Sagens indhold

Randers Kommune har i dag et dagtilbudsråd og et skoleråd, som begge bidrager til dialogen mellem forældre, praksis, forvaltning og politikere på 0–18-årsområdet.

Rådene er rådgivende organer og består af forældrerepræsentanter fra henholdsvis skole- og dagtilbudsbestyrelser, repræsentanter for de faglige organisationer, medarbejderrepræsentanter, elevrepræsentanter (i skolerådet) samt medlemmerne af børn- og skoleudvalget.

Med den nye politiske struktur er der nu ét samlet børn- og skoleudvalg, hvor der tidligere var to udvalg. Det giver mulighed for at styrke et sammenhængende 0–18-årsperspektiv og skabe større fokus på overgange mellem dagtilbuds- og skoleområdet.

Samtidig betyder ændringen, at ét udvalg fremadrettet skal deltage i møderne i to råd.

Dette giver anledning til at gentænke organiseringen af mødestrukturen i de to råd, for at tage hensyn til de nye rammer på det politiske niveau.

På den baggrund foreslår forvaltningen en justeret og harmoniseret organisering af dagtilbuds- og skolerådet (den nuværende organisering af begge råd fremgår af vedlagte bilag).

Forslag til justeret organisering

Forvaltningen foreslår, at dagtilbudsråd og skoleråd fortsat består som selvstændige rådgivende organer, men at organiseringen harmoniseres på tværs af de to råd.

Forslaget indebærer følgende:

• Begge råd afholder fremadrettet tre årlige møder (i dag afholder dagtilbudsrådet tre og skolerådet fire)
• Ét af de tre møder gennemføres som et fælles budgetmøde for dagtilbuds- og skolerådet, i høringsperioden for budgettet
• De øvrige møder afholdes som ordinære møder i de enkelte råd
• Børn- og skoleudvalget inviteres til at deltage i alle møder i begge råd
• Der udpeges en politisk næstformand i dagtilbudsrådet, svarende til organiseringen i skolerådet i dag.

Med modellen skabes en mere ensartet struktur for rådene, samtidig med at der sikres både rum til områdespecifik dialog og fælles drøftelser på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet.

Med dette forslag vil børn- og skoleudvalget samlet set blive inviteret til 5 årlige møder, mod nuværende 6 møder. 

Ud over dette kan der, efter behov, også afholdes temamøder, formandsmøder og netværksmøder.

Eksempelvis kunne der afholdes et temamøde med deltagelse af begge råd og børn- og skoleudvalget om overgange mellem dagtilbud og skole eller om forældresamarbejde.

Forudgående proces med input fra dagtilbuds- og skolerådet

Børn- og skoleudvalget har bedt forvaltningen inddrage skole- og dagtilbudsrådet i udarbejdelsen af forslaget.

På skolerådsmøde 5. februar 2026 blev skolerådet præsenteret for en tidligere model, som bl.a. indebar flere fællesmøder mellem skole- og dagtilbudsråd, et formandsmøde hvor rådsformændene skulle repræsentere rådene i strategiske drøftelser med det politiske udvalg samt møder uden politisk deltagelse.

Skolerådet gav udtryk for:

• Ønske om at kunne drøfte skoleområdet alene, dvs. fællesmøder er mindre attraktive
• Ønske om at bevare den nuværende mødestruktur, hvor møderne i skolerådet ligger i forlængelse af udvalgsmøder
• Ønske om fortsat politisk deltagelse på alle møder
• At formanden ikke kan repræsentere hele rådet på et formandsmøde.

På baggrund af disse input har forvaltningen udarbejdet en justeret model. Det er denne model, der foreslås her i sagen, ovenfor. Her er der mindre vægt på fælles møder, forslag om formandsmøde er fjernet og børn- og skoleudvalget inviteres til alle rådsmøder. Denne model blev dagtilbudsrådet præsenteret for på dagtilbudsrådsmøde d. 25. februar 2026.

Dagtilbudsrådet gav udtryk for:

• Ønske om politisk deltagelse på så mange møder som muligt
• Tilfredshed med forslaget om at indføre en politisk næstformand i dagtilbudsrådet
• Forslag om at styrke politisk deltagelse på møderne ved at politikerne kun inviteres til tre årlige møder – ét fælles budgetmøde og ét ordinært møde i hvert råd
• Forslag om at møderne gøres mere attraktive for politikere, ved at praksisorienterede dagsordenspunkter gennemgås afslutningsvis på møder, uden politisk deltagelse
• Ønske om at den endelige model bliver ens for både skole- og dagtilbudsråd
• Temamøder er interessante, hvis de er med politisk deltagelse.

Fælles for de to råd:

De to råd har begge givet udtryk for, at en tæt og direkte dialog med børn- og skoleudvalget er af stor vigtighed. De ønsker at kunne drøfte hhv. skole- og dagtilbudsemner på møder, der ikke er fælles. De anerkender styrken ved at kunne drøfte emner på tværs, i et 0-18 års-perspektiv, men ønsker at dette bliver på ’ekstra’ møder, og ikke som erstatning for det eksisterende.

Begge råd gav udtryk for bekymring om fællesmøder, idet skolerådet som det største område kan komme til at overskygge dagtilbudsområdet. Det vil kræve at eventuelle fællesmøder faciliteres med fokus på, at begge råd får plads.

Rådene anerkender, at der er en udfordring i at der på den ene side ønskes politisk deltagelse og på den anden side, at et højt antal møder kan betyde mindre politisk fremmøde på hvert møde. Der er behov for at finde en model, der kan balancere disse hensyn bedst muligt.

Fremadrettet proces

Forslaget vil indebære ændringer i styrelsesvedtægterne på skoleområdet, hvor skolerådet er beskrevet. Det giver også anledning til at ændre i styrelsesvedtægten på dagtilbudsområdet, ved at dagtilbudsrådet indskrives i styrelsesvedtægten. 

Eventuelle ændringer i de to råd skal derfor sendes i høring og efterfølgende godkendes af byrådet.

Da begge råd, samt deres formænd, allerede er blevet inddraget i den forberedende proces, foreslår forvaltningen en kort høringsperiode, af hensyn til efterfølgende planlægning. 

Forvaltningen foreslår nedenstående høringsproces, hvis udvalget godkender de foreslåede ændringer:

Mødedatoer 2026

Den aktuelle plan for rådenes mødedatoer i 2026 ser således ud, hvis forslaget om mødedatoer i skolerådet godkendes (se pkt. 35 på denne dagsorden).

Dagtilbudsrådet:

• 25. februar
• 19. maj
• 2. september (fællesmøde om budget)

Skolerådet:

• 5. februar
• 11. maj
• 2. september (fællesmøde om budget)
• 30. november. på formularen