrelser findes i det samlede høringsnotat i bilag 3.

Høringssvar om ønsker til nye arealudlæg og fortætning i eksisterende byzone

Der er indsendt flere ønsker om indarbejdelse af nye arealer til bolig og erhverv i kommuneplanen.

Forvaltningen anbefaler ikke, at der indarbejdes yderligere kommuneplanrammer inden vedtagelse af Kommuneplan 2025. Årsagen hertil er, at yderligere arealer til byudvikling i Kommuneplanen vil udskyde den endelige vedtagelse væsentligt, da det forudsætter udarbejdelse af ny miljørapport og høring. Samtidig skal der tages stilling til, om- eller hvilke eksisterende rammeudlæg, der skal udgå til fordel for de nye ønsker. 

Ifølge planloven § 11a, stk. 7 kan kommunalbestyrelsen kun udlægge nye arealer til byzoner, hvis det kan dokumenteres, at der findes et behov, som overstiger restrummeligheden, i allerede eksisterende kommuneplanrammer. Det er en forudsætning, at der redegøres ved anvendelse af erhvervsministeriets fastlagte metode, jf. § 11a, stk. 13 i planloven.

I forslag til Kommuneplan 2025 fremgår forvaltningens beregning for behov for fremtidig byvækst samt opgørelse over restrummelighed i allerede eksisterende rammer. Opgørelsen fremgår af kommuneplanens retningslinje for byvækst.

Det fremgår af kommuneplanens retningslinje for byvækst, at der findes restrummelighed, som ikke er rammelagt, på i alt 368 boligenheder. Det fremgår samtidig, at restrummeligheden forventes anvendt i forbindelse med realisering af Flodbyen.

Der findes derfor ikke restrummelighed til at udlægge yderligere bolig- eller erhvervsrammer i forbindelse med kommuneplanrevision 2025.
Forvaltningen har screenet de fremsendte byudviklingsønsker ift. planlægningsmæssige bindinger og anbefaler på den baggrund, at der udpeges nye arealer til perspektivområder – det vil sige potentielle fremtidige byzonearealer – i Kommuneplan 2025.

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en samlet plan for, hvordan og hvor Randers Kommune skal vækste i fremtiden. Det anbefales, at alle ubebyggede kommuneplanrammer, ikke anvendte rammer, samt udlagte perspektivarealer revideres som et tematillæg til Kommuneplan 2025 med henblik på opfyldelse, af de strategiske målsætninger i hvidbogen for Fremtidens Randers. 

Alternativt vil arealudlæggene først revideres ved udarbejdelse af Kommuneplan 2029.

Det skal bemærkes, at der er indsendt ønsker, hvor forvaltningen ikke anbefaler, at de indgår i den forslåede temarevision, under hensyn til, at der findes bindinger på ejendommene, som i planlovsmæssig forstand, vægtes tungere end hensynet til byvækst.

Helsted forespørgsel om fortætning

I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Kommuneplan 2025 har Birch Ejendomme indsendt et høringssvar vedrørende et areal nord for Nordskellet. 

Forvaltningen har været i dialog med Birch Ejendomme igennem en længere periode om det pågældende areal. Ansøger har endnu ikke kunne præsentere et projekt, som forvaltningen kan anbefale at indstille politisk. Der er derfor behov for politisk stillingtagen for at komme videre i sagen.

Høringssvaret behandles derfor i et særskilt punkt på nærværende dagsorden.

Høringssvar med ønsker om udvidelse af landsbyafgrænsninger

Der er indsendt ni ønsker, om udvidelse af landsbyafgrænsninger i kommuneplanen.

Samlet set, er det forvaltningens anbefaling, at landsbyafgrænsningerne fastholdes, som vist i forslag til Kommuneplan 2025. 

Jf. Planlovens § 5c og d skal kommuneplanen indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer. Randers Kommune har allerede udarbejdet og vedtaget en sådan plan i 2011, som er indarbejdet i kommuneplanen. Det betyder, at de gældende landsbyafgrænsninger, først kan revideres, når det er politisk besluttet at igangsætte udarbejdelse af en ny samlet strategisk plan for alle landsbyerne i kommunen.

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ny samlet strategisk plan for, hvordan landsbyerne i Randers Kommune skal udvikles i fremtiden. Det anbefales derfor, at der igangsættes et tematillæg til Kommuneplan 2025 med henblik på opfyldelse af de strategiske målsætninger i hvidbogen for Fremtidens Randers samt de lovmæssige krav, der findes i planloven for landsbyplanlægning. Alternativt vil landsbyafgrænsningerne først kunne revideres ved udarbejdelse af Kommuneplan 2029.

Det skal bemærkes, at forvaltningen ikke har taget stilling til om de konkrete forespørgsler indsendt i forbindelse med offentliggørelse af Kommuneplan 2025, kan imødekommes ved udarbejdelse af en ny samlet strategisk plan for landsbyerne i kommunen.

Lem

I modsætning til de indkomne ønsker for udvidelse af landsbyafgrænsningerne, er der indkommet tre indsigelser, hvor der specifikt fremgår et ønsker om fastholdelse af landsbyafgrænsningen for Lem. Af indsigelserne fremgår det, at der i forvejen findes tilstrækkeligt med byggemuligheder, til at dække den fremtidig efterspørgsel, inden for den allerede eksisterende afgrænsning. Borgerne bemærker i den forbindelse, at et lignende projekt er blevet afvist med gældende lokalplan, som begrundelse. 

På baggrund af et konkret ønske, besluttede byrådet den 18. december 2023 at igangsætte planlægning for det ovennævnte areal, hvorfor kommuneplanramme 5.14.B.1 fastholdes i kommuneplanen.

Forvaltningen har tidligere i samme sag indstillet til, at planlægningen ikke burde igangsættes. Forvaltningen har i den forbindelse informeret byrådet om, at det vurderes, at der ikke findes saglige hensyn, som kan begrunde den ønskede udvidelse. Forvaltningen skal i den forbindelse gøre byrådet opmærksom på, at hvis sagen påklages, er der en betragtelig risiko for, at Planklagenævnet ophæver kommuneplanrammen.

Høringssvar vedrørende bevaringsværdier 

Der er indkommet ti høringssvar, angående bygninger udpeget som bevaringsværdig. Af høringssvarene fremgår et generelt ønske om en uddybende begrundelse for udpegningen, samt en redegørelse for eventuelle begrænsninger, der kan påvirke ejendommenes anvendelse og værdi. 

Jf. planloven kapitel 4 skal kommunerne sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder udpege bevaringsværdige bygninger i deres kommuneplaner. Dette gøres for at beskytte kulturhistoriske værdier og sikre, at de værdifulde bygninger bevares for eftertiden. 

En bygning kan udpeges som bevaringsværdig, hvis den har særlige udvendige arkitektoniske, byggetekniske eller kulturhistoriske kvaliteter. Dette kan f.eks. være et hus med en særlig byggestil, en bygning med historisk betydning eller et hus der er karakteristisk for et bestemt område. 

Udpegningen som bevaringsværdig er et vigtigt skridt i retning af at bevare bygningers oprindelige udtryk og karakter. Optagelse i kommuneplanen som bevaringsværdig har den konsekvens, at bygningen ikke kan nedrives, uden forudgående offentlig bekendtgørelse af nedrivningsansøgningen. Hjemmel til bygningsregulerende bestemmelser for bebyggelsens ydre, opnås gennem lokalplanplanlægning.

Der findes ikke en lokalplan for ejendommene på nuværende tidspunkt, hvorfor der ikke er bygningsregulerende bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden. 

Forvaltningen i Randers Kommune har anvendt den anerkendte SAVE-metode, som grundlag for de udpegninger, der fremgår af forslag til Kommuneplan 2025. SAVE-metoden anvendes sådan, at bygninger vurderes ud fra en skala på 1 til 9. 

SAVE-metoden bygger på fem forskellige parametre: 

• Arkitektonisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Originalitet
• Tilstand

Bevaringsværdien bygger på det samlede indtryk af bygningens kvalitet og tilstand. 

Du kan læse mere om metoden i kommuneplanen, under retningslinjer for bevaringsværdige bygninger.

Forvaltningen anbefaler samlet set at to ud af ti ønsker om revurdering, kan imødekommes.

Detailhandel

Der er indkommet flere høringssvar med bemærkninger til kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.

De indkomne bemærkninger er enten i strid med detailhandelsanalysen fra 2022, planloven detailhandelsbestemmelser eller i strid med tidligere byrådsbeslutninger og dermed forudsætningerne for planlægningen. Forvaltningen anbefaler derfor samlet set, at der ikke sker ændringer i detailhandelsstruktur, rammer eller retningslinjer for detailhandel.

Høringssvar med generelle bemærkninger og infrastruktur

Der er indsendt flere høringssvar med forslag til justeringer af retningslinjer, som forvaltningen anbefaler indarbejdes i kommuneplanen. Der er fremsendt en række høringssvar med generelle bemærkninger til kommuneplanforslaget, hvor der ikke henvises direkte til et konkret areal eller hvor forholdene ikke reguleres af kommuneplanen. 

Forvaltningen anbefaler, at høringssvarene ikke leder til ændringer i Kommuneplanen, men at flere af bemærkningerne tages videre til den fremtidige detailplanlægning.

Forvaltningens anbefaling til tekniske rettelser og præciseringer

Forvaltningen har ved gennemgang af forslag til Kommuneplan 2025 og via interne henvendelser fundet en række forhold, der bør rettes og/eller præciseres. Det drejer sig både om præciseringer af tekst i retningslinjer og rammer, samt tilretninger af geometrier for rammeområder. Der er tale om tilretninger, der ikke har indflydelse på det planlægningsmæssige indhold i kommuneplanen. 

Anbefaling til ændringer i Kommuneplan 2025

Forvaltningens anbefalinger til konkrete ændringer i Kommuneplan 2025 fremgår af høringsnotat, som er vedlagt dagsordenen og fremgår af bilag 3.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljørapport, der har været i høring samtidig med planforslaget. Miljørapporten kan læse i bilag 7.
Der er ikke indkommet bemærkninger med direkte henvisning til miljørapporten. Bemærkninger til den samlede planlægning er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering.

Sammenfattende redegørelse

Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse. 
Forvaltningen har udarbejdet den sammenfattende redegørelse, som er i bilag 8. Redegørelsen offentliggøres sammen med Kommuneplan 2025.