Beslutning om høringssvar til nulemissionszone på Indre Vesterbro

Ny lovgivning giver hver kommune mulighed for at udpege én nulemissionszone i et sammenhængende mindre byområde. I en nulemissionszone må der kun køre nulemissionskøretøjer, som el- og brintkøretøjer. En række køretøjer, f.eks. redning- og handicapkøretøjer og lastbiler over 12 tons, er undtaget kravene i zonen, ligesom beboerne, der bor i zonen helt er undtaget.

Miljø- og Trafikudvalget fik 18. august 2025 forelagt et meddelelsespunkt om at Københavns Kommunes, pga. en analyse af mulige nulemissionszoner placeret på henholdsvis Indre Vesterbro, Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro, ville sende et forslag om udpegning af Indre Vesterbro som zone i høring. Zonen "Indre Vesterbro" blev valgt pga. en sammenlignede analyse af zonernes effekt i forhold til påvirkning af klima og miljø, omvejskørsel, parkering og erhvervsliv.

Københavns Kommune har efterfølgende den 16. januar 2026 sendt det konkrete forslag (bilag 1) i høring med høringsfrist til den 16. marts 2026. Forvaltningen har udarbejdet et høringssvar (bilag 2) som Miljø- og Trafikudvalget får forelagt til godkendelse med denne sag

Zonen skal træde i kraft primo 2028 for personbiler og medio 2029 for erhvervskøretøjer. Når zonen starter i 2028 antager Københavns Kommune, at elkøretøjer vil udgøre ca. 28 % af alle køretøjer.

Zonen er afgrænset af vejene Enghavevej, Vesterbrogade, Gammel Kongevej, Værnedamsvej, Bernstoffsgade, Kalvebod Brygge og Ingerslevgade. Værnedamsvej indgår ikke i zonen. Zonens udbredelse fremgår af oversigtskortet (bilag 3).

Konsekvenser ved forslaget  om indførelse af nulemissionszone
Københavns Kommunes har alene vurderet de overordnede trafikale, parkeringsmæssige og klima- og miljømæssige konsekvenser af at indføre en nulemissionszone i relation til Frederiksberg. Der er ikke foretaget specifikke beregninger. Forslaget indeholder ikke vurderinger af påvirkningen af erhvervslivet på Frederiksberg, f.eks. i forhold til kundegrundlag og varelevering. Det er  forvaltningens vurdering, at zonen på den ene side kan flytte kunder til Vesterbro pga. forventning om mindre støj og luftforurening, men på den anden side også kan have den modsatte effekt pga. dårligere tilgængelighed for kunder, der benytter fossilbiler. 

Konsekvenser for omvejskørsel og parkering
Københavns Kommune anslår, at ca. 4430 ture med fossile køretøjer vil blive flyttet til det omkringliggende vejnet alene fra Vesterbrogade, hvor der i dag er en hverdagsdøgntrafik på ca. 12.300 køretøjer. Det anslås i den forbindelse, at den største trafikstigning vil ske på Gammel Kongevej, hvor der i dag er en hverdagsdøgntrafik på ca. 9000 køretøjer. Det må ligeledes antages, at der også vil en ske en stigning på det tværgående vejnet Pile Allé, Allégade, Platanvej og Kingosgade, men Københavns Kommune har ikke vurderet dette i forslaget. I forhold til parkering vil det generelt blive lettere at parkere i zonen og sværere i randzonen, herunder den del, der grænser op til Frederiksberg. Det er i forslaget anslået, at udpegningen af zonen vil føre til et ekstra parkeringsbehov i randzonen på 6-15 procent. Det anføres i forslaget, at belægningsprocenten på Frederiksbergsiden i dag er på 76-81 %, opgjort for et større område for tidsperioden 9-17. Frederiksberg Kommunes egne udtræk viser lokalt en markant højere belægningsprocent i nærområdet til zonen på op til 93 % (bilag 4). 

Klima og Miljø konsekvenser
Københavns Kommune anslår, at zonen vil føre til knap 1 % hurtigere udskiftning til elkøretøjer generelt i hele regionen, hvilket, hvis antagelsen holder, vil medvirke til en mindre reduktion af CO2, luftforurening og støj i hele Frederiksberg Kommune. Lokalt vil veje, som bliver belastet med ekstra kørsel, som f.eks. Gammel Kongevej, Pile Allé, Platanvej og Kingosgade opleve en stigning i luftforurening og støj. Tilsvarende vil Vesterbrogade, hvor trafikken forventes reduceret, opleve en nedgang i støj og luftforening. Overordnet vurderes ændringerne dog at være forholdsvis små, blandt andet fordi en meget stor del af luftforureningen, især partikelforureningen, kommer fra kilder langt væk (Øst-/Centraleuropa).  

Københavns Kommune anfører i forslaget, at effekten (stigningen/faldet) af zonen med tiden vil reduceres, efterhånden som elektrificeringen af køretøjer udbredes. Forvaltningen skal her anføre, at en prognose fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet viser, at der i 2030 i Danmark vil være ca. 44 procent personbiler på el og ca. 18 procent varebiler på el. 

Videre forløb
Efter høringens afslutning d. 18. marts skal Københavns Kommune behandle høringen politisk og fremsende forslaget inklusive høringssvar til Miljøstyrelsen, som ifølge loven har en 10 ugers indsigelsesperiode. Når/hvis Miljøstyrelsen godkender zonen, kan Københavns Kommune i henhold til miljøbeskyttelsesloven træffe endelig afgørelse om zonens oprettelse.

Frederiksberg Kommunes arbejde med nulemissionszoner
Kommunalbestyrelsen besluttede med Kommuneplan 2025, at "Frederiksberg vil lave forsøg med nulemissionszoner, når ny statslig lovgivning muliggør det". Københavns Kommunes forslag om Indre Vesterbro som nulemissionszone må antages at danne præcedens og prøvesag for kommunerne i forhold til deres muligheder for at arbejde med nulemissionszoner. Forvaltningen vil derfor, så snart der er en nærmere afklaring herom, vende tilbage til Miljø- og Trafikudvalget med et mere konkret forslag til arbejdet på Frederiksberg.

Høringssvaret
Forvaltningen vurderer generelt, at en udpegning af den foreslåede zone vil give betydelig risiko for øget omvejskørsel, trængsel og parkeringspres på Frederiksberg. I høringssvaret anføres;

• at Frederiksberg Kommune finder arbejdet med nulemissionszoner positivt og selv påtænker forsøg hermed
• at Frederiksberg Kommune savner mere detaljerede oplysninger om påvirkning af trafik, parkering og erhvervsliv
• at Frederiksberg Kommune er meget betænkelig ved at indre Vesterbro udpeges som nulemissionszone 
• at belægningsprocenten for parkering på Frederiksberg-siden af zonen lokalt er markant højere end anført i forslaget
• at det er særligt problematisk, fordi trafikvejen Vesterbrogade indgår i udpegningen
• at Københavns Kommune, på grund af zonens negative konsekvenser, bør overveje en anden placering
• at zonen alternativt begrænses, så Vesterbrogade og hele området nord for Vesterbrogade udgår

Det anbefales, at udvalget godkender vedlagte høringsvar.

Høringssvaret har ikke bevillingsmæssige konsekvenser

Nej

Miljø- og Trafikudvalget